Der er stor forskel på børn med overvægt i forhold til deres metaboliske profil og risiko for komplikationer, viser nyt studie. Det er vigtigt at forholde sig til børns individuelle kardiometaboliske risikoprofil i behandlingen af dem, siger forsker.
Flere og flere børn verden over lider af overvægt, men der er stor forskel på, hvordan deres kardiometaboliske risikoprofil ser ud.
Nogle børn med overvægt kan have højere risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og diabetes end andre, og det er vigtigt at tage det i betragtning ved behandlingen af børn med overvægt.
Konklusionen stammer fra et nyt studie, der for nylig blev præsenteret på den årlige European Congress of Obesity (ECO 2023).
I studiet undersøgte forskere forskelle i det metaboliske respons på en glukosebelastning hos børn med overvægt, og selvom børnene alle havde samme alder og samme grad af overvægt, var deres hormonelle respons til glukosebelastning meget forskelligt og dermed muligvis også deres metaboliske risikoprofil.
"Man kan altså ikke bare se på graden af overvægt hos et barn og derfra konkludere, at de har øget risiko for at udvikle komorbiditeter i forbindelse med deres overvægt. Børn med overvægt er meget forskellige, og det kræver nogle grundige undersøgelser at afdække, hvem der på grund af deres overvægt er i øget risiko, og hvem der ser ud til at være metabolisk beskyttet," fortæller en af forskerne bag studiet, videnskabelig assistent Emilie Hovendal fra Enheden for Børn og Unge med Overvægt, Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Hospital og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR).
Tæt samspil mellem overvægt, metabolitter og tarmhormoner
Forskerne bag studiet har tidligere vist, at børn og unge med forhøjede niveauer af faste-glukagon har en værre kardiometabolisk risikoprofil med en højere grad af insulinresistens, dyslipidæmi og hypertension sammenlignet med børn og unge med lavere fasteniveauer af glukagon.
Glukagon er et hormon, som ligesom insulin er med til at regulere blodsukkeret, men hvor insulin sænker niveauerne af sukker i blodet, får glukagon blandt andet blodsukkeret til at stige. Både insulinresistens, dyslipidæmi og hypertension er typisk associeret med overvægt og udvikling af type 2-diabetes.
Tidligere har forskerne bag det samme studie også identificeret, at børn og unge med høje fasteniveauer af tarmhormonet GLP-1 på samme måde har større tendens til at have en højere grad af insulinresistens, dyslipidæmi og hypertension.
GLP-1 frigives i tarmen i forbindelse med indtagelse af et måltid og stimulerer frigivelsen af insulin samt hæmmer frigivelsen af glukagon. GLP-1 forsinker desuden optagelsen af glukose fra tarmen og kan på den måde nedsætte blodsukkerniveauerne.
"I dette nye studie ønskede vi at komme et skridt dybere i forståelsen af koblingen mellem disse hormoner og blandt andet finde ud af, om der er forskelle mellem børn og unge med overvægt med eller uden insulinresistens og kontroller med normalvægt i fasteniveauer og de glukosestimulerede niveauer af insulin, glukagon, GLP-1 og et andet tarmhormon, GIP," forklarer Emilie Hovendal.
80 danske børn deltog i studiet
I studiet samlede forskerne 80 børn og unge fra Enheden for Børn og Unge med Overvægt samt kontroller med normal vægt.
Forsøgsdeltagerne var i alderen syv til 17 år og blev inddelt i tre grupper:
- Børn og unge med overvægt og insulinresistens.
- Børn og unge med overvægt uden insulinresistens.
- Børn og unge uden hverken overvægt eller insulinresistens.
Forskerne udførte et forsøg på børnene, hvor de først fik dem til at faste i 10 timer. Derefter udførte de en såkaldt glukosebelastningstest, hvor de gav børnene glukose og efterfølgende udtrak blodprøver for at se, hvordan kroppen reagerede for at komme af med sukkeret.
Både før glukosebelastningstesten og på forskellige tidspunkter efter tog forskerne blodprøver fra børnene og undersøgte dem for niveauerne af glukose, insulin, glukagon, GLP-1 og GIP.
Insulinresistens øger den kardiometaboliske risikoprofil
Undersøgelsen undersøgte dem for niveauerne af glukose, insulin, glukagon, GLP-1 og GIP. Insulinresistens øger den kardiometabolske risikoprofil.
Undersøgelsen viser, at børn med overvægt og insulinresistens har et anderledes respons på glukosebelastning og muligvis derfor også en anderledes kardiometabolisk risikoprofil end børn med overvægt uden insulinresistens eller børn med normalvægt.
Gruppen af børn med overvægt og insulinresistens havde før glukosebelastningstesten højere niveauer af glukose, insulin, glukagon og GLP-1 i blodet, hvilket er et tegn på en krop, der kæmper med sukkerbalancen.
Efter sukkerbelastningen oplevede børn med overvægt og insulinresistens desuden en mindre reduktion i glukagon sammenlignet med de to andre grupper.
Gruppen af børn med overvægt og insulinresistens havde desuden en dårligere GLP-1-respons sammenlignet med børn i de to andre grupper.
"Det viser, at børn med overvægt ikke bare er børn med overvægt, men at der er store forskelle i deres risikoprofil og dermed risiko for udvikling af blandt andet hjertekarsygdomme og type 2-diabetes senere i livet. Denne viden skal vi have in mente i tilgangen til børn med overvægt, hvor det blandt andet ser ud til, at børn med overvægt uden insulinresistens kan være beskyttet mod de kardiometabolske konsekvenser af deres overvægt," siger Emilie Hovendal.
Behov for flere studier
Emilie Hovendal og hendes kolleger er allerede i gang med flere studier om børn og unge med overvægt og deres kardiometaboliske risikoprofil.
Forskerne undersøger blandt andet, hvordan genetik påvirker niveauerne og virkningerne af GLP-1 i kroppen. Derudover planlægger de at indkalde alle børn, der tidligere har været tilknyttet Enheden for Børn og Unge med Overvægt, 10 år senere for at undersøge de langsigtede konsekvenser af overvægt i barndommen.
"I mange år har vi primært fokuseret på BMI for at vurdere sværhedsgraden af overvægt, men vi er ved at bevæge os væk fra det, fordi BMI alene ikke kan afgøre, hvor usundt det er for det enkelte barn at have overvægt. Vi har dog brug for yderligere undersøgelser for at afdække, hvad der ser ud til at øge risikoen for kardiometaboliske komplikationer hos børn og unge med overvægt, samt hvad der ser ud til at have en beskyttende virkning," udtaler Emilie Hovendal.
