Robotter forbedrer industriel effektivitet og kan endda forbedre sikkerheden for de mennesker, der arbejder med dem. Ny forskning tyder dog på den berygtede bagside af medaljen. De mennesker, der arbejder med robotterne, lider under negative mentale helbredspåvirkninger – og er mere tilbøjelige til stof- eller alkoholmisbrug. Meget tyder dog på, at de mentale påvirkninger kan undgås, hvis arbejdsgiverne er opmærksomme på dem.
I de seneste årtier har robotter overtaget nogle af de mest anstrengende, fysisk intensive og risikable opgaver, hvilket blandt andet har nedsat de ansattes risiko for ulykker og forbedret effektiviteten af mange industrielle produktionsprocesser. Robotterne kan dog også have øget presset på kollegaer, da introduktionen af robotter kan eliminere jobs og tvinge medarbejdere til at omskole sig. Et studie fra University of Pittsburgh har undersøgt, hvordan industrirobotter har påvirket ansattes sikkerhed og sundhed i Tyskland og i USA.
"Samlet set blev antallet af skader reduceret med 1,2 tilfælde pr. 100 arbejdere. Imidlertid havde områder i USA med flere mennesker, der arbejdede sammen med robotter, en signifikant stigning på 37,8 tilfælde pr. 100.000 mennesker i narkotika- eller alkoholrelaterede dødsfald, men ikke i Tyskland. Den sandsynlige årsag er, at roboteksponering ikke har forårsaget forstyrrende jobtab i Tyskland. Vores resultater tyder derfor på, at det er vigtigt at have fokus på robotters negative påvirkning på mental sundhed,” forklarer Rania Gihleb, adjunkt i økonomi, Institut for Økonomi, University of Pittsburgh.
Drevet af produktionsvirksomheder
Ifølge United States Bureau of Labor Statistics rapporterer private arbejdsgivere om mere end 5.000 dødelige jobrelaterede skader og næsten 3 millioner ikke-dødelige skader og sygdomme på arbejdspladser hvert år. Baseret på disse tal er de samlede anslåede omkostninger for arbejdsgivere og enkeltpersoner 171 milliarder USD hvert år.
"Automatiske systemer kan give sikkerhedsfordele for arbejdere, da robotter kan hjælpe med at forhindre disse skader og andre negative helbredseffekter, der kommer af at arbejde i højrisikomiljøer. Bagsiden er øget bekymring for, at robotterne kan skade arbejdernes mentale sundhed og fungere som en ekstra stressfaktor på arbejdspladsen. Vi ved dog stadig meget lidt om, hvordan de påvirker den fysiske og mentale sundhed,” siger Osea Giuntella, lektor i økonomi, University of Pittsburgh.
Studiet undersøgte forholdet mellem adoption af industrirobotter og arbejdsskader ved hjælp af data fra USA og Tyskland, to af de førende nationer indenfor brug af robotter i industrien på verdensplan, ved at bruge data om arbejdsskader fra både arbejdspladser og organisationer.
"Vi fandt ud af, at en stigning i roboteksponering reducerer arbejdsrelaterede årlige skadesrater. Disse resultater er drevet af produktionsvirksomheder, hvorimod vi – måske ikke overraskende – ikke fandt nogen signifikante effekter for sektorer, der ikke anvender industrirobotter,” forklarer Luca Stella, Research Affiliate ved Free University of Berlin.
Medarbejdere i begge lande oplevede mindre risiko for fysiske skader med større eksponering for robotteknologi på arbejdspladsen, hvor Tyskland havde 5 % færre skader. Interessant nok fandt forskerne forskellige resultater med hensyn til mental sundhed.
"En stigning i eksponeringen for robotteknologi i USA resulterede i flere negative mentale helbredspåvirkninger, hvorimod arbejdere i Tyskland ikke havde nogen signifikant ændring i mental sundhed, når de blev udsat for robotteknologi. De arbejdere i USA, der er mere udsat for robotisering, oplever mere end 10 % højere rater af narkotika- eller alkoholrelaterede dødsfald og 15 % flere psykisk usunde dage – med mere stress, depression og følelsesmæssige problemer. Arbejdsplader, hvor mennesker arbejder sammen med robotter, oplevede endda en lille stigning i selvmordsraten og psykiske lidelser,” forklarer Tianyi Wang, postdoc ved Institut for Økonomi, University of Pittsburgh.
Markedsinstitutioner kan spille en vigtig rolle
Overordnet set var de nye resultater stort set i overensstemmelse med, hvad forskerne havde forventet. Da automatisering fører til reduceret fysisk jobintensitet og risiko for fysiske skader, kan det også føre til øget økonomisk usikkerhed, da arbejdere kan frygte at miste deres job.
"Robotter og kunstig intelligens ændrer radikalt arbejdernes rolle i produktionsprocesser, så disse resultater rejser spørgsmålet: Hvorfor ser arbejdspladsautomatisering i USA ud til at resultere i mange flere negative resultater end i Tyskland? Vores resultater tyder på, at konkurrence med robotter i sammenhænge, hvor arbejdere er mindre beskyttet, var forbundet med en stigning i psykiske problemer,” siger Tianyi Wang.
Tyskland er verdensledende inden for robotteknologi, og robotindtrængning er meget højere end i USA. Resultaterne tyder derfor på, at virkningen af robotindtrængning på produktionsjob i Tyskland for det meste blev afbødet af væksten i job i servicesektoren.
"Tyskland har også meget mere omfattende lovgivning om ansættelsesbeskyttelse – det vil sige større jobsikkerhed. Dette kan forklare, hvorfor virkningerne på mental sundhed i Tyskland kan afvige fra dem i USA. Så vores undersøgelse viser klart, at udviklingen af robotteknologi kan føre til andre destruktive resultater i arbejdernes liv end fysisk skade. Arbejdsmarkedsinstitutioner kan derfor spille en meget vigtig rolle, især i en overgangsfase, hvor flere og flere robotter introduceres,” slutter Rania Gihleb.
