Hormon kan være nøglen til at tage toppen af alkoholtrangen

Sundhed og velvære 10. mar 2022 3 min Associate professor Matthew Paul Gillum Skrevet af Kristian Sjøgren

Hormonet FGF21 var i et forsøg med alkoholiserede aber i stand til at sænke abernes alkoholforbrug til det halve. Forsker ser stort potentiale i at udnytte hormonet til behandling af alkoholmisbrug hos mennesker.

En hidtil ukendt funktion af hormonet FGF21, der bliver udskilt i leveren, er blevet kortlagt.

I et nyt studie, der er blevet offentliggjort i Cell Metabolism, viser forskere fra blandt andet USA og Danmark, at hvis man giver hormonet til alkoholiserede aber, mister de lysten til at drikke.

Opdagelsen åbner muligvis op for helt nye måder at behandle personer med alkoholmisbrug.

"Princippet vil vi i de kommende år teste i mennesker. Effekten er meget overbevisende i aber, men spørgsmålet er, hvordan det ser ud i højere organismer. Vi vil også gerne kortlægge den bagvedliggende mekanisme, som gør, at aberne mister lysten til at drikke alkohol. Det vil give os en bedre forståelse for, hvad der ligger bag udvikling af et misbrug," fortæller en af forskerne bag opdagelsen, lektor Matthew Gillum fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Kan være leverens pendant til tarmhormon

FGF21 bliver udskilt i leveren og har en positiv effekt på blandt andet mængden af fedt i både leveren og i blodet. Derudover har man meget lidt viden om, hvad hormonet egentlig er godt for.

Ved at dykke ned i store databaser har flere forskere dog set, at hormonet ser ud til at spille en eller anden rolle i forbindelse med alkoholmisbrug.

Data fra biobanker som UK Biobank har som eksempel vist, at mutationer i genet for FGF21 øger risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug.

I tidligere forsøg har de samme forskere, som står bag det nye studie, ligeledes vist, at alkoholindtag voldsomt øger mængden af FGF21 i blodet.

"Det ledte os til hypotesen, at FGF21 har samme effekt ved indtag af alkohol, som tarmhormonet GLP-1 har ved indtag af mad. Når vi spiser, bliver der i tarmene udskilt GLP-1, som signalerer til hjernen, at man skal stoppe med at spise. Det er en feedback-mekanisme, som skal stoppe os fra at overspise. Her kan man forestille sig, at FGF21 virker på samme måde ved indtag af alkohol, altså at hormonet stopper os, inden vi drikker hjernen ud," forklarer Matthew Gillum.

Drak aber fulde i alkohol

For at teste hypotesen lavede forskerne et forsøg med en specifik type af aber, der er meget glade for alkohol. Arten hedder grøn marekat og lever blandt andet på den caribiske ø St. Kitts.

Unge hanaber af arten grøn marekat står ikke tilbage for at drikke og konsumerer gerne, hvad der svarer til, at en ung mand drikker omkring tre flasker vin i løbet af fire timer.

Forskerne satte deres forsøg op på den måde, at de i fire timer gav aberne adgang til alkohol ad libitum for at se, hvor meget de ville drikke, hvis de forinden havde fået FGF21 eller placebo.

Resultatet af forsøget var dramatisk. De aber, som blev behandlet med FGF21, reducerede deres alkoholindtag med 50 pct.

"Det interessante er også, at FGF21 ikke virker som antabus ved at være giftigt for kroppen. Det ser blot ud til at reducere trangen til at drikke," siger Matthew Gillum.

Kan muligvis bruges som behandling til mennesker

Opdagelsen kommer med mange interessante perspektiver.

For det første er det oplagt, at FGF21 skal undersøges i forsøg med mennesker.

Normalt er der meget langt fra en opdagelse i et laboratorium, til et lægemiddel kan komme på markedet, men faktisk er det muligt, at FGF21 kan komme hurtigere i kliniske forsøg med mennesker, end det normalt er muligt.

FGF21 undersøges nemlig allerede nu af Akero Therapeutics i et fase 2b-forsøg, hvor medicinalfirmaet afprøver hormonet som behandling til personer med fedtleversygdom. Andre medicinalfirmaer undersøger ligeledes hormonet som behandling til leversygdomme.

Viser det sig, at lægemidlet er sikkert, er vejen banet for, at FGF21 hurtigt kan undersøges som behandling til personer med stor trang til alkohol.

"FGF21 kan nok ikke gøre noget ved de fysiske abstinenser, som mange med et alvorligt alkoholproblem slås med, men det kan måske fjerne trangen til at drikke hos dem, der har været igennem en afgiftning," siger Matthew Gillum.

FGF21 bliver også påvirket af sukker

Et andet interessant perspektiv er, at bedre kortlægning af FGF21's indflydelse på kroppen og hjernen kan bringe forskerne tættere på at forstå, hvorfor nogen af os drikker med måde, mens andre falder ud over kanten.

Det kan meget simpelt dreje sig om, at vi hver især udskiller forskellige mængder FGF21, når vi drikker.

Et stort alkoholforbrug over lang tid kan muligvis også gøre os resistente over for effekten af FGF21, ligesom et overforbrug af sukker i lang tid kan gøre kroppen resistent over for insulin.

Det tredje interessante perspektiv i den nye forskning vedrører faktisk også sukker.

Der er nemlig en tæt kobling mellem trang til at drikke alkohol og trang til at spise sukker. FGF21 ser ud til at spille en rolle i begge former for ”misbrug”, og faktisk startede forskerne med at undersøge den rolle, som hormonet spiller i forhold til det at have en ”sød tand”.

"Vi vil gerne forstå den underliggende neurobiologiske mekanisme. Hvad er det, der gør, at hormonet får os til at stoppe med at drikke eller putte hånden i slikskålen? Skyldes det, at alkoholen eller slikket simpelthen ikke smager så godt, efter vi har drukket det i noget tid, eller hvad sker der i hjernen?" siger Matthew Gillum.

Forskernes arbejde peger blandt andet på, at FGF21 ser ud til at sende signaler til den del af hjernen, som hedder amygdala, der spiller en stor rolle i reguleringen af vores følelsesliv. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor mange mennesker drikker alkohol eller spiser mere usundt, når de er emotionelt påvirkede.

The Gillum Group characterizes hormones and metabolites generated via the gut, gut microbiota, and liver that govern host metabolism and appetite. We...

Udforsk emner

Spændende emner

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020