Ny dansk forskning med data om flåtbid for mere end 30 år i Danmark viser, at borrelia-sygdommen neuroborreliose ikke øger risikoen for at udvikle Alzheimers, Parkinsons og andre sygdomme i nervesystemet.
Et flåtbid er i sig selv ubehagelig, og er uheldet ude, kan man også blive smittet med borrelia-bakterien, der kan ende op i nervesystemet og hjernehinden og være årsag til den invaliderende sygdom neuroborreliose.
Mange, der er ramt af neuroborreliose, er bekymrede for, om sygdommen også øger deres risiko for at udvikle lidelser som Parkinsons, Alzheimers og demens, men dét afviser danske forskere nu.
Der er ingen sammenhæng.
Forskningsresultatet er for nylig publiceret i Clinical Infectious Diseases.
”Vi fandt et negativt resultat, og de får sjældent meget opmærksomhed, men budskabet er alligevel vigtigt, fordi det bør fjerne bekymringen hos folk, der er smittet med neuroborreliose, eller kender én, der er smittet. Der har været mange rygter om mulige sammenhænge mellem neuroborreliose og sygdomme i nervesystemet, men vi har ikke kunnet påvise, at det er et problem,” fortæller én af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d. Lars Omland fra Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet i København.
Patientforeninger spreder falske rygter
Rygterne om sammenhængen mellem neuroborreliose og øget risiko for at udvikle sygdomme i nervesystemet stammer hovedsageligt fra forskellige internetfora og patientforeninger, som mener, at neuroborreliose kan være årsag til en lang række lidelser.
Ifølge Lars Omland skyldes misforståelsen formentlig, at folk automatisk kobler infektioner i nervesystemet sammen med Alzheimers, Parkinsons, demens og epilepsi, selvom en sammenhæng ikke er bevist.
”Når der er infektion i eller omkring centralnervesystemet, er det svært at udelukke en biologisk sammenhæng, og derfor er det vigtigt at undersøge det i en stor undersøgelse som vores,” siger Lars Omland.
2.067 med neuroborreliose i de seneste 30 år
Lars Omland og kollegaer granskede forskellige databaser for at finde frem til alle tilfælde af neuroborreliose i Danmark i de seneste 30 år, i alt 2067 personer.
Efterfølgende sammenholdt forskerne tilfælde af neuroborreliose med tilfælde af Parkinsons, Alzheimers, demens, epilepsi og Guillain-Barré syndrom med data fra Landspatientregistret.
Forskerne sammenlignede resultatet med tilsvarende data fra 20.670 kontrolpersoner.
”Vi matchede personer med neuroborreliose med kontrolpersonerne i forhold til alder, køn og andre faktorer, så hvis de har en øget risiko for at udvikle disse sygdomme i nervesystemet, ville vi kunne se det,” forklarer Lars Omland.
Ingen øget risiko
Resultatet af undersøgelsen viser, at 12 personer med neuroborreliose udviklede Alzheimers, 7 udviklede Parkinsons og 33 udviklede demens på den lange bane.
For kontrolgruppen var tallene henholdsvis 108, 76 og 326, hvilket er de samme proportioner som for gruppen med neuroborreliose.
”Personerne med neuroborreliose er i alle ender af spektret. Nogle var unge, da de blev smittet med borrelia, mens andre var gamle. Nogle blev smittet for nylig, mens andre blev smittet for 30 år siden. Selvom personspektret er bredt, føler vi alligevel, at vi har data nok til at udtale os om at vi ikke finder en øget risiko for at udvikle sygdomme i nervesystemet på lang sigt,” siger Lars Omland.
Svag stigning i risiko for at udvikle epilepsi omkring diagnosetidspunkt
Det nye forskningsresultat viser dog en lille øget risiko for at udvikle epilepsi og Guillain-Barré syndrom inden for det første år efter en diagnose med neuroborreliose.
Inden for et år efter diagnosetidspunktet udviklede 8 personer med neuroborreliose epilepsi (0,4 pct.), en markant højere procentdel end i kontrolgruppen, hvor kun 20 udviklede epilepsi (0,1 pct.).
Tilsvarende udviklede 11 personer med neuroborreliose Guillain-Barré syndrom (0,5 pct.), hvilket er højere end i kontrolgruppen, hvor ingen fik en diagnose.
På den lange bane var risikoen for at udvikle de to sygdomme dog ikke forøget.
”Vi spekulerer i, at når man eksempelvis har Guillain-Barré syndrom, får man ofte taget en rygmarvsprøve, som bliver analyseret, og har man neuroborreliose eller har haft det tidligere, vil det vise sig her. Derfor kan man forestille sig, at sammenhængen ikke skyldes en øget risiko, men simpelthen, at neuroborreliose bliver fundet hos personer med nydiagnosticeret Guillain-Barré syndrom,” siger Lars Omland.
Lars Omland mener på baggrund af forskningsresultaterne, at det nu må stå klart, at personer med neuroborreliose ikke skal bekymre sig om også at have øget risiko for at udvikle Parkinsons, Alzheimers, demens, epilepsi eller Guillain-Barré syndrom.
”Risk of neurological disorders in patients with European Lyme neuroborreliosis. A nationwide population-based cohort study” er udgivet i Clinical Infectious Diseases. Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Shortened Antibiotic Treatment in Community-acquired Pneumonia: A Nationwide Danish Randomized Clinical Trial”.
