Øjnene afslører, hvad vi vil spise - før vi selv ved det

Kost og livsstil 28. okt 2021 3 min Industrial PhD student Hanne Pedersen Skrevet af Morten Busch

Fristende fastfood og søde sager er nogle af synderne i den fedmeepidemi, der hærger i store dele af verden i disse år. Der forskes derfor intenst i at prøve at forstå, hvad der får mennesker til at vælge nogle fødevarer fremfor andre. Hidtil har forsøg brugt til at afsløre dette ofte beroet på forsøgsdeltagernes egne udsagn. Nu har forskere udviklet en metode, hvor de ved hjælpe af eye tracking og ansigtsudtryk kan aflæse, hvilken mad vi faktisk tænder på – og det endda før vi bliver bevidste om det.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Der var engang, hvor jagten på mad var en daglig kamp. Nutildags bevæger mange mennesker sig rundt i en verden, hvor der er så rigeligt med mad, at kampen i stedet består i ikke at indtage for meget – specielt af den kalorieholdige mad. Vores sanser er nemlig stadig programmeret til at søge efter energirig føde som fx fedt- og sukkerrige madvarer. Dette har medvirket til en øget forekomst af fedme, og studier af psykofysiologiske reaktioner på fødevarer er derfor vigtige for at forstå og forebygge fedme og tilhørende følgesygdomme.

”Hvad, folk vælger at spise, afhænger af mange forskellige ting, bl.a. spiller ens sult, viden om mad og ønsket om sanselig nydelse en vigtig rolle. Hidtil har det været udfordrende at måle de adfærdspsykologiske aspekter, der primært har været baseret på folks egne udsagn, men nu har vi udviklet en metode, hvor vi ved hjælp eye tracking, hudrespons og registrering af folks ansigtsudtryk objektivt kan vurdere deres umiddelbare reaktioner. Især øjnene reagerer meget forskelligt efter fedtindhold og smagen og efter, hvor meget energi man får fra maden,” forklarer erhvervs-ph.d.-studerende Hanne Pedersen fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Langt dybere indblik

En af de prekære situationer, en del mennesker har svært ved at håndtere, er madbuffeter, og netop derfor var det en buffet, forskerne udsatte personerne i forsøget for. For at følge med, i hvor længe deltagerne så på forskellige billeder af madvarer fra buffeten, og hvordan deres reaktioner var, brugte forskerne forskellige biometriske metoder. Blandt metoderne var eye tracking, hvor man kan følge, hvor og hvor længe man kigger forskellige steder hen på en computerskærm. Der blev også målt reaktioner med hudsensorer og kameraer til at aflæse ansigtsudtryk.

”Ved hjælp af intelligente algoritmer kan ansigtsudtrykkene oversættes til bl.a. begejstring eller ubehag. Vi undersøgte på den måde, hvordan personernes reaktioner var forskellige til fødevarer, der varierede i fedt og smag, og undersøgte, hvordan disse biometriske signaturer til fødevarer var relateret til, hvilken mad de endte med at vælge fra buffeten,” siger Hanne Pedersen.

Den nye metode bygger ovenpå en allerede eksisterende og særdeles anerkendt metode, Leeds Food Preference Questionnaire, der er udviklet til at undersøge madbelønnings-systemer ved at indsamle vurderinger, valg og reaktionstider som reaktion på billeder af mad fra forskellige fødevarekategorier.

”Resultaterne fra testen efterlader imidlertid en del åbne spørgsmål om, hvorfor folk reagerer, som de gør, og hvilke psykologiske og fysiologiske processer, der er aktiveret, når vi reagerer på forskellige typer af fødevarer. Vi besluttede derfor i samarbejde med den ledende forsker bag den britiske metode, professor Graham Finlayson, og det danske tech-firma iMotions A/S at koble biometriske målinger ovenpå. På den måde kan vi nu få et langt dybere indblik i de første og ubevidste reaktioner på forskellige fødevarer,” fortæller Hanne Pedersen.

Kan bedre måle sundhedsinterventioner

I første omgang har forskerne brugt den nye metode på 100 personer med BMI indenfor normalområdet for at teste metoden og for at etablere et sammenligningsgrundlag til fremtidige studier. Forsøget har dog allerede givet forskerne et spændende nyt indblik i samspillet mellem subjektive vurderinger, objektive biometriske reaktioner og det reelle ad libitum-indtag fra buffeten. Alt sammen er adfærd, der er styret af et komplekst samspil mellem psykologiske og fysiologiske processer, der fungerer på både et bevidst og et ubevidst plan.

”Vores øjne er i stand til at afkode information om madens fedt- og energiindhold. Studiet viste blandt andet, at forsøgspersonernes visuelle opmærksomhed på madvarerne var relateret til, hvor meget de spiste af de forskellige typer af mad, og hvor godt de faktisk kunne lide dem. Endelig er vi alle sammen udstyret med en viden om sundhed og ikke mindst et sæt af kulturelle normer for, hvad man bør spise. Det er samspillet mellem alle de impulser, der får os til at vælge en madvare frem for en anden i buffeten,” forklarer Hanne Pedersen.

Og den viden kan blive helt afgørende, hvis man fremover skal hjælpe mennesker til at vælge sundere løsninger – ikke kun i buffeten, men overalt i samfundet, hvor vi bombarderes med reklamer og tilbud, der i en travl hverdag ofte får os til at træffe valg, der lettere får vægten og dermed sundheden til at skride.

”Nu har vi en metode, hvor vi kan begynde at studere, hvordan valg og reaktioner adskiller sig hos forskellige målgrupper – fx mellem personer med forskellige vægtniveauer. Det kan dels give os en forståelse for, hvordan nogle personer er mere modtagelige overfor et fedmefremmende miljø end andre, og hvordan psykologiske og fysiologiske mekanismer spiller sammen. Ved at vi nu har værktøjer til at måle på flere parametre, kan vi også måle, hvordan de ændrer sig sammen eller hver for sig, når vi forsøger at lave livsstilsændringer, så vi ved, hvad der virker bedst for den enkelte,” slutter Hanne Pedersen.

"Investigation of eye tracking, electrodermal activity and facial expressions as biometric signatures of food reward and intake in normal weight adults" er udgivet i Food Quality and Preference. Flere af artiklens forfattere er ansat på Steno Diabetes Center Copenhagen. Medforfatterne Kristine Færch og Jonas Salling Quist tog i 2017 initiativ til projektet "Effect of time-restricted feeding on behaviour and metabolism in overweight individuals at high risk of type 2 diabetes", hvor metoden nu bruges til at undersøge fødevarepræferencer. Projektet er færdigt i foråret 2022. Studierne er støtte af Novo Nordisk Fonden, Innovationsfonden, og Aalborg Universitet.

In Clinical Prevention Research at Steno Diabetes Center Copenhagen, our strategic focus is on identifying high-risk individuals in an easy and feasib...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020