EN / DA
Kost og livsstil

Risiko for rusmiddelmisbrug blandt personer med ADHD er også genetisk betinget

Ny dansk forskning viser, at genetiske markører for ADHD også disponerer for misbrug af rusmidler. Specielt piger er i farezonen.

Personer med attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD) har øget risiko for at udvikle et misbrug af rusmidler. Den risiko skyldes til dels en genetisk disponering, viser ny dansk forskning, som for nylig er blevet offentliggjort i Addiction.

Forskningsresultatet viser, at jo højere genetisk risiko-score for ADHD en person med ADHD har, des større er personens risiko for at udvikle et misbrug af rusmidler. Sammenhængen er stærkere blandt piger end blandt drenge.

”Andre studier har vist en genetisk korrelation mellem ADHD og rusmiddelmisbrug, så resultatet er måske ikke så overraskende, men vi er de første til at vise det med data,” fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Søren Dalsgaard, professor, Center for Registerforskning, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.

Studiet er gennemført af postdoc Theresa Wimberley fra samme institut.

Personer med ADHD har generelt øget risiko for rusmiddelmisbrug

Det er ifølge Søren Dalsgaard velkendt, at personer med ADHD har øget risiko for at udvikle et misbrug af rusmidler.

Generelt vurderer forskere, at personer med ADHD har 3–5 gange højere risiko end personer, der ikke har ADHD. Der har dog manglet konkret viden om, hvilke faktorer der kan bruges til at forudsige, om personer med ADHD udvikler rusmiddelmisbrug.

Det nye studie peger på, at udadreagerende adfærd, forældres eventuelle psykiske sygdom, lavt uddannelsesniveau og lav indkomst hos forældrene øger risikoen for rusmiddelmisbrug.

Derudover peger studiet på, at genetiske risikofaktorer for at udvikle ADHD også er risikofaktorer for at udvikle et rusmiddelmisbrug blandt personer med ADHD.

Undersøgte genetiske data fra 13.116 danskere med ADHD

Theresa Wimberley og Søren Dalsgaard ledte efter risikomarkører for rusmiddelmisbrug bandt personer med ADHD i data fra forskellige danske registre, inklusive det Psykiatriske Centralregister, Landspatientregistret og andre registre fra Danmarks Statistik.

Data fra registrene sammenholdt forskerne også med data fra iPSYCH-databasen, der på undersøgelsestidspunktet indeholdt genetiske data på 13.116 personer med ADHD.

På den måde kunne forskergruppen undersøge, om forskellige faktorer og genetiske risikomarkører for ADHD øger risikoen for at udvikle et misbrug.

”Det at kunne kombinere landsdækkende sundhedsregistre er en mulighed, som vi har i Danmark, men som ikke findes mange andre steder i verden. Det giver os en unik mulighed for at undersøge disse sammenhænge,” forklarer Søren Dalsgaard.

Piger har større risiko for at udvikle misbrug end drenge

Søren Dalsgaard har tidligere lavet andre undersøgelser af kønsforskelle blandt personer med ADHD, og resultatet af det nye studie passer meget godt med de tidligere studier, som også har vist, at særligt piger er sårbare.

Søren Dalsgaard fortæller, at mange har en fornemmelse af, at piger ikke udvikler ADHD, og at piger, som tilsyneladende alligevel har ADHD, har en slags ”ADHD-light” med lavere sværhedsgrad end blandt drenge.

Men faktisk fanger sundhedssystemet ofte kun de sværeste tilfælde af ADHD blandt piger, og forskningsgruppen har for nylig vist, at piger diagnosticeres langt senere end drenge – faktisk først som teenagere, selvom ADHD per definition debuterer før syvårsalderen.

”Det betyder, at nogle piger måske går i lang tid uden at få en diagnose, og derfor får de måske ikke den hjælp, der skal til, for at sikre, at de ikke udvikler et misbrug af rusmidler,” siger Søren Dalsgaard.

Genetikken spiller blot en mindre rolle i risikoen for misbrug

Søren Dalsgaard fortæller, at effekten af de genetiske risikofaktorer ikke er lige så tydelig som andre risikofaktorer for rusmiddelmisbrug.

Eksempelvis er udadreagerende adfærd en væsentlig stærkere risikofaktor end den genetiske disposition.

Et andet eksempel er alder på diagnosetidspunktet. Personer, der først diagnosticeres med ADHD, efter de er fyldt 13 år, har cirka 3 gange højere risiko for at udvikle et misbrug af rusmidler end dem, der bliver opdaget tidligt og diagnosticeres med ADHD, før de fylder 13 år.

”Det skyldes formentlig, at der ikke bliver taget hånd om disse personer tidligt. Går de først ind i teenageårene, har de ofte fået en hel masse problemer, som kan lede til et misbrug af rusmidler,” forklarer Søren Dalsgaard.

”Vi ved godt, at en masse faktorer øger risikoen for misbrug blandt personer med ADHD, og nu kan vi kvantificere dem og pege på, hvilke risikofaktorer der skal være i fokus i det klinisk arbejde.”

Videre forskning kan forbedre forståelsen af ADHD og misbrug

Det nye forskningsresultat forbedrer forskernes forståelse af, hvordan genetikken påvirker udvikling af både ADHD og misbrug.

Næste skridt er ifølge Søren Dalsgaard at gå i dybden med de enkelte genetiske risikomarkører og se, om nogle er stærkere koblet til risikoen for udvikling af misbrug end andre.

”Hvis vi kan identificere nogle specifikke genetiske risikomarkører for rusmiddelmisbrug blandt personer med ADHD, kan dette øge vores forståelse af biologien bag koblingen mellem ADHD og misbrug. Hvis vi kan finde ud af, hvor i hjernen generne bliver udtrykt og hvilke transmitterstoffer, de regulerer, kan det på længere sigt også være klinisk relevant for at forstå og behandle ADHD og misbrug. Det kan bidrage til en bedre grundlæggende forståelse af både ADHD og rusmiddelmisbrug,” siger Søren Dalsgaard.

Genetic liability to ADHD and substance use disorders in individuals with ADHD” er udgivet i Addiction. Søren Dalsgaard modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Polygenic risk scores and early social adversities in predicting the developmental course and trajectory in individuals with ADHD”.

Søren Dalsgaard
MD, Professor, Senior Researcher
CIRRAU provides the necessary and fundamental data infrastructure to support and conduct a large variety of register-based research projects ranging from intervention studies of vulnerable children and adolescents, through population-based genetic studies of mental disorders to nationwide population-based studies of a large variety of exposures, outcomes and consequences of outcomes. This project database is one of the world’s most comprehensive datasets in its combination of nationwide individual level information on health, firms and companies, family factors, social and contextual information, and it is further enriched with genetic information for 80,000 Danes. CIRRAU provides a data solution that constitutes the foundation for register-based analyses carried out in scientific programs supported financially by the Lundbeck Foundation, TrygFonden, EU, The Stanley Medical Research Institute, The Simon Foundation and NordForsk. So far, CIRRAU has provided fundamental data-infrastructure for research projects attracting well above DKK 300 million and supported research projects leading to more than 130 papers in scientific peer-reviewed journals. Many of these papers were published in some of the most high-ranking scientific journals. These include Science, Nature, The Lancet, Epidemiology, Biological Psychiatry, Human Reproduction, JAMA Psychiatry, Journal of Applied Econometrics, Journal of Health Economics, and Social Science and Medicine.