Tobak dræber millioner af mennesker hvert år på grund af luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Der mangler til gengæld viden om kortsigtede effekter af rygning. Ny forskning i virkningerne af rygning på infektioner hos raske bloddonorer viser, at flere rygere end ikke-rygere må hospitalsbehandles grundet infektioner. Der er også langt højere forekomst af luftvejsinfektioner, bylder og hudinfektioner selv blandt unge rygere. Forskerne håber de akutte effekter kan få især de unge til at lægge smøgerne på hylden.
Som ung kan det nogle gange være svært at forholde sig til konsekvenser, der ligger 30 eller 40 år fremme i tiden. Mange unge ønsker at leve stærkt, og for stadig mange grundlægges en rygeafhængighed i en ung alder og rammes senere i livet af de langsigtede skadelige effekter på hjerte, kar og lunger. Ny forskning tyder dog på, at unge – og ældre - rygere også skal huske at tage flere effekter på den korte bane med i regnestykket, inden de tænder den næste cigaret.
"Vores undersøgelse tilføjer akutte infektioner til den voksende liste over skadevirkninger ved rygning, selv hos en stor gruppe af ellers sunde personer. Vi ser en markant øget risiko for hospitalsbehandling for de fleste infektionstyper og øget brug af antimikrobielle lægemidler (medicin til infektioner med bakterier, virus og svampe) på recept. Lidt overraskende ser vi også, at rygning har en stærk indvirkning på hudens sundhed, både når det gælder infektioner og især bylder,” forklarer Bertram Dalskov Kjerulff, der er forskningsassistent ved Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital.
Men hvad med hud?
Baggrunden for projektet var, at forskerne havde bemærket, at der var mangel på viden om virkningerne af rygning, hvilket muligvis førte til undervurdering af farerne ved rygning – mere specifikt hyppigheden og alvorligheden af infektioner. De fleste eksisterende studier fokuserede på patienter, der søgte sundhedspleje på grund af infektionssygdomme eller undersøgte også dødeligheden af infektioner i den generelle befolkning.
"Formålet med vores undersøgelse var at undersøge sammenhængen mellem rygning og risikoen for infektioner hos ellers raske personer. Ved at gennemføre en meget omfattende undersøgelse med sunde bloddonorer håbede vi at kunne afgøre, om rygning direkte øger risikoen for infektioner, selv hos mennesker, der ikke allerede led af en anden sygdom."
Undersøgelsen blev udført med spørgeskemaundersøgelser fra 127.831 bloddonorer fra Det Danske Bloddonorstudie (DBDS) og nationale helbredsregistre: Receptregisteret og Landspatientregisteret. Deltagernes informationer, herunder deres historie med hospitalsindlæggelser og receptindløsninger, blev koblet til information om rygevaner, hvilket gjorde det muligt at estimere virkningen af rygning på risikoen for forskellige infektioner.
"Vi havde en hypotese om, at rygning ville være forbundet med en øget risiko for infektion baseret på de kendte virkninger af rygning på immunfunktionen, men vi var spændte på at se, hvor markant effekten var, og om der var forskel mellem organsystemer. Luftvejene var den mest oplagte, men hvad med hud, mave-tarmkanalen og urinvejene, når det er velkendt, at rygning har en systemisk virkning?"
Tegn på en stresset krop
Resultaterne var meget tydelige og signifikante. Sammenlignet med ikke-rygere havde rygere en højere risiko for infektion af alle typer. Mænd havde en 27% højere risiko, mens kvinder havde en 33% højere risiko for hospitalsbehandling for infektioner. Mandlige rygere havde 11% højere risiko for en antimikrobiel recept, og for kvinder var risikoen 20% højere. Der var også en tydelig sammenhæng mellem rygning og recepter på bredspektret penicillin, især bredspektret penicillin.
"De præcise mekanismer bag resultaterne kendes naturligvis ikke endnu, men bloddonorer er jo generelt sunde og derfor velegnede til at vurdere den isolerede virkning af rygning på infektionsrisikoen. Der kan selvfølgelig være en effekt af, at rygere generelt lever et mere risikabelt liv og dermed også udsættes for flere potentielle infektioner, men alt tyder på, at rygning medfører en øget risiko for infektion og en forøget brug af antimikrobielle lægemidler i den store gruppe af ellers raske personer.”
Tidligere forskning peger på, at rygning kan påvirke både det medfødte og erhvervede immunforsvar, hvilket fører til strukturelle ændringer, der gør det lettere for mikroorganismer at trænge igennem og inficere kroppen. Også selvom immunsystemet hos rygere ofte er overaktiveret på grund af kroppens reaktion på den varme røg og mange kemikalier i røgen.
"Desværre er et ekstra aktivt immunsystem jo ikke ensbetydende med et ekstra effektivt immunsystem. Det er mere et tegn på en stresset krop med en konstant inflammation, og vores undersøgelser indikerer en rygerelateret stigning i risikoen for en bred vifte af infektioner, ikke bare i lungerne, men overraskende nok en mere end 100% stigning i risikoen for bylder og generelt højere risiko for bakterielle infektioner i huden, muskler og bindevæv som ledbånd og sener."
Kan være det afgørende argument
Det er gule stafylokokker, bakterien Staphylococcus aureus, der er den sandsynlige årsag til størstedelen af infektionerne, hvilket passer godt med, at infektioner var forbundet med recepter på antibiotika som dicloxacillin og flucloxacillin.
"Det er også velkendt, at rygning øger risikoen for sårinfektion efter operationer, og at man ser en nedsat sårheling hos rygere, så de her immunitetsændringer er altså slet ikke begrænset til luftvejene, hvilket kan forklare, hvorfor den øgede infektionsrisiko ikke er begrænset til infektioner i luftvejene."
Den nye forskning sætter altså endnu en gang to streger under, at rygning medfører betydelige omkostninger for sundhedssystemer verden over og altså også forringer rygeres livskvalitet. Da forskerne har en særlig fokus på unges rygevaner og effekterne af disse, er de nu gået i gang med at undersøge virkningerne af røgfri tobaksprodukter og passiv rygning, for at undersøge, hvad der forårsager den voldsomme stigning i antallet af infektioner.
"De her oplysninger er afgørende for alle, men især for teenagere, der måske eksperimenterer med rygning, da de understreger de negative konsekvenser af rygning – både på lang sigt men altså også på kort sigt - for hudens sundhed og evnen til at hele sår. Ved at forstå de her risici kan vi hjælpe med at oplyse teenagere om skadelige virkninger af rygning og måske give dem det afgørende argument for ikke at starte med at ryge," slutter Bertram Dalskov Kjerulff.
