Du ville læse dette indlæg, hvis det handlede om kræft

ScienceViews 22. mar 2021 4 min Staff Specialist and Clinical Professor Peter Jepsen Skrevet af Peter Jepsen

Det går bedre, men ikke godt nok, når det gælder alkoholrelateret leversygdom. I Danmark er antallet af dødsfald pga. alkoholrelateret skrumpelever per indbygger ca. dobbelt så højt som i Sverige og Norge. Vi kunne forlænge og forbedre mange liv med en mere systematisk opsporing og behandling. Hvis det var en kræftsygdom, der medførte en så dårlig prognose, ville der garanteret være større bevågenhed og en handlingsplan, men leversygdomme lever et alt for stille liv i medierne

Interesseret i ScienceViews? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Skadeligt alkoholforbrug er jo per definition skadeligt. Det er skadeligt for adskillige organer  og for omgivelserne også. Det sidste er i sig selv flere selvstændige artikler værd. Fokus her er kun på, hvordan alkohol skader leveren, for det er den hyppigste årsag til leversygdom herhjemme.

Leversygdom pga. alkohol kan være fedtlever, akut leverbetændelse eller skrumpelever. Fedtlever kan forsvinde igen og giver ingen symptomer. Den akutte leverbetændelse er sjælden; den giver gulsot og ofte svære symptomer, der fører til indlæggelse, men også den kan forsvinde igen. Skrumpelever er den alkoholrelaterede leversygdom, der fylder klart mest på sygehusene.

Vi er blevet bedre

Ved skrumpelever er der dannet så meget arvæv i leveren, at den ikke kan blive helt normal igen. Omkring 80 % af de danskere, der har skrumpelever, har det pga. alkohol. Prognosen for danskere med skrumpelever pga. alkohol er skrækkelig; patienterne er typisk sidst i 50’erne, når diagnosen stilles, men trods den ret unge alder er de færreste af dem i live fem år senere.

Der har heldigvis været færre nye tilfælde af alkoholrelateret leversygdom herhjemme i de forgangne år. Det kan bedst forklares med, at de store generationer født i årene efter Anden Verdenskrig gennem livet har haft et større alkoholforbrug, end senere generationer har haft. I takt med, at disse baby boomers nærmede sig de 60 år, steg forekomsten af alkoholrelateret leversygdom herhjemme i starten af årtusindet.

Nu er det en mere mådeholdende generation, der nærmer sig de 60 år, og det betyder, at der er færre nydiagnosticerede patienter med alkoholrelateret leversygdom nu, end der var i fx 2010. Det er glædeligt. Det er derudover glædeligt, at vi forventer, at faldet i antallet af nydiagnosticerede patienter vil fortsætte.

Vi er over årene blevet bedre til at behandle de komplikationer, der følger med skrumpelever, og det har givet en lille bedring i overlevelsen for patienterne. Det er godt, men der er fortsat god plads til forbedringer. Eksempelvis er antallet af dødsfald pga. skrumpelever per indbygger omtrent dobbelt så højt i Danmark som i Sverige og Norge.

Årlig incidensrate af alkoholrelateret leversygdom i Danmark. Den stiplede linje viser det årlige forbrug af alkohol per voksen dansker.

Vi har værktøjer

Forbedringer er opnået og kan fortsat opnås med forskellige typer af forebyggelse.

Primær forebyggelse handler om tiltag for at forebygge, at alkoholrelateret leversygdom opstår. Der kan anvendes strukturelle tiltag som at hæve prisen på alkohol og begrænse adgangen til at købe alkohol, og der kan også anvendes individbaserede tiltag for at reducere alkoholindtaget blandt personer, som endnu ikke har udviklet leversygdom. Mest effektivt har det formentlig været, at der over de seneste årtier er sket en ændring i, hvad ”den almindelige dansker” synes er i orden mht. alkohol.

Jeg kan selvfølgelig ikke tale på alles vegne, men jeg har en klar opfattelse af, at der før i tiden var flere, der syntes, det var okay at køre bil med lidt for meget alkohol i blodet. Før i tiden var det også mere accepteret, at man drak alkohol i arbejdstiden. Disse ændringer i holdningen til alkohol har antageligt bidraget til faldet i forekomsten af alkoholrelateret leversygdom.

Sekundær forebyggelse handler om tidlig opsporing af alkoholrelateret leversygdom. I de senere år har man udviklet redskaber, der uden nævneværdig gene kan sige, hvor meget arvæv en person med et skadeligt alkoholforbrug har dannet i leveren. Når der er tilstrækkeligt meget arvæv, har man skrumpelever. Vi har altså værktøjer, der kan bruges til at screene for alkoholrelateret leversygdom, og vi håber, vi på den måde kan stille diagnosen alkoholrelateret leversygdom tidligere, end vi typisk gør nu.

Visionen er, at vi med den tidligere indsats bedre kan hjælpe patienterne med både deres alkoholafhængighed og deres leversygdom. Hvis det lykkes, vil patienterne efter al sandsynlighed leve både længere og bedre, og undersøgelser er i gang. Jeg håber, at vi om få år vil have et samarbejde mellem de praktiserende læger og sygehusene, så de praktiserende læger med en simpel blodprøve kan foretage screeningen i egen praksis. Screeningen kan så resultere i et tilbud om behandling af alkoholafhængighed og/eller et tilbud om nærmere udredning og behandling af leversygdom.

Lavthængende frugter

Tertiær forebyggelse handler om selve behandlingen af leversygdom og ofte – om end langtfra altid – om behandling af alkoholafhængighed. Sidstnævnte er overvejende en kommunal opgave, som håndteres forskelligt fra kommune til kommune. Min erfaring er, at patienter ofte tabes på vejen mellem sygehus og kommunalt behandlingssted, og jeg tror, der kan høstes nogle lavthængende frugter ved at placere en filial af den kommunale alkoholrådgivning på sygehuset.

Behandling af skrumpelever handler især om ernæring og om forebyggelse og behandling af de komplikationer, der kan opstå. Vi har ikke endnu en behandling, der kan fjerne arvævet i leveren, men vi kan ofte give patienten et velment, velgørende skub i retning af alkoholophør og bedre madvaner, og så kan vi give medicin til at håndtere evt. komplikationer.

Udviklingen går altså i den rigtige retning: færre nye patienter og bedre behandlinger til de patienter, der er.

Alkoholens stille liv

Når jeg alligevel ikke er ovenud begejstret, skyldes det, at vi fortsat ikke gør nok for at hjælpe mennesker med alkoholproblemer med eller uden samtidig leversygdom. Jeg er overbevist om, at vi kunne forlænge og forbedre mange liv med en mere systematisk opsporing og behandling af alkoholproblemer.

Jeg er også overbevist om, at alkoholrelateret leversygdom lever et alt for stille liv i medierne – hvis det var en kræftsygdom, der medførte en så dårlig prognose, ville der garanteret være større bevågenhed og en handlingsplan.

Vi på sygehusene kan også gøre mere for at forbedre behandlingen af patienter med alkoholrelateret leversygdom. Der er således langt færre videnskabelige-forsøg-per-dødsfald-i-befolkningen for alkoholrelateret leversygdom, end der er for andre leversygdomme.

Alt i alt bør vi alle – politikere, kommuner, regioner, praktiserende læger, fondsbestyrelser, journalister og samfundet som sådan – give alkoholen og de mange triste skæbner langt større opmærksomhed. På den måde kan vi bidrage til en fortsat reduktion i antallet af dødsfald pga. alkoholrelateret leversygdom.

Peter Jepsen er overlæge og klinisk professor i hepato-epidemiologi ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han modtog i 2019 Novo Nordisk Fondens Borregaard Clinical Ascending Investigator-bevilling til projektet "Danish-English Collaboration to Combat Alcoholic liver disease (DECCA)".

Clinical specialist in hepatology Clinical epidemiological research into the prognosis of patients with liver cirrhosis Survival analysis, multistat...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020