Ny forskning kobler endegyldigt sund livsstil til sunde tarme og sundt hjerte-kar-helbred. Man skal passe på tarmbakterierne, hvis man vil passe på hjertet, siger forsker.
Personer med rod i sammensætning og funktion af bakterier i tarmene har ofte hjerte-kar-problemer.
Det er konklusionen i et nyt studie, hvori forskere har undersøgt sammenhængen mellem tætheden, mangfoldigheden og funktionen af tarmbakterier og hjerte-kar-sygdom.
Studiet viser, at personer med forkalkningssygdom i hjertets kransårer allerede på et tidligt stadium af sygdomsudviklingen, og før de bliver diagnosticeret med hjertesygdom, har betydeligt færre sundhedsfremmende bakterietyper i tarmene, og at der i den øvrige del af mikrobiomet er bakteriearter, som promoverer inflammation og andre stoffer, der kan give åreforkalkning.
I studiet er forskerne også for første gang lykkedes med at pille andre effekter ud af ligningen, blandt andet effekten af forudgående sygdom som type 2-diabetes og fedme eller effekten af medicinforbrug på tarmmikrobiomet.
"De omfattende ændringer i tarmmikrobiomet indtræffer allerede mange år inden symptomerne på åreforkalkning i hjertet. Med denne viden er det på tide, at vi retter et større fokus på, at officielle initiativer til at leve et sundt liv også har fokus på, hvordan man i tide etablerer og fastholder et sundt tarmmikrobiom, da det har effekt på udvikling af en bred vifte af folkesygdomme, blandt andet relateret til hjerte-kar-helbredet," fortæller klinisk professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen, som udførte forskningen ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i to artikler i Nature Medicine. Oluf Borbye Pedersen har været den drivende forskningskraft bag den ene af de to videnskabelige studier. Den anden artikel, som Oluf Borbye Pedersen er medforfatter på, findes her.
1.241 europæere med i studiet
Forskningsprojektet, som har strakt sig over 10 år, har sit udspring i en stor EU-bevilling til forskningsinitiativet MetaCardis, hvor en gruppe af 63 forskere har undersøgt sammenhængen mellem tarmens milliarder af bakterier og hjerte-kar-helbredet hos 1.241 voksne danskere, franskmænd og tyskere.
Forsøgspersonerne blev inddelt i fire grupper:
- Raske
- Overvægtige eller personer med type 2-diabetes, men ikke i medicinsk behandling
- Overvægtige eller personer med type 2-diabetes i medicinsk behandling
- Personer med hjerte-kar-sygdom i form af hjertesvigt, hjertekramper eller blodprop i hjertet
Ved at opdele forsøgsdeltagerne i de nævnte grupper blev det muligt for forskerne at filtrere effekter af type 2-diabetes og overvægt, som ofte forekommer forud for hjertesymptomer, og brug af medicin på tarmmikrobiomet fra koblingen mellem hjerte-kar-sygdom og tarmbakteriernes sammensætning og funktion.
"Det er et forsøgsdesign, der efterligner den naturlige progression fra at være rask til at have forstyrrelser i sukker- og fedtstofskiftet til at være hjertesyg. Det afspejler, hvordan hjertesygdom udvikler sig over måske 30 til 50 år, og på den måde kan vi se, hvordan hjertesygdom og ændringer i tarmmikrobiomet hænger sammen," forklarer Oluf Borbye Pedersen.
Selvom forskning flere gange tidligere har slået fast, at tarmmikrobiomet har betydning for udvikling af en lang række sygdomme, har det førhen været svært for forskere at adskille effekten af fedme og type 2-diabetes fra effekten af hjertekarsygdom, da fedme og diabetes ofte går forud for en diagnose med åreforkalkning i hjertets kransårer.
Et andet studium fra MetaCardis har også vist, at mange forskellige slags lægemidler påvirker sammensætningen af bakterier i tarmene. Det var disse effekter, som forskerne ville filtrere fra i det nye studie, så de blot så på sammenhænge mellem tarmmikrobiomet og hjerte-kar-sygdom.
Klar kobling mellem tarmmikrobiomet og hjerte-kar-helbred
I forskningsarbejdet kortlagde forskerne forekomsten og variationen af flere end 700 forskellige typer af tarmbakterier, hvoraf nogle er kendt for at have en gavnlig effekt på helbredet, mens andre er kendt for det modsatte.
Forskerne undersøgte også forskelle i koncentrationen af omkring 1.500 forskellige metabolitter i blodet hos forsøgsdeltagerne. En betydelig del af disse stoffer stammer fra bakteriernes produktion.
Resultatet af undersøgelsen viste først og fremmest, at personer med hjerte-kar-sygdom havde en mindre mængde og mangfoldighed af bakterier i tarmene, hvilket giver tarmmikrobiomet mindre kompetence til blandt andet syntese af sundhedsfremmende stoffer, der regulerer de normale funktioner i forskellige af kroppens organer.
Som eksempel fandt forskerne, at tarmmikrobiomet hos personer med hjerte-kar-sygdom var kendetegnet ved nedsat kapacitet for bakteriel produktion af smørsyre, der er en kortkædet fedtsyre, som blandt andet tætner utætheder i tarmvæggen, hæmmer inflammation og påvirker menneskets epigenetik i en positiv retning.
Omvendt fandt forskerne også, at der hos personer med hjerte-kar-sygdom var øget bakteriel produktion af forgrenede aminosyrer, de såkaldte BCAA’er, som hos mennesker, der lever usundt, er forbundet med øget risiko for insulinresistens og derfor også udvikling af både metabolisk syndrom, type 2-diabetes og åreforkalkning.
"Vi finder allerede disse ændringer i tarmmikrobiomet, mange år inden hjerte-kar-sygdommen bryder frem," siger Oluf Borbye Pedersen.
Større fokus på de officielle livsstilråd
Længere nede i detaljerne i data fandt forskerne, at hos personer med hjerte-kar-sygdom har tarmmikrobiomet en øget kapacitet for at producere trimethylamin, som bakterierne danner ud fra kostens indhold af L-carnitin og kolin. I leveren bliver trimethylamin omsat til trimethylaminoxid, der er forbundet med øget blodpladesammenklumpning.
Trimethylaminoxid bidrager desuden til udvikling af inflammation og er også forbundet med øget risiko for åreforkalkning.
”Resultaterne viser, at tarmbakterierne hos personer med hjerte-kar-sygdom er kendetegnet ved en ændret nedbrydning af aromatiske aminosyrer,” siger Oluf Borbye Pedersen.
Studier på mus har vist, at forstyrrelser i omsætningen af aromatiske aminosyrer er forbundet med ændringer i blodårernes opbygning og risiko for åreforkalkning.
”Forskningen peger på flere mulige sammenhænge mellem usund kost, ubalancer i tarmens mikrobiom og et usundt hjerte-kar-helbred,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.
Den gode nyhed
Resultaterne fra forskningen i tarmmikrobiomet leverer ifølge Oluf Borbye Pedersen yderligere motivation for at efterleve de officielle livsstilråd. Hvis man vil passe på sit hjerte-kar-helbred, bør man passe rigtig godt på sit tarmmikrobiom.
"De officielle livsstilråd er i vid udstrækning baseret på observationelle befolkningsstudier. Også vores aktuelle mikrobiomstudier er observationelle, men når de ses i lyset af de forsøg, der parallelt er foretaget på celler og forsøgsdyr af virkningerne af de hos hjerte-kar-patienter ændrede bakterielle metabolitter, tegner der sig et billede, som der bør handles på," siger han.
Oluf Borbye Pedersen håber, at det billede vil motivere flere mennesker til at følge de officielle livstilsråd. De ændrede metabolitter i blodet synes nemlig ud fra forsøg på dyr at være medvirkende til udvikling af hjerte-kar-sygdom.
”Den gode nyhed er, at interventioner på dyr og mennesker har vist, at ubalancen i tarmmikrobiomet, der ses allerede i forstadierne til hjerte-kar-sygdom, kan rettes op gennem rygestop, daglig motion og indtag af en varieret og overvejende plantebaseret kost. Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom med medicinsk behandling af forhøjet kolesterol og blodtryk, fedme og diabetes bør derfor suppleres med en daglig livsstil, der holder tarmmikrobiomet i topform," slutter Oluf Borbye Pedersen.
