Et nyt studie undersøger sammenhængen mellem årstider og risikoen for ekstremt tidlige fødsler, som dækker over fødsler, hvor graviditeten varer under 28 uger. Forskerne fandt flere tilfælde af ekstrem præmaturitet om efteråret og færrest om vinteren og håber på, at deres forskning på sigt kan hjælpe til en bedre forståelse af, hvorfor nogle kvinder føder ekstremt tidligt i deres graviditet.
Selvom behandlingen af tidligt fødte børn er bedre end nogensinde, så er tidlige fødsler stadig den primære dødsårsag blandt børn under 5 år. De mere alvorlige undertyper af præmaturitet er især forbundet med uønskede udfald såsom hjerneskader samt kognitive og motoriske problemer igennem barndommen. Derfor har forskning i risikofaktorer for præmature fødsler, der kan forebygges, stor betydning for hele folkesundheden. Forskere fra Statens Serum Institut har i et nyt studie vendt blikket mod årstid som risikofaktor.
”Vi finder faktisk, at der er en sammenhæng mellem sæson og ekstrem tidlig fødsel. Vores undersøgelse viser lidt overraskende, at der bliver født færrest ekstremt tidligt fødte børn om vinteren og flest om efteråret. Der var faktisk omkring 25 % flere ekstreme tilfælde om efteråret sammenlignet med vinteren,” fortæller professor Anders Hviid, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Anders Hviid understreger derudover vigtigheden af at skelne mellem de forskellig stadier af præmaturitet:
”Parallelt med vores fund observerede vi, at den her sæsoneffekt bliver mere og mere udvisket, jo mindre alvorlig præmaturitet bliver – altså jo længere før terminen moderen føder, jo større sammenhæng med sæson”.
Startede med COVID-19-relateret studie
Forskerne bag studiet påpeger, at de bagvedliggende årsager til præmaturitet er komplekse, og kun få forebyggelige risikofaktorer er tidligere blevet identificeret. Dog fik forskerne øjnene op for potentiel indflydelse af sæson, da kollegaer fra Statens Serum Institut under den første COVID-19-relaterede lockdownperiode observerede et markant fald i forekomsten af ekstremt tidlige fødsler i Danmark.
”Der spekulerede vi jo selvfølgelig over, hvorfor det kunne være. Kunne det være fordi, de her infektioner er årsagen, og så når man forsøger at begrænse smitte og infektioner, så beskytter det. Det kunne også være noget med, at folk holder sig mere i ro, idet man ikke skulle frem og tilbage fra arbejde, eller at folk fik mere tid til at dyrke motion. Der er mange forskellige faktorer, der kunne forklare det,” fortæller Anders Hviid.
Data fra over 1 million fødsler
Forskerne har i studiet analyseret data fra mere end en million graviditeter i Danmark i perioden 1997 til 2016. De har opdelt de forskellige stadier af for tidligt fødte børn med et fokus på de ekstreme tilfælde med en graviditet på mindre end 28 uger.
”Vi kiggede specifikt på de her særlige alvorlige tilfælde af ekstremt tidlige fødsler, som historisk set var i vores registerdata, og så prøvede vi at se, om en faktor som sæson havde indflydelse. Dette kom ud fra idéen om, at nogle af de ting, der blev diskuteret i forbindelse med nedlukningen, altså begrænsning af smitte, livsstilsmønstre, klima, kunne hænge sammen med sæson, idet sæsoner ligeledes påvirker vores livsstil. Og forskellige infektionssygdomme varierer jo også hen over året”, siger Anders Hviid.
Mange faktorer kan spille ind
Fundene peger i retning af, at der måske er nogle faktorer, der varierer med sæson, der påvirker risikoen for ekstremt tidlig fødsel. Anders Hviid understreger vigtigheden af at grave dybere, således at man kan identificere faktorer, så man kan forhindre disse alvorlige tilfælde. Ved at undersøge årstider nærmere, kan man blive inspireret til at grave dybere efter risikofaktorer såsom infektioner, vejr, fysisk aktivitet og ernæring, selvom forskerne ikke vil komme med yderligere spekulationer omkring disse faktorer.
”Det er vigtigt at understrege, at disse faktorer på nuværende tidspunkt er meget hypotetiske, og der er mange faktorer, som kan spille ind på denne sammenhæng, vi fandt mellem sæson og tilfælde af ekstremt for tidligt fødte børn,” siger Anders Hviid.
Vigtigt at skelne mellem typer af præmaturitet
Anders Hviid påpeger, at deres studie fremadrettet kan inspirere andre forskere, der ligeledes arbejder med præmaturitet, til at kigge grundigere på de forskellige typer af præmaturitet.
”Som vores studie jo peger på, kunne der være risikofaktorer, der kun gælder for den ene type og ikke for den anden, og ved at behandle alle typerne som én fælles kategori, kan man komme til at overse noget,” slutter Anders Hviid.
