EN / DA
Kost og livsstil

Høje får oftere kræft, men sjældnere hjerteproblemer

Om man er høj eller lidt lavere har stor betydning for ens chancer inden for sport og arbejdsliv. Forskning viser, at ens højde også er forbundet med, hvad man bliver syg af senere i livet. Forskellene i højde i en befolkning er overvejende bestemt af de genetiske forskelle mellem folk. Et nyt studie viser, at de allerede påvirker ens vækst som foster, men der er også en påvirkning af miljøet i livmoderen.

Når forældre fortæller deres børn, at de ikke bliver store og stærke, hvis ikke de spiser deres grøntsager, så er det en sandhed med modifikationer. Sandheden er nemlig, at det primært er forældrenes partnervalg, der afgør, om børnene bliver høje. Det største studie til dato af tvillingepar fra hele verden viser, at selv om kost og miljø også spiller en rolle, så er det først og fremmest genetisk bagage, der afgør vores højde.

”Ved at sammenligne højden for enæggede og tveæggede tvillinger kan vi meget tydeligt se, at generne spiller en langt større rolle end miljøpåvirkninger. Så selv om kost og sygdom kan påvirke højden en smule, så er det en meget begrænset effekt. Et nyt studie af tvillingerne, hvor også deres størrelse ved fødslen inddrages i analyserne, viser, at den genetiske påvirkning er i gang allerede i fostertilstanden, idet miljøet i livmoderen dog også spiller en vis rolle,” forklarer en af studiets medforfattere, professor Thorkild I.A. Sørensen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Tvillingerne afgør sagen

De nye studier bygger på et globalt samarbejde, benævnt CODAT (Collaborative Project of Development of Anthropometrical Measures in Twins) initieret og koordineret af Dr Karri Silventoinen fra Helsingfors, hvor stort set samtlige kendte tvillingestudier fra hele verden anvendes i fælles analyser - de fleste er dog fra Europa, USA og Australien, og enkelte er fra Asien.

”Dette gør det muligt at se på forskelle i betydningen af arv og miljø over tid, sted, køn, alder og andre forhold, for eksempel social baggrund, med stor statistisk sikkerhed. I det førstnævnte studie indgår 40 tvillingestudier med 143.390 tvillingepar, født mellem 1886 og 1994.”

Idet nye studie anvendes tvillingedata fra 28 af disse med i alt 41.852 tvillingepar. Det er dog ikke kun den enorme størrelse af studiet, der gør det ekstra troværdigt, men netop at de forskellige forholds betydning kan inddrages på måder, som ikke tidligere har været muligt, når kun enkelte studier indgik.

”Normalt vil man i familiestudier kigge på forskellene mellem de enkelte familiemedlemmer, for at se hvor meget de ligner hinanden. Når man oven i dette kigger på forskellene mellem enæggede og tveæggede tvillingepar, er det muligt at bestemme, i hvilken grad forskellene mellem folk skyldes forskelle i miljø og/eller mellem gener. Når man derudover inddrager mange forskellige tvillingeundersøgelser, får man mulighed for at se, om miljøets og genernes roller går igen mellem de forskellige befolkningsgrupper.”

Mens enæggede tvillinger har de samme gener, så er der genetiske forskelle på tveæggede på samme måde som mellem søskende. Derved vil forskelle mellem enæggede tvillinger alene skyldes forskelle i miljøets påvirkning, mens forskellene hos de tveæggede er en følge af forskellene i både arv og miljø. I det nye studie viser tallene helt konkret, at tvillingerne bliver 1,14-4,25 cm længere, for hvert kg de vejede mere ved fødslen, og de bliver 0,18-0,90 cm højere, for hver cm de var længere ved fødslen.

”Tallene viser - hvad vi godt vidste i forvejen - at jo tungere og længere du er som nyfødt, des højere bliver du som voksen. I det nye studie viser tallene, at betydningen af miljøpåvirkningerne i fosterstadiet alene er relativ lille. Til gengæld betyder de genetiske forskelle mellem folk, at de forskelle, der ses hos udvoksede individers højde, allerede er i sving, mens man er foster, og påvirker, hvor stor man er ved fødslen.”

Ikke højden i sig selv, der afgør risiko

Det nye studie er et meget håndgribeligt eksempel på, hvad den nye internationale database CODAT vil kunne bruges til. Databasen samler for første gang de mange data om højde og vægt fra fødslen og op igennem voksenlivet fra tvillingestudier. Forskerne understreger dog samtidig vigtigheden i ikke at drage konklusioner om årsagssammenhænge mellem fx højde og risiko for forskellige sygdomme.

”Forskningen viser en sammenhæng mellem størrelsen ved fødslen i forhold til voksenhøjde, men vi kan ikke konkludere, at det er højden, der er afgørende for udvikling af en bestemt sygdom. Vi forestiller os, at der er såkaldte pleiotropiske effekter, dvs. at de samme gener virker på forskellige faktorer i kroppen. Så de samme gener, der gør dig høj, har måske også en biologisk effekt på de forhold i vævene, der øger risikoen for udvikling af kræft.”

Forskerne vil derfor ikke afvise, at der kan være genetiske sammenhænge mellem fx den højere væksthastighed hos høje mennesker og risikoen for udviklingen af kræft. Med moderne genteknologiske værktøjer er forskere verden over i gang med at kortlægge de genetiske sammenhænge for at se, om der er særlige gener, man bør være opmærksom på, som således både påvirker højden og risikoen for sygdomme.

Samtidig er det vigtigt at huske, at selv om højden drives af vores gener, så er der stadig en miljømæssig effekt. Vores endelige højde påvirkes altså også til en vis grad af det miljø, vi vokser op i, hvor blandt andet vores kost, sygdomme i barndommen og tilsyneladende også miljøet i livmoderen spiller en rolle. I mange befolkninger er gennemsnitshøjden steget meget de seneste hundrede år, og det er efter alt at dømme et udtryk for forbedrede levevilkår. Selv om der er en masse genetiske forhold, som vi ikke er herrer over, er der stadig en del, vi kan gøre selv for at få lidt sundere og raskere børn.

Artiklen “Genetic and environmental influences on adult human height across birth cohorts from 1886 to 1994” er udgivet i tidsskriftet eLife I 2016, og artiklen “Associations between birth size and later height from infancy through adulthood: An individual based pooled analysis of 28 twin cohorts participating in the CODATwins project” er udgivet i tidsskriftet Early Human Development i år. Professor Thorkild I.A. Sørensen, der er tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, er medforfatter på begge artikler. I studierne bruges også data fra Det Danske Tvillingeregister på Syddansk Universitet. 

Thorkild I.A. Sørensen
Professor
The research highlights the importance of environmental factors for human health. The research examines interactions between genetic factors and environmental factors, particularly in fetuses, children and the elderly. The research focuses on the health effects of particles in air pollution and nanotechnology and the effects of environmental exposures during pregnancy and in children.