Grønne omgivelser i barndommen kan beskytte mod skizofreni

Kost og livsstil 13. apr 2021 4 min Assistant Professor Kristine Engemann Jensen Skrevet af Kristian Sjøgren

Børn, som vokser op med adgang til natur og grønne omgivelser, har relativt lavere risiko for at udvikle skizofreni sammenlignet med børn uden denne adgang. Denne statistiske sammenhæng viser dansk forskning. Vi skal tænke grønne områder ind i vores byplanlægning, siger forsker.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Grønt er godt – også at vokse op i nærheden af.

Det viser i hvert fald et nyt dansk studie, hvor forskere har undersøgt, hvad betydningen af grønne omgivelser i barndommen har for risikoen for at udvikle skizofreni.

Forskningsresultatet viser, at landbørn har signifikant lavere risiko for at udvikle skizofreni end bybørn, og at denne risiko kommer oveni en eventuelt genetisk risiko.

Ifølge en af forskerne bag det nye studie bør resultatet give stof til eftertanke, når man kigger ind i fremtidens byplanlægning.

”Vi ved, at grønne omgivelser har en gavnlig effekt på det mentale helbred, kognition og muligvis nu også på risikoen for at udvikle skizofreni. Derfor bør man måske i højere grad overveje at tænke flere grønne områder ind i byplanlægningen, da det kan have en positiv effekt på udviklingen af nogle psykiske lidelser og kan afvikle nogle psykiske stressfaktorer,” fortæller adjunkt Kristine Engemann Jensen fra Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Schizophrenia Bulletin.

Natur har en positiv effekt på den mentale sundhed

Forskere har længe kendt til en forskel mellem by og land, når det gælder et psykisk velbefindende.

Eksempelvis er det velkendt, at der i byområder lever forholdsvis flere personer med skizofreni end i landområder.

Dette mønster findes i mange lande, og i nogle byer er det forholdsvise antal af personer med skizofreni mere end dobbelt så højt som på landet.

En del af forklaringen er formentlig, at flere personer med skizofreni flytter til byerne, måske fordi det er lettere at gemme sig i mængden, eller fordi de får bedre adgang til hjælp. Det viser blandt andet danske studier. Selvsamme studier har dog også vist, at tilflytningen ikke kan forklare hele forskellen mellem by og land.

”Der må altså i tillæg til tilflytningen være noget i bymiljøet, som øger risikoen for at udvikle skizofreni. Her er det selvfølgelig nærliggende at se på en af de meget mærkbare forskelle mellem by og land, nemlig adgangen til natur. Det er meget velkendt, at natur og grønne omgivelse har en mærkbar positiv effekt i forhold til at give ro, nedsætte stress og give et psykisk velbefindende,” siger Kristine Engemann Jensen.

Bybørn har øget risiko for at udvikle skizofreni senere i livet

I sin forskning har Kristine Engemann Jensen gjort brug af det danske CPR-register.

I CRP-registeret kan forskere nemlig finde ud af, hvor folk er vokset op, ligesom en kobling til sundhedsdata kan fortælle, om de slås med en psykisk lidelse.

Kobler man disse data til satellitbilleder over Danmark, kan man finde ud af, hvilken adgang til grønne områder danskerne har haft i deres barndom, og om de senere i livet har udviklet skizofreni.

Det er netop, hvad Kristine Engemann Jensen har gjort.

”Resultatet af denne forskning viser den statistisk sammenhæng, at børn, som vokser op i grønne omgivelser, uanset om det er i byer eller på landet, har lavere relativ risiko for at udvikle skizofreni sammenlignet med de børn, som vokser op med dårligst adgang til grønne omgivelser,” forklarer Kristine Engemann Jensen.

I sin forskning har Kristine Engemann Jensen også justeret sine data for andre faktorer, der kan have indflydelse på risikoen for at udvikle skizofreni, herunder psykisk sygdom i nærmeste familie eller forældrenes socioøkonomiske forhold.

”Når vi sorterer alt det fra, ender vi alligevel op med en forøget relativ risiko på 50 pct. Det vil sige, at børn, der vokser op i byen uden særlig god adgang til grønne omgivelser, kan have op til 50 pct. højere relativ risiko for at udvikle skizofreni sammenlignet med børn med god adgang til grønne omgivelser,” siger Kristine Engemann Jensen.

Hun understreger, at resultaterne er baseret på registerstudier og derfor viser statistisk sammenhæng fremfor årsagssammenhænge.

Adgang til grønne omgivelser har større betydning end genetikken

Det store spørgsmål er så, om genetik spiller ind i den ligning – altså om det, som forskerne har fundet, faktisk bare er et udtryk for forskellig genetik mellem personerne i undersøgelsesgruppen.

Det har forskerne undersøgt i det nye studie, hvor de har inddraget data for genetisk risiko blandt 19.746 personer fra den danske IPSYCH-kohorte.

Personerne har fået deres genomer kortlagt og identificeret tilstedeværelsen af genetisk variation, som er koblet til øget risiko for at udvikle skizofreni.

”I dette nye studie har vi kigget på, hvor stor er del af risikoen for udvikling af skizofreni der stammer fra genetikken, og hvor stor del der kan være koblet til adgangen til grønne omgivelser i barndommen,” siger Kristine Engemann Jensen.

Selvom forskere endnu ikke har det fulde overblik over den genetiske komponent i risikoen for at udvikle skizofreni, viser det nye forskningsresultat, at adgangen til grønne omgivelser ser ud til at have en lidt større betydning end genetikken.

Grønne omgivelser var associeret med 0,5 gange lavere relativ risiko, mens genetisk liabilitet var associeret med 1,24 gange højere relativ risiko. Sammenlignet forklarede grønne omgivelser 1,45 pct. af den statistiske variation, mens genetik forklarede 1,01 pct.

”Det er et enormt spændende felt, fordi videnskaben endnu ikke forstår, hvad der sker på det molekylære niveau, når adgang til natur har en effekt på vores psykiske helbred. Måske skyldes det, at naturen har en afslappende effekt på hjernen, der omvendt kan blive stresset i byer, hvor der er mere støj og larm. Vi ved også, at luftforureningen ser ud til at kunne øge risikoen for at udvikle skizofreni,” siger Kristine Engemann Jensen.

God økonomi i at have sundere bymiljøer

Kristine Engemann Jensen fortæller, at man ikke skal gå i panik, fordi man bor i byen, og ens børn vokser op i byen.

Kobling mellem adgang til nære grønne områder i barndom og risikoen for at udvikle skizofreni var forbundet til muligheden for at opleve natur, og den kan man stadig have i byerne.

Men der kan ifølge forskeren være nogle perspektiver i forhold til byplanlægning, så man i byerne sikrer, at alle har adgang til grønne områder, hvilket ser ud til at kunne beskytte deres psykiske helbred.

”Der kan være rigtig meget at vinde ved at tænke grønne områder ind i sin byplanlægning. Forekomsten af psykiske lidelser stiger på verdensplan, og en del af denne stigning kan vi måske modvirke, både når det gælder de alvorlige psykiske lidelser som skizofreni, men også stress, angst og depression, som i dag jo nærmest er blevet til folkesygdomme. De koster samfundet utroligt mange penge, og derfor kan det måske være en økonomisk god investering af have et mentalt sundere bymiljø,” siger Kristine Engemann Jensen.

Association between childhood green space, genetic liability, and the incidence of schizophrenia” er udgivet i Schizophrenia Bulletin. Medforfatter Clive Sabel modtog i 2017 en Challenge Programme-bevilling til projektet ”Big Data Centre for Environment and Health”.

The research at the Department of Biology covers all biological facets from genes, physiological processes, individuals, populations and species to wh...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020