Alkoholrelateret leversygdom er en væsentlig årsag til dødsfald, men hvordan binge drinking - mange genstande på kort - påvirker leverens sundhed, forbliver uklart. Forskere har nu gennemført en undersøgelse, der simulerede binge drinking blandt 38 deltagere med forskellige leversygdomme og overvågede deres leveraktivitet live ved hjælp af katetre. Alkoholindtaget førte til ændringer i 32 betændelses- eller inflammations-markører, med overraskende fald i de fleste. Dog var øgede niveauer af to markører bemærkelsesværdige, især blandt deltagere med fedtlever. Resultaterne kan muligvis åbne op for behandlingsmuligheder for leversygdom.
I Danmark dør cirka 1.500 mennesker om året af alkoholrelateret leversygdom. Tidligere forskning har vist, at selv en enkelt episode af binge drinking - eller rusdrikning - kan påvirke leverens struktur og funktion, men præcis hvad der sker – og hvordan det kan variere hos en person med leversygdom – er stadig uklart.
Et hold forskere i Danmark brugte en innovativ undersøgelsesmetode til at finde frem til de virkningerne af binge drinking i realtid. Resultaterne, offentliggjort i Liver International, viser, at personer med leversygdom reagerer anderledes på binge drinking end raske kontrolpersoner – og det kan have betydning for de potentielle behandlingsstrategier.
Fibrose og fedtvæv
Forskere definerer binge drinking som indtagelse af fire til fem alkoholiske drikkevarer inden for et par timer. Den form for overdreven alkoholindtagelse er særlig bekymrende for unge mennesker, ifølge Aleksander Krag, der er professor og ledende overlæge i hepatologi på Odense Universitetshospital.
"I Danmark vil jeg sige, at omkring 50% af unge mennesker har en episode med binge drinking hver eneste måned," forklarer Krag, der er leverspecialist og medforfatter til studiet.
Det er op til leveren at nedbryde alkoholen i ens blod, og overdreven alkoholforbrug - enten over tid eller i den enkelt binge drinking-episode - kan ændre leverens struktur. Selv en enkelt omgang med binge drinking kan få fedt til at ophobes i leveren, hvilket potentielt kan føre til steatose, hvor fedt udgør mere end 5% af leverens vægt.
Med tiden kan en fedtlever blive betændt, og når skader fra inflammationen - betændelsestilstanden - skrider frem, kan arvæv kaldet fibrose forhindre leveren i at fungere ordentligt. Men een gåde ved leversygdom er, at selvom mange mennesker har leversteatose - ifølge nogle skøn "30% af den globale befolkning," ifølge Krag - har forholdsvis få problemer med deres lever.
"Kun et mindretal af dem udvikler en egentlig leversygdom," tilføjer Torben Hansen, en anden medforfatter og professor på Københavns Universitet, der studerer krydsfeltet mellem genetik, overvægt og alkoholrelaterede sygdomme.
"Et meget tidligt tegn på, at en fedtlever kan udvikle sig til leversygdom, er netop tegnene på inflammation."
"Men hvad er mekanismen bag, hvad der faktisk sker, når du binge-drikker?" spørger Krag. "Det er aldrig blevet studeret på en kontrolleret måde."
Ned med den (via en nasogastrisk sonde)
For at lære, hvordan en binge drinking-episode fremkalder inflammation, rekrutterede forskerne 38 frivillige til den første undersøgelse af sin art.
For at simulere en binge drinking-episode fik frivillige en kraftig portion 40% ethanol - tilpasset til deres kropsvægt. (Det var en særlig destilleret vintage-årgang fra hospitalets apotek og svarer nogenlunde til fem skud af 80 % vodka for den gennemsnitlige deltager). Men i stedet for at nippe til alkoholen blev den ført direkte ind i deltagernes mave gennem en sonde gennem næsen i løbet af 30 minutter.
Samtidig gjorde katetre på to vigtige steder i frivilliges kroppe det muligt for forskere at overvåge leverens aktivitet ved hjælp af ændringer i blodet i de næste 3 timer. Et kateter trak blod fra den hepatiske vene - leverens udstrømning, når det sender behandlet blod tilbage til hjertet - og et andet trak blod fra halsvenerne, hvilket gjorde det muligt for forskerne at undersøge blodet under cirkulation.
Hvor tidligere forskning om binge drinking har brugt unge, raske mennesker som deltagere, havde forskerne til hensigt at undersøge midaldrende mennesker i forskellige tilstande af leversundhed.
Tretten af de 38 deltagere havde alkoholrelateret leversygdom, 15 havde stofskiftebetinget steatotisk leversygdom (tidligere kaldet ikke-alkoholisk fedtleversygdom) og 10 var raske kontrolpersoner med lignende alder og vægt.
Krag og Hansen forklarer, at de nøje afvejede etikken ved at udsætte mennesker for en kunstig binge drinkingsepisode - vel at mærke mennesker, der allerede var diagnosticeret med alkoholrelateret leversygdom. Holdet rekrutterede til sidst de deltagere fra FLASH - Center for Leverforskning ved Syddansk Universitet, der rapporterede et stort alkoholindtag og som angav, at de ikke havde nogensomhelst "hensigt om afholdenhed" fra alkohol.
To levers hormoner og fremtiden for behandling
Forskerne testede blodet for 72 inflammationsmarkører - først før binge drinkingsepisoden for at fastlægge en baseline, derefter 30 minutter efter den var afsluttet, og endelig efter der var gået 2,5 timer.
De identificerede dusinvis af inflammationsmarkører, der tilsyneladende ændrede sig som reaktion på binge drinking. 14 markører ændrede sig både i den hepatiske - leverens - og den systemiske cirkulation - blodkredsløbet, og yderligere 18 kun i den systemiske cirkulation. Til forskernes overraskelse faldt alle undtagen to inflammations-markører efter binge drinking.
De to markører, der steg, fortjener dog særlig opmærksomhed, forklarer holdet bag forskningen. Interleukin 6 er et hormon, der er involveret i at regenerere og reparere leveren, og tidligere undersøgelser har vist, at niveauerne af interleukin 6 stiger efter en binge drinking-episode. Den anden markør, fibroblastvækstfaktor 21 (FGF21), er et leverhormon, der er involveret i reguleringen af energiforbrug og stofskifte. Selvom FGF21 er blevet koblet til trangen til alkohol, "kan det også være beskyttende," siger Hansen.
Forskerne fandt, at stigningen i FGF21 var dæmpet hos deltagere med stofskiftebetinget steatotisk leversygdom i forhold til raske kontrolpersoner, og der er indikationer for, at give mennesker med steatose en kunstig stigning i FGF21-niveauer kunne hjælpe deres lever.
"Flere lægemidler i udviklingen, der anvender FGF21-analoger," viser lovende resultater i kliniske forsøg med leverssteatose og fibrose, tilføjer Krag.
De tre grupper - deltagerne med alkoholrelateret leversygdom, stofskiftebetinget steatotisk leversygdom og raske levere - adskilte sig også på otte yderligere inflammations-markører. Selvom disse forskelle kan skyldes de beskadigede lever, kan de også "repræsentere en underliggende mekanisme for modtagelighed," der i første omgang gjorde de første to grupper mere modtagelige for at udvikle leversygdom , forklarer Krag.
Hansen understreger, at det er afgørende at studere menneskers alkoholrelaterede inflammation - og ikke kun dyr.
"Denne undersøgelse kunne i princippet have været udført for 20 år siden, men folk mener generelt, at mennesker med alkoholafhængighed, alkoholmisbrug eller alkoholrelateret leversygdom er så svære at studere," er Krag enig i. "Dette nye studie er et konceptbevis for, at det faktisk kan gøres - du kan studere dette, du kan gøre det sikkert, og du kan virkelig generere meget høj kvalitetsviden."
