Corona og ulighed i sundhed: De rige har længe levet længere

ScienceViews 19. apr 2021 6 min Associate Professor Mette Gørtz Skrevet af Mette Gørtz

Forskellene i sundhed mellem rige og fattige var til at få øje på allerede inden coronakrisen. Pandemien har rystet vores levevilkår på to fronter: folkesundheden og samfundsøkonomi. International forskning har derfor i det seneste år beskæftiget sig intenst med krisens betydning for ulighed verden over – såvel økonomisk som sundhedsmæssigt. Det har sat spot på en vanskelig men nødvendig diskussion om, hvordan sundhed vejes i forhold til økonomi, så krisen ikke øger uligheden endnu mere.

Interesseret i ScienceViews? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Det er ikke alle, der får lov at leve længe med et godt helbred. Ulighed i helbred har i flere vestlige lande været stigende i løbet af de seneste 40-50 år. I Danmark lever de rigeste cirka 10 år længere end de fattigste, og den ulighed er udvidet over de seneste 20 år, trods adgang til et gratis sundhedssystem og generelt høj folkesundhed. Vi har stigende sundhedsudgifter som andel af BNP og en stadig større bevidsthed om vigtigheden af forebyggelse, sund livsstil og gode sundhedsvaner – og alligevel er gevinsterne ved nye og forbedrede sundhedsteknologier tilsyneladende ulige fordelt. En fremherskende hypotese i økonomisk litteratur er, at folk med højere uddannelser og indkomster har en mere hensigtsmæssig sundhedsadfærd, er bedre til at overholde medicinske råd og behandlinger og også hurtigere tilegner sig nye teknologier. 

Det antyder, at den hastige udvikling af medicinske innovationer, der er tænkt at komme alle til gavn, især vil gavne de højtuddannede. Til trods for de gode hensigter, kan medicinske innovationer bidrage til at øge socioøkonomiske uligheder i sundhed.

Det er dén socioøkonomiske ulighed i sundhed, som er emnet for vores forskningsprojekt Behavioural Responses to Health Innovations and the Consequences for Socioeconomic Outcomes, som vi arbejder på ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Coronakrisen føjede nye faktorer til sundhedsprioriteringer

Forskellene i sundhedsresultater mellem rige og fattige var til at få øje på allerede inden coronakrisen. Corona-pandemien har rystet vores levevilkår på to fronter: folkesundheden og samfundsøkonomien. International forskning har derfor i det seneste år beskæftiget sig intenst med de implikationer, coronakrisen har for ulighed i samfund verden over i forhold til sundhed og økonomi.

I mange lande har man set en ulige fordeling af sygdom og dødelighed som følge af corona på tværs af befolkningsgrupper. Samtidig har restriktioner og økonomisk krise ramt skævt på tværs af forskellige erhverv, arbejdsmarked og uddannelsesgrupper.

Coronakrisen har sat spot på en vanskelig men nødvendig diskussion om, hvordan sundhedshensyn prioriteres og vejes i forhold til økonomiske omkostninger. Økonomisk prioritering i sundhedsvæsnet er ikke ny. Men coronakrisens prioriteringer indeholder nye vanskelige parametre, som vi efterhånden har lært at kende som dansen med corona: Man har skullet tage beslutninger under stor usikkerhed; man har måttet tage beslutninger, der ikke er begrænsede til sundhedssektoren, men også griber ind i andre sektorer og ekspertiser.

Ja, indsatsen over for corona har skullet tilpasses en række samfundshensyn såsom skolegang for vores børn, uddannelse af de unge, erhvervslivet, overførsler og skattetryk. Endnu en væsentlig og vanskeligt forudsigelig faktor er menneskers adfærd – både hvordan vi forstår og agerer i forhold til restriktioner og bidrager til smitteinddæmning, og også hvordan restriktioner og adfærdsændringer påvirker vores velfærd, såsom mentalt helbred og anden sygdomsopsporing.

Svækket helbred

Hvad har coronakrisen så betydet for det mentale helbred? Det undersøgte vi for et år siden, i maj-juni 2020 under den første nedlukning i Danmark. Vi udsendte en survey blandt ca. 7.800 danskere i alderen 18-75 år, som også havde besvaret et spørgeskema om helbred i 2019. Undersøgelsen peger på, at mentalt helbred (målt ved MHI-5) var reduceret signifikant på tværs af uddannelsesgrupper på det år, der var gået, men især for kvinder. Analyser af betydningen af ændrede arbejdsmønstre som følge af coronakrisen på fx britiske data (3) peger på, at især kvinder med mindre børn fandt det vanskeligt at håndtere hjemmearbejde som følge af coronanedlukningen, hvilket var med til at forværre work-life-balancen for denne gruppe.

Under og efter nedlukningen i 2020 har man i sundhedssektoren oplevet kraftige reduktioner i henvendelser til praktiserende læger, hospitalsindlæggelser, ambulante besøg og operationer (jf. tal fra Sundhedsdatastyrelsen). Der er således sket en kraftig opbremsning i henvendelser om andre lidelser end de COVID-19-relaterede. Denne opbremsning kan skyldes frygt for social kontakt som følge af smitterisiko, men kan måske også afspejle, at borgernes fokus ændres væk fra andre potentielle lidelser, som senere kan vise sig at være alvorlige. Et studie publiceret i BMJ Open (4) finder, at aflysninger under lockdown under COVID-19-pandemien i 2020 bidrog til at forstørre allerede eksisterende uligheder i Storbritannien, idet de primært påvirkede kvinder, etniske minoriteter og personer med kroniske sygdomme.

Vacciner til alle?

Enestående effektive og vellykkede forsknings- og innovationsindsatser i flere lande og forskningsmiljøer har udviklet vacciner mod COVID-19 på historisk kort tid, og således ser vi en vej ud af lockdown, der støttes af en intensiv udrulning af vaccinationsprogrammer rundt omkring i verden. Tilslutningen til COVID-19-vaccinen er generelt høj i Danmark i øjeblikket. Iflg. Statens Seruminstitut (5) er 89 procent af de leverede doser af COVID-19-vaccinen givet og registreret i regionerne (tal per 12. april 2021).

Høj vaccinetilslutning er imidlertid ikke reglen i andre europæiske lande. Og inden for de seneste godt 20 år har anti-vaccinationskampagner også i Danmark skabt tvivl om sikkerheden og virkningen af store vaccinationsprogrammer, hvilket nogle steder har bevirket, at udbredelsen af vaccinationer har været for lille til at sikre flokimmunitet.

Hvem er det så, der helst lægger arm til coronavaccinen? Tal fra HOPE-projektet ved Århus Universitet viser, at 87 procent af den danske befolkning i midten af januar 2021 var enten helt eller delvis enige i, at de ville tage imod en vaccine mod COVID-19. Disse tal ligger på linje med resultater fra den survey, vi foretog under den første nedlukning i Danmark i maj-juni 2020.

Her svarede omtrent 86 procent af respondenterne, at de ”helt sikkert” eller ”ret sikkert” ville tage imod en vaccine mod corona, hvis den ville blive tilgængelig. I vores studie finder vi desuden, at tilslutningen til en corona-vaccine er stigende med højere uddannelse. Således var tilslutningen til vaccinen knap 10 procent-point højere for personer med længere videregående uddannelse end for personer uden yderligere uddannelse end folkeskolen. Tilslutningen blandt mænd og kvinder er nogenlunde den samme, når man betinger på uddannelsesniveau.

Vi bad endvidere respondenterne svare på, i hvor høj grad de – på en skala fra 1 til 10 – var enige i, at ”vacciner er vigtige for at bekæmpe sygdomme” og at ”bivirkninger ved vacciner ofte er mere alvorlige end selve sygdommen”. Her fandt vi, at højtuddannede er signifikant mere tilbøjelige til at mene, at vacciner er vigtige, mens personer med lavere uddannelse er signifikant mere enige i, at bivirkninger ofte er mere alvorlige end selve sygdommen.

Holdninger til COVID-19-vaccine i Danmark, maj-juni 2020. Kilde: Data fra egen survey udsendt i maj-juni 2020 blandt 7.800 tilfældigt udtrukne danskere I alderen 18–75 år. Spørgsmålet var ”Hvis der findes en vaccine mod coronavirus, vil du så lade dig vaccinere?”. Svar regnes for positive, hvis svaret var ”Ja, så hurtigt som muligt” eller ”Ja, på et tidspunkt”.

Vaccineskepsis smitter

I Danmark har tilslutningen til vacciner historisk været stor, men især i de seneste 20 år har vi oplevet perioder med stor vaccineskepsis. En nu tilbagetrukken artikel i The Lancet berettede om tilfælde af autisme hos mindre børn indtruffet efter MFR-vaccinering, og danske medier har bragt historier om unge piger, der efter en HPV-vaccine oplevede træthed og ubestemmelige smerter. Sådanne beretninger afføder skepsis mod vacciner, og den manglende tilslutning til MFR-vaccinen har bl.a. medvirket til forekomsten af mæslingeudbrud i flere europæiske lande.

Vaccineskepsis er ikke isoleret til de enkelte vacciner – en forskningsartikel publiceret i det medicinske tidsskrift Vaccine (6) viser, at der er afsmittende virkninger på tværs af vaccinationsprogrammer. I Danmark indebar negativ medieomtale af HPV-vaccinen i 2013 og 2015 ikke blot en nedgang i antal HPV-vacciner givet til unge piger, men også en nedgang i MFR-vaccinationer for samme gruppe.

Med fremkomsten af en mistanke om, at nogle COVID-19-vacciner kan være forbundet med øget risiko for blodpropper, vil det i den kommende tid være essentielt ikke blot at undersøge mulige bivirkninger, men også at formidle denne viden på en nuanceret og overbevisende måde til befolkningen. Disse overvejelser må også lede til en bred og grundig diskussion af fordele og ulemper ved vacciner som et effektivt redskab til at moderere effekterne af gentagne epidemier.

Mens det endnu er for tidligt at vurdere de samlede effekter af coronakrisen på uligheden, peger nyere forskning på, at pandemien har reduceret opmærksomheden på andre sygdomme og på det mentale helbred, og at effekterne kan være ulige fordelt på forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet og på tværs af køn. Endvidere er der en risiko for, at en eventuelt stigende vaccineskepsis kan bidrage til ulighed i sundhed. Erfaringerne fra tidligere perioder med udbredt vaccineskepsis i forbindelse med HPV-vaccinen peger på, at sundhedsmyndighederne må prioritere opgaven med en bred folkeoplysningsindsats højt.

Referencer

1. Emanuel EJ, Gudbranson E, Van Parys J, Gørtz M, Helgeland J, Skinner J. Comparing health outcomes of privileged US citizens with those of average residents of other developed countries. JAMA Intern Med. 2021;181:339–44.

2. Kreiner CT, Nielsen TH, Serena BL. Role of income mobility for the measurement of inequality in life expectancy. Proc Natl Acad Sci U S A. 2018;115:11754–9.

3. Del Boca D, Oggero N, Profeta P, Rossi M-C. Women’s and men’s work, housework and childcare, before and during COVID-19. Rev Econ Household. 2020;18;1001–17.

4. Topriceanu C-C, Wong A, Moon JC, Hughes AD, Bann D, Chaturvedi N et al. Evaluating access to health and care services during lockdown by the COVID-19 survey in five UK national longitudinal studies. BMJ Open. 2021;11:e045813.

5. Overvågning af covid-19-vaccinationstilslutning blandt personer i de opgjorte målgrupper. København: Statens Serum Institut; 2021.

6. Gørtz M, Brewer NT, Hansen PR, Ejrnæs M. The contagious nature of a vaccine scare: how the introduction of HPV vaccination lifted and eroded MMR vaccination in Denmark. Vaccine. 2020;38:4432–9.

Sundhedsdatastyrelsen: https://www.esundhed.dk/Emner/Patienter-og-sygehuse/Monitoreringen-af-genaabningen

I do research in health economics, family economics and labour economics using microeconometric methods. I am also deputy head of Centre for Health Ec...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020