Bruger mor antidepressiv medicin under graviditeten, klarer børn sig lidt dårligere i matematik

Kost og livsstil 23. nov 2021 3 min Senior Researcher Julie Werenberg Dreier Skrevet af Kristian Sjøgren

Børn af mødre, der under graviditeten tog antidepressiv medicin, har lidt sværere ved de nationale tests i matematik, viser ny forskning. De klarer sig dog lige så godt i de nationale tests i dansk.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Når børn sætter sig til bordet i skolen for at løse opgaver i de nationale tests i matematik, afhænger deres testresultater ikke bare af, om de har hørt efter i timerne eller ej.

Ny forskning viser, at der også kan være en sammenhæng med, om deres mor under graviditeten var i behandling med antidepressiv medicin for eksempelvis en depression.

Hvis moren brugte antidepressiv medicin i graviteten, klarer barnet sig lidt, men alligevel signifikant, dårligere i de nationale tests i matematik end de børn, hvis mødre ikke tog antidepressiv medicin under graviditeten.

Resultatet kalder ifølge en af forskerne bag studiet på flere undersøgelser af den mulige sammenhæng mellem mors forbrug af antidepressiv medicin under graviditeten og barnets kognitive udvikling.

"Fordi alle typer af antidepressiv medicin kan krydse placenta, har der været rejst nogle bekymringer om, hvorvidt brug af antidepressiv medicin under graviditeten kan påvirke barnets hjerne under fosterudviklingen. Her finder vi nogle indikationer af, at der kan være noget om snakken, selvom forskellen er lille. Det peger på, at sammenhængen skal undersøges yderligere for at belyse en mulig biologisk sammenhæng," fortæller en af forskerne bag studiet, seniorforsker Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

Forskningen er offentliggjort i JAMA.

1,8 pct. af gravide tager antidepressiv medicin

Det nye studie inkluderer resultaterne af de nationale tests for 575.369 danske børn, som i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2018 deltog i de nationale tests i dansk og matematik.

Børnene blev født i perioden fra 1. januar 1997 til 31. december 2009, og de blev kun inkluderet i undersøgelsen, hvis de også havde gået på en offentlig skole, hvor de nationale tests blev gennemført.

10.198 af børnene blev født af mødre, som under graviditeten havde taget antidepressiv medicin. Det svarer til 1,8 pct. af børnene i undersøgelsen.

Forskerne sammenholdt data fra børnenes testresultater i de nationale tests med en lang række data på forældrene. Data fik de fra blandt andet Lægemiddelstatistikregisteret, hvor de kunne se, om mødrene havde indløst recepter på antidepressiv medicin under graviditeten. De havde også data på mødrenes sygdomshistorik og forældrenes uddannelse og økonomi. De data kom fra Landspatientregisteret og andre registre hos Danmarks Statistik. Informationer om børnene fik forskerne fra Fødselsregisteret, der holder styr på alle børn, som bliver født i Danmark.

Forskerne justerede deres data for faktorer, der kunne påvirke barnets testresultater i skolen. De sammenlignede også, hvordan søskende klarede sig i de nationale tests, hvis moderen havde taget antidepressiv medicin under graviditeten med det ene barn, men ikke med det andet.

"Der er ikke lavet mange studier, hvor man har undersøgt betydningen af morens forbrug af antidepressiv medicin under graviditeten, og hvordan det potentielt påvirker barnets kognitive udvikling på længere sigt. Det kan vi ved at koble data fra de mange danske landsdækkende registre med de nationale tests, som jo afspejler, hvordan børnene klarer sig i skolen – noget, som også hænger meget sammen med barnets kognitive evner og intelligens," forklarer Julie Werenberg Dreier.

Klarer sig dårligere i matematik

Resultatet af undersøgelsen viser, at hvis mor har taget antidepressiv medicin under graviditeten, er det statistisk sandsynligt, at hendes barn vil klare sig lidt dårligere i de nationale tests i matematik.

På en skala fra 1 til 100 klarede børn af mødre, der havde taget antidepressiv medicin under graviditeten, sig gennemsnitligt to point dårligere end børn af mødre, der ikke havde taget antidepressiv medicin. Resultatet er korrigeret for eksempelvis helbredsmæssige og socioøkonomiske forskelle blandt forældrene.

"Det er en lille, men signifikant, forskel, som ser ud til at hænge sammen med, om mor har taget antidepressiv medicin under graviditeten eller ej. Vi ser den samme forskel på børnenes karakterer på deres afgangsbeviser, og også når vi ser på søskende, hvor den ene blev udsat for antidepressiv medicin under graviditeten, mens den anden ikke gjorde. Det er et meget robust resultat," siger Julie Werenberg Dreier.

Da forskerne skelede til, hvordan børnene klarede sig i dansk, fandt de ingen forskel mellem børn af mødre, der tog eller ikke tog antidepressiv medicin under graviditeten.

"Forskellen i testresultaterne i matematik er lille, og man skal altid passe på med at pege på årsagssammenhænge, når man har med registerdata at gøre. Alligevel mener vi, at det bør være anslaget til at undersøge koblingen yderligere, så vi kan få en bedre forståelse af sammenhængen," siger Julie Werenberg Dreier.

Ikke en mulighed at droppe medicinen

At børnene har risiko for at klare sig en smule dårligere i de nationale tests er ikke nok til, at Julie Werenberg Dreier vil anbefale, at mødre ikke benytter antidepressiv medicin under graviditeten.

Hun fremhæver, at det er vigtigt at holde sig for øje, at antidepressiv medicin for mange kvinder er behandling mod en meget svær sygdom, der ubehandlet kan få endnu større konsekvenser for hendes barn.

Fordele og ulemper ved medicinsk behandling i graviditet skal opvejes imod hinanden.

"Selvom vi finder den her sammenhæng mellem mors medicinforbrug og barnets skolepræstation senere hen, er er det vigtigt at holde op mod konsekvenserne af for eksempel en svær depression hos en gravid kvinde," siger Julie Werenberg Dreier.

”Association of maternal antidepressant prescription during pregnancy with standardized test scores of Danish school-aged children” er udgivet i Journal of the American Medical Association (JAMA). En af artiklens hovedforfattere Jakob Christensen modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Epilepsy and Psychiatric Comorbidity (EpiPsyk) – Genetic and Environmental Causes and Consequences of Epilepsy and Psychiatric Co-morbidity”.

The Department of Economics and Business Economics is part of Aarhus BSS, one of the five faculties at Aarhus University. The academic staff teaches a...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020