Højde og drøjde kortlagt for børn og unge i hele verden

Kost og livsstil 15. dec 2020 4 min Professor Thorkild I.A. Sørensen Skrevet af Kristian Sjøgren

En international forskergruppe har samlet data for højde og BMI på 65 mio. børn og unge fra 200 lande og territorier. Kortlægningen giver helt unik indsigt i forskelligheder blandt verdens børn og unge, når det kommer til udvikling og sundhed.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

I et nyt studie har en international forskergruppe med dansk deltagelse lavet den hidtil mest omfattende kortlægning af, hvordan børn og unge i alderen fem til 19 år udvikler sig.

Det har de gjort ved at samle data fra 2.181 studier fra hele verden. Studierne indeholder samlet set data på BMI- og højdeudvikling for 65 mio. børn i 200 lande og territorier i perioden fra 1985 til 2019.

Med data i hånden kan forskere nu meget bedre få indsigt i, hvilke forskelle der findes mellem børn i hele verden, hvordan tendensen har set ud de seneste 35 år, og hvordan børn udvikler sig frem til starten af voksenlivet. Det har betydning for deres helbred på længere sigt.

"Det er en utrolig omfattende analyse af, hvad der sker med børn og unge op til 19-årsalderen. Der er lavet mange studier af børn i alderen nul til fem år, fordi dem har WHO interesseret sig meget for. Men vi har manglet disse data, der repræsenterer en meget vigtig periode i børns udvikling. Perioden har stor betydning på den lange bane, fordi vi ved, at det, der sker i denne periode i børnenes liv, kan få stor betydning for udvikling af forskellige kroniske sygdomme, eksempelvis type 2-diabetes," fortæller en af de danske bidragydere til studiet, professor emeritus Thorkild I.A. Sørensen fra Afdeling for Epidemiologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Lancet.

Giver indsigt i verdens sundhedstilstand

I studiet har forskerne, under ledelse af en gruppe forskere fra Imperial College i London, indsamlet alle mulige datakilder fra rundt om i verden.

Det har blandt andet drejet sig om skolejournaler, hvor forskerne har kunnet få indblik i børns vægt og højde i skolealderen i forskellige lande.

Ud fra data har de indtegnet børnenes udvikling i vægt og BMI gennem opvæksten og over tid – altså om børn i eksempelvis Danmark udvikler sig til at blive højere i dag, end de gjorde i midten af 1990'erne.

Informationen, om hvordan børn udvikler sig i forhold til højde og vægt, er en klar indikator for den generelle helbredssituation blandt børn og unge i et givent land. Vokser de ikke over tid, eller har de meget høje BMI’er, er det et tegn på, at der er noget sundhedsmæssigt galt, som der politisk bør tages hånd om.

"Studiet er blot ét i en serie af globale studier over, hvordan helbredsrisikoer for ikke-smitsomme sygdomme, eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, er bredt ud over kloden. Det handler om at forstå, hvad risikoen er i det enkelte land, hvordan den har ændret sig, og hvordan risikoen relateres til andre lande," forklarer Thorkild I.A. Sørensen.

Danske piger er blandt de højeste i verden

Resultaterne fra studiet viser blandt andet, at der er omkring 20 centimeter i forskel mellem gennemsnitshøjden for en 19-årig dreng fra Holland, Montenegro, Estland og Bosnien-Hercegovina sammenlignet med en dreng fra Østtimor, Laos, Salomonøerne og Papua Ny Guinea.

Tilsvarende er der 20 centimeter i forskel mellem en gennemsnitlig pige fra Holland, Montenegro eller Danmark og en gennemsnitlig pige fra Guatemala, Bangladesh, Nepal eller Østtimor.

Helt konkret er en gennemsnitlig hollandsk dreng og pige på 19 år, hvis de blev født i år 2000, hhv. 183,8 centimeter og 170,4 centimeter høje. Tilsvarende er en 19-årig dreng, der er født i år 2000 i Østtimor, gennemsnitligt 160,1 centimeter høj, mens en pige, der er født i år 2000 i Guatemala, gennemsnitligt er 150,9 centimeter høj.

En anden måde at anskue det på, er ved at sige, at en 12-årig hollandsk pige født i år 2000 gennemsnitligt er højere eller har samme højde som en 19-årig pige fra 53 af verdens lande, herunder Burundi, Indien, Indonesien, Laos, Pakistan, Peru og Yemen.

Danske børns udvikling er blandt de bedste i verden

Resultaterne viser også, at de mest overvægtige 19-årige skal findes i lande i Stillehavet og i Kuwait, Bahrain, Bahamas, Chile, USA og New Zealand.

I stillehavsnationerne, eksempelvis Samoa eller Fiji, er det gennemsnitlige BMI for en 19-årig dreng, hvis han blev født i år 2000, 28 kg/m2. BMI 25 anses for at være grænsen for at være overvægtig.

For pigerne findes de højeste BMI’er i de samme lande.

De laveste BMI’er skal man finde i lande som Indien, Bangladesh og i nogle østafrikanske lande, hvor det gennemsnitlige BMI for både drenge og piger ligger i omegnen af 21 kg/m2.

Forskerne kan også se, at der er store forskelle i, hvor meget BMI har ændret sig i perioden fra 1985 til 2019.

I Danmark og Rusland har BMI som eksempel ikke ændret sig meget og ligger i dag inden for 0,5 point af tallet fra 1985.

Derimod har BMI ændret sig meget for begge køn i Malaysia, for piger i Mexico og for drenge i Kina. For alle tre lande er BMI steget med gennemsnitligt mere end 3 point fra 1985 til 2019.

"Det er interessant at sammenligne lande. Der er en utrolig variation mellem landene indbyrdes, og hvordan de har ændret sig over tid. I nogle lande bliver børnene højere, mens de i andre lande får et højere BMI. I nogle lande følges BMI og højde ad, men vi ser også lande, hvor BMI er faldet. Så kan man begynde at diskutere, hvad der er årsagen til de forskelle, som man finder," siger Thorkild I.A. Sørensen.

Professoren fortæller også, at de danske tal er blandt de bedste i verden ud fra et sundhedsperspektiv. Det skyldes, at vi har oplevet en lille udvikling i BMI, men en større udvikling i højde.

Middeltallet er ikke det sundhedsmæssige mest interessante tal at kigge på

Selvom det nye studie giver helt ny indsigt i den udvikling, som børn har gennemgået de seneste 35 år, kan informationen ifølge Thorkild I.A. Sørensen ikke bruges til at sige alt om, hvor sunde børn er i dag.

De fundne tal er nemlig såkaldte middeltal, der fortæller noget om, hvordan det gennemsnitligt ser ud, men det fortæller ikke noget om, hvordan det ser ud i hele datasættet.

Skyldes ændringer i middeltallet, at en stor gruppe børn er blevet meget højere, eller skyldes det, at alle børn er blevet en smule højere?

Det samme spørgsmål kan man stille vedrørende vægten.

"Det mest interessante sker i halerne af vægt- eller højdefordelingen. Hvorfor bliver nogle børn eksempelvis meget tykke, og hvad kan vi gøre ved det? Hvorfor vokser nogle børn ikke, som andre børn gør det? Middeltallet er enormt værdifuldt, men vi skal også ned i de individuelle data for at finde ud af, hvad der ligger til grund for tallet. Kender vi det grundlag, har vi taget det første skridt mod en mulig forebyggelse af en uønsket udvikling," siger Thorkild I.A. Sørensen.

Thorkild I.A. Sørensen er dog sikker på, at WHO alligevel vil mene, at resultaterne er meget interessante, fordi det gør organisationen i stand til at kunne forholde sig til, hvordan sundhedstilstanden udvikler sig forskellige steder i verden i en aldersgruppe, som de hidtidigt har haft mindre fokus på.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020