Med turnering på turnering, der stadig føjes til den internationale kalender, er en professionel fodboldspillers tidsplan mere fysisk krævende end nogensinde før. Ny forskning tyder på, at forlænget spilletid – de 30 minutter, der lægges til den ordinære tid, hvis resultatet er uafgjort – tømmer vigtige lagre af energi i spillernes muskler og forværrer præstationsmålinger.
Med turnering på turnering, der stadig føjes til den internationale kalender, er en professionel fodboldspillers tidsplan mere fysisk krævende end nogensinde før. Ny forskning, offentliggjort i Medicine & Science in Sports & Exercise, tyder på, at forlænget spilletid – de 30 minutter, der lægges til den ordinære tid, hvis resultatet er uafgjort – tømmer vigtige lagre af energi i spillernes muskler og forværrer præstationsmålinger fx gennemførelsen af træningspas.
En fokuseret undersøgelse, sponsoreret af sammenslutning af de nationale europæiske fodboldforbund UEFA, brugte præcis GPS-sporing, pulsmålere, blodanalyse og endda muskelprøver taget under testkampe for at se, hvordan forlænget spilletid påvirker spillernes kroppe.
"Det er noget, spillerne er bekymrede over – især de højt profilerede spillere, som spiller mest," siger Magni Mohr, studiets hovedforfatter og professor i biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor man studerer træthed hos eliteatleter.
Et straffeskema
Sammenligner man arbejdsbyrden for nutidens professionelle fodboldspillere med tidligere årtier, "er tiden brugt på træning og spil eksploderet," forklarer Mohr. "Der er meget mere kampspil og spil med meget højere intensitet."
Som om det ikke var nok, stiger andelen af spil, der ikke afvikles inden for den ordinære tid, også – en ændring, som ifølge Mohr skyldes flere konkurrenceprægede kampe.
"Hvis vi ser på de seneste internationale turneringer, er 40-50 % af kampene i knockoutfasen gået i forlænget spilletid," siger han.
Og i 2021 besluttede UEFA at fjerne reglen om udebanemål, som var blevet brugt siden 1965 til at afgøre, hvilke hold der går videre ud af knockout-runder i tilfælde af uafgjort ved at vægte mål scoret på en modstanders stadion højere end mål scoret hjemme. Uden reglen om udebanemål vil endnu flere kampe gå i forlænget spilletid.
De kumulative effekter af al denne forlængelse kan meget vel blive afgørende i kampene.
"Det er endnu en ekstra belastning af noget, der allerede er tæt på at eksplodere," siger Mohr.
En perlerække af tests
For at måle, hvordan en enkelt kamp med ekstra tid påvirker fodboldspillernes kroppe, rekrutterede Mohr og hans hold 20 semiprofessionelle græske fodboldspillere til en undersøgelse.
Forskerne testede spillernes kropstilstand og præstation på tre stadier: før spillet for at etablere en baseline; efter de 90 minutters ordinære spil; og efter 30 minutters forlænget spilletid.
Ved hvert kontrolpunkt udførte spillerne en række spurter for at vurdere deres udholdenhed og træthedsniveau, løftede vægte ved at strække og bøje deres knæ og gennemførte springforsøg for at teste deres underkroppes eksplosive kraft. Forskerne tog også blod og tog prøver fra quadriceps-musklerne på atleternes dominerende ben for at måle deres energilagre.
"I muskelceller har vi depoter af glykogen, som er lange kæder af glukosemolekyler," forklarer Mohr. "Når vi træner, bruger vi noget af dette muskelglykogen til at give energi til cellerne."
Tidligere laboratoriearbejde har vist, at disse glykogenlagre ikke behøver at være fuldstændig opbrugte for at påvirke ydeevnen.
"Når du mister glykogen ned til en vis tærskel, har du svært ved at opretholde kapaciteten af de processer i musklerne, der genererer kraft," siger han. Kan det være grunden til, at spillere ser ud til at ramme en mur efter 90-minutters mærket?
Hvad de fandt
Selvom det ikke kræver en videnskabsmand at indse, at mere spil også er mere trættende for spillere, efterlod resultaterne af undersøgelsen forskerne "en smule overraskede over, at virkningen af de sidste 30 minutter er så stor, som den er," siger Mohr.
For det første ændres ydeevnen, og det kan fans sagtens se. Game-play-analyse viste et signifikant fald i højintensive løb, gennemsnitshastighed og tilbagelagt distance i forlænget spilletid. Alle tre mål var omkring 10 % lavere sammenlignet med den regulære tid. Det er væsentligt, at antallet af vellykkede afleveringer også faldt med 5 %. (Tilskuere på pladser på baneniveau eller med HD-tv derhjemme vil muligvis også have bemærket, at spillerne svedte 25 % mere i forlænget spilletid.)
Hvad angår præstationsmålingerne uden for spillet, var spillernes springhøjder 19 % lavere ved 90-minutters mærket og 27 % lavere ved slutningen af den forlængede spilletid, og deres knæbøjnings- og ekstensorstyrke faldt med 7-11 %.
"Dette er normalt ikke superfølsomme mål for muskelfunktion," siger Mohr og antyder, at de observerede ændringer indikerer meningsfulde skift i ydeevnen.
Blod- og vævsprøverne viser ændringer, der kan forklare, hvad fans ser på banen. De sidste blodprøver viste et fald på 15 % i blodsukkeret efter forlænget spilletid versus konstant i de første 90 minutters spil. "Dette er en af de første undersøgelser i fodbold, der viser tegn på lave blodsukkerværdier," tilføjer Mohr.
En sammenligning af muskelprøverne viser, at spillerne brugte energilagrene i deres muskler næsten dobbelt så hurtigt i forlænget spilletid. Efter reguleringen af 90 minutters spil havde spillernes skeletmuskler opbrugt omkring en tredjedel af deres glykogen. Men efter ekstra tid var de cellulære energibeholdere i deres muskler kun halvt fyldte – og forskerne tror, at det kan bringe dem under en nøgletærskel, ud over hvilken muskler har sværere ved at præstere.
Mohr tilføjer, at forskerne forventede, at spillernes kroppe ville forbruge langt mere af en alternativ energikilde – oxiderende fedt – for at holde musklerne i kampform efter deres lange anstrengelse. Men blodprøverne viser kun en beskeden mængde plasmaglycerol, et biprodukt fra den proces, hvilket betyder, at spillerne forbrugte mindre fedt end forventet.
Ekstra tid, ekstra hvile
Mohr siger, at resultaterne af undersøgelsen støtter op om, hvad spillere, trænere og sportsforskere allerede vidste.
"Hovedkonklusionen er, at ekstra tid kompromitterer intensiteten, at spillere er trætte, og at skadesrisikoen vil være markant højere," siger han.
"Du skal forberede dig på dette i international fodbold, når 120-minutters kampe er så hyppige," foreslår han. "Det kan være meget afgørende og kan i høj grad også påvirke den næste kamp."
Hvad angår anbefalinger til UEFA og andre fodboldorganisationer, der ønsker at beskytte spillere mod unødig træthed, "er den nemmeste mulighed at sikre nok restitutionstid – tilføj en ekstra dag mellem kampene, når de går i forlænget spilletid," siger Mohr.
År med lobbyisme fra sportsforskere – og i sidste ende pres fra COVID-19-pandemien – var påkrævet for at fodboldligaer kunne øge antallet af udskiftninger fra tre til fem, hvilket allerede har reduceret spillertrætheden målbart, tilføjer Mohr. Men spillere kan ikke fortsætte i dette hæsblæsende tempo uden yderligere støtte til ekstra tid.
"Jeg tror, at det her skal ændres snart," siger han.
