EN / DA
Krop og sind

Kræft og diabetes – her er koblingen

Mange kræftpatienter lider af type 2-diabetes, og mange personer med diabetes udvikler kræft. Nu er forskere kommet nærmere forståelsen af, hvordan de to sygdomme hænger sammen.

Svært overvægtige eller personer med type 2-diabetes har øget risiko for at udvikle kræft. Men mennesker med kræft har også øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Nu viser ny dansk forskning, at dysreguleret lipolyse – omsætning af fedt i kroppen – og den efterfølgende påvirkning af sukkermetabolismen formentlig er det led, som kobler de to sygdomme sammen.

Mere præcist viser forskningen, at kræft overtager forskellige funktioner i kroppen og inducerer en række metaboliske forstyrrelser, herunder nedsat insulinfølsomhed og forhøjet produktion af sukker i leveren. Begge kan føre til udvikling af type 2-diabetes.

”Oprindeligt troede vi, at det kunne være kræftinduceret inflammation, som forårsagede nedsat insulinfølsomhed i vores studie, men det viste det sig ikke at være. I stedet ser det ud til, at kræft får kroppen til at udskille mere fedt i blodet, hvilket kan føre til insulinresistens. Det er fordelagtigt for kræftcellerne, men ikke godt for dem, som har kræft,” forklarer en forsker bag det nye studie, lektor Lykke Sylow fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Forskningen er publiceret i Metabolism.

Insulin og sukker er brændstof for kræftceller

Tidligere har flere studier antydet, at insulin og sukker kan være vækstfaktorer for kræft.

Insulin er et væksthormon, og cellestudier har vist, at høje niveauer af insulin og sukker får kræftceller til at vokse hurtigere.

Forhøjede niveauer af insulin i kroppen etablerer bedre vilkår for kræftcellerne at vokse i. Det gælder personer, som har prædiabetes, fordi højere blodsukker skaber behov for mere insulin.

Derudover har de hastigt voksende kræftceller også brug for masser af sukker til at kunne vokse.

”Vores mål var at undersøge, om der findes en mekanisme, hvormed kræftceller kan påvirke den metaboliske funktion i hele kroppen,” forklarer Lykke Sylow.

Kræft smadrede musenes metaboliske funktion

Forskerne gav mus lungekræft og observerede efterfølgende, om de udviklede forskellige metaboliske forstyrrelser, eksempelvis nogle som påvirker leverens sukkerproduktion og insulinfølsomheden i fedtvævet og skeletmusklerne. Disse forstyrrelser er hyppige hos personer med prædiabetes eller overvægt.

Forskerne gav musene insulin og undersøgte, hvordan den sænkede blodsukkeret, hvilket sker, når insulin får fedt og skeletmuskler til at optage sukker.

Hos mus med kræft var optaget af sukker dog markant nedsat, og leveren producerede også mere sukker.

”Vi tjekkede musenes metabolisme på syv parametre og fandt forstyrrelser på seks vigtige metaboliske funktioner, når musene havde kræft,” siger Lykke Sylow.

Kræft lukker for blodtilstrømningen til muskler

Forskerne fandt også ud af, at nogle små kapillærer i musklerne ikke åbnede sig hos de kræftramte mus, som de normalt skal efter et måltid, når insulinen flyder rundt i blodet.

Kapillærerne åbner sig i forbindelse med et måltid for at sørge for, at muskler og fedtvæv får adgang til næringen i blodet.

Det er en vigtig proces for at optage sukker i musklerne.

Men forskerne undersøgte de kræftramte mus og så, at det slet ikke skete.

”Det sker slet ikke, når musene har kræft. Det er meget markant og ses typisk hos folk, der er meget insulinresistente,” fortæller Lykke Sylow.

Kræft regulerer kroppens fedtmetabolisme

Lykke Sylow tror, at kræft formentlig selv regulerer alle de metaboliske processer for at skabe så gunstige betingelser for sig selv som muligt.

Jo mere insulin og sukker, der cirkulærer i kroppen, des bedre er betingelserne for de hastigt voksende kræftceller.

Spørgsmålet er bare, hvordan de gør det.

Både mus og mennesker med kræft har forhøjet omsætning af fedt i kroppen, så i forhold til raske frigiver de mere fedt fra fedtvæv til blodet.

Forskerne hæmmede omsætningen af fedt og forhindrede, at musene blev insulinresistente.

”Vi tror, at det kan være den mekanisme, som kræftcellerne benytter. De påvirker fedtomsætningen, som påvirker insulinfølsomheden, der påvirker sukkerniveauerne i kroppen. For kræftcellerne er det smart, fordi sukker forbigår muskler og fedt, og så vil kræftcellerne få mere til sig selv,” forklarer Lykke Sylow, der dog også pointerer, at dette er det første spæde skridt i retning af at forstå sammenhængen mellem kræft og stofskifteforstyrrelser, og at flere studier er påkrævet.

Forsøg skal overføres til mennesker

Det næste skridt i forskningen er at undersøge, om fundene i mus også kan repliceres i mennesker.

Lykke Sylow vil også gerne undersøge, om fundet kun er relevant for lungekræft, eller om andre kræftformer også regulerer kroppens metaboliske funktion til egen fordel.

Brystkræft og tarmkræft er også tidligere koblet sammen med et forringet stofskifte.

Forskerne fra Københavns Universitet undersøger lige nu kvinder, der har fået en diagnose med brystkræft, og her kigger de efter ændringer i fedtmetabolismen efter behandling med kemoterapi.

”Det er meget vigtigt at finde ud af, om resultaterne også gælder for mennesker. Mus får en tumor, der er så stor, at noget lignende aldrig ville findes hos mennesker. Derfor skal vi nu finde ud af, om vores fund også er klinisk relevante,” siger Lykke Sylow.

Metabolisk behandling kan måske blive til kræftbehandling

Perspektivet i den nye forskning er ifølge Lykke Sylow, at man hurtigt kan implementere opdagelsen klinisk, så læger med det samme screener mennesker med kræft for metabolisk syndrom, et forstadie til type 2-diabetes.

”Hvis de har metabolisk syndrom, kan de få glukosesænkende medicin og anbefales at motionere mere. Hvis deres metaboliske funktion kan forbedres, kan det måske gavne kræftbehandlingen,” siger Lykke Sylow.

Hun uddyber, at brystkræft vender tilbage hos 10-50 procent af de kvinder, der er blevet behandlet for sygdommen. Risikoen er tre gange så stor hos kvinder, der har metabolisk syndrom, i forhold til kvinder, der ikke har det.

”Dette er meget relevant klinisk i forhold til at forbedre mulighederne for patienterne. Mennesker har større risiko for at dø af kræft, hvis de også har metabolisk syndrom. Måske kan vi fremadrettet teste, om man ved at øge insulinfølsomheden blandt mennesker med kræft kan forhindre, at kræften vender tilbage, efter den først er behandlet,” siger Lykke Sylow.

Cancer causes metabolic perturbations associated with reduced insulin-stimulated glucose uptake in peripheral tissues and impaired muscle microvascular perfusion” er udgivet i Metabolism. Lykke Sylow modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Identifying key orchestrators of pathways in the interactions between metabolism, insulin sensitivity and muscle wasting”.

Lykke Sylow
Assistant Professor
Research is carried out from ‘molecule to man’, and uses molecular biological techniques, genetically modified animals and healthy and health-compromised people in the research. The vision is that observations based on experiments conducted in people can be explained at the molecular level, and similarly that mechanistic basic research in the laboratory can lead to new findings, that can be transferred to the human organism and the population. In this connection, the section focuses in particular on the molecular mechanisms that regulate carbohydrate and fat metabolism during exercise. The section also investigates the regulation of insulin sensitivity after physical activity and inactivity, and the role played by ingested diet in this respect. In addition, the section studies the interplay between physical activity and diet on performance and health parameters. At the same time, we know that the energy metabolism is not regulated in the same way in men and women, and is dependent on diet. Therefore, a key focus area for the section is also investigating how physical activity combined with different diets affects metabolism, insulin sensitivity and gene expression in men and women.