Savnet af en forælder fylder ofte alt rigeligt i børnenes psyke og kan have afgørende fysiologiske virkninger. En ny undersøgelse viser nu, at farens fravær før fødsel og i løbet af barndommen kan være forbundet med tidligere pubertet hos især piger. Da man ved fra andre undersøgelser, at tidligere pubertet betyder større risiko for depression, overvægt og nogle kræftformer senere i livet, er det – ifølge forskerne – vigtigt at få undersøgt fænomenet nærmere.
Mens piger i det tidlige 19. århundrede fik menstruation som 17-årige, er det tal faldet til cirka 13 år i midten af det 20. århundrede, og selvom hastigheden af faldet er aftaget, så har pubertetsalderen for piger fortsat været nedadgående i de forløbne 25 år. Da den tidligere alder ved pubertetsudvikling er forbundet med psykologiske lidelser som ungdomsdepression og angst samt hjerte-kar-sygdomme og nogle kræftformer i voksenalderen, søger forskere efter alle de gode årsager til faldet. Den største undersøgelse til dato sætter tal på en 40 år gammel teori – nemlig at fraværet af en far har betydning for, hvornår børn begynder at blive kønsmodne.
”Tallene er tydelige for pigerne. Hvis faren var fraværende allerede før fødslen, gik piger i gennemsnit tre måneder tidligere i pubertet, og alderen blev fremrykket herefter i takt med den alder, pigen havde, da faren forlod familien. For drenge kan vi kun se tendensen, hvis faren var fraværende i de sene børneår. Årsagen kender vi endnu ikke fuldstændig, men der er forskellige teorier, og nogle undersøgte vi i vores studie. Fremtidig forskning burdeundersøge andre teorier, fx hvordan forskellige familieformer påvirker puberteten, men der er foreløbig grund til at være særlig opmærksom på i hvert fald skilsmissebørn – både deres psykiske trivsel og fysiske helbred,” fortæller ph.d.-studerende Anne Gaml‐Sørensen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Meget klar effekt
Datamaterialet til den nye undersøgelse stammer fra 92.000 gravide kvinder og deres børn, der har deltaget i projektet ”Bedre sundhed i generationer”. I den nye undersøgelse blev der indsamlet data fra knap 16.000 af børnene, der var født i 2000-2003, for at undersøge sammenhængen mellem fars fravær under graviditet og i barndommen og pubertetsudviklingen hos piger og drenge.
”Børnene blev fulgt fra 11-årsalderen og gennem deres pubertetsudvikling for at se, hvornår de nåede forskellige stadier af puberteten, menstruation og om de fx var begyndt at få bryster og kønsbehåring. Når vi kiggede på en kombineret pubertetsmarkør for pigerne var det tydeligt, at fraværet af en far under graviditet og i barndommen var forbundet med tidligere pubertetsudvikling hos pigerne," forklarer Anne Gaml‐Sørensen.
Hvis moderen ikke boede sammen med faren før fødslen, gik døtrene i puberteten i gennemsnit 3 måneder tidligere. Hvis faren flyttede væk fra familien i den tidlige barndom (barn 0–5 år), begyndte puberteten ca. to måneder tidligere, og fraværet af faren i den sene barndom var kun forbundet med 1 måned tidligere pubertetsudvikling. Forskerne justerede for flere målinger af social status, moderens alder ved første menstruation som en genetisk markør og andre af mødrenes livsstilsfaktorer, der kunne påvirke børnenes alder, når puberteten begynder.
”Vi fandt ikke lige så tydelig en tendens hos drengene, hvor det kun var fraværet af en far i den sene barndom, der så ud til at have betydning. Da kun få undersøgelser har undersøgt alderen, når pubertet starter blandt drenge efter fars fravær, bør dette fund undersøges nærmere. Traditionelt har ikke meget forskning fokuseret på drengenes pubertetsudvikling, fordi en målbar pubertetsmarkør som menstruation mangler blandt drenge,” siger medforfatter Cecilia Ramlau-Hansen, professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Stress og BMI-effekt fjernet
Selv om det først er nu, der er kommet tydelige data, der viser den mulige effekt af fraværet af en far, har der fra 1980'erne og frem til i dag været mange indikationer på og teorier om, hvordan fraværet af en far kan have en effekt på, om puberteten kommer tidligere hos især døtre.
”De tidligste teorier pegede på, at den tidlige barndom er en følsom periode, hvor fars fravær kan påvirke døtre mod en tidligere seksuel aktivitet og sønner mod en mere stereotyp maskulin opførsel. Senere teorier pegede på at stress generelt i den tidlige barndom påvirker børnenes pubertetsstart,” fortæller Anne Gaml‐Sørensen.
Forskere har også foreslået, at skilsmissebørn på grund af forældretravlhed i gennemsnit får en mere kalorierig mad, og dermed højere BMI, som man mente kunne påvirke hormoner og dermed pubertetsstart, men resultaterne understøtter ikke de teorier.
”Vi undersøgte disse teorier i forskellige analyser, men vi fandt den samme sammenhæng mellem en fraværende far og tidligere pubertetsalder uanset, om vi tog højde for, om faren tilbragte meget tid sammen med barnet i halvandetårsalderen; uanset om vi tog højde for graden af stress og trivsel i barndommen; eller om vi yderligere tog højde for børnenes BMI i barndommen,” forklarer Anne Gaml‐Sørensen.
Kvaliteten af en far, der ikke er der
En helt anden teori peger på, at effekten er genetisk forankret under den antagelse, at fædre, der har en større tendens til at blive skilt, har et højere udtryk af særlig hormonreceptorer, som gives videre til datteren, så hun menstruerer tidligere. Om det er gener, eller om det er miljø, der er årsag til effekten, mangler der dog flere studier, før man kan udtale sig om.
”Det er bare utrolig svært at måle kvaliteten af den far, der ikke er der, og vi kunne kun i vores studie måle, om faren boede sammen med moren og barnet på de forskellige tidspunkter i barndommen. Måske er det slet ikke et spørgsmål om en far, men blot om en manglende forælder, selvom enkelte studier ikke finder den samme sammenhæng mellem mors fravær og tidligere pubertet,” forklarer Anne Gaml‐Sørensen.
Det er også muligt, at der er noget stress i familien i forbindelse med en skilsmisse, som vi ikke kunne måle, og at det er forklaringen på den fundne sammenhæng.
”Vi håber at kunne undersøge forskellige familieformer og se, om man ser lignende effekter her. Ved at undersøge børn af fx selvvalgt enlige og homoseksuelle par kan forskerne måske få afdækket og udelukket nogle af de mange mulige effekter,” siger Anne Gaml‐Sørensen.