Nyt svensk studie tyder på, at sen pubertet hos drenge beskytter mod prostatakræft senere i livet. Identifikationen af koblingen åbner for at forstå biologien bag, siger forskerne.
Risikoen for at udvikle prostatakræft er koblet til, hvornår drenge går i pubertet: jo senere puberteten går i gang, des mindre risiko er der tilsyneladende for, at drengen udvikler prostatakræft 30-40 år senere. Det viser et stort svensk registerstudie, hvis resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cancers. Førsteforfatter er Jimmy Célind, der er børnelæge ved pædiatrisk afdeling ved Sahlgrenska Akademiet på Göteborg Universitet.
”Studiet viser, at sen pubertet hos drenge er en beskyttende faktor mod at udvikle prostatakræft – især for de særligt aggressive typer samt metastatisk prostatacancer. Fundet åbner en mulighed for at afdække sygdommens biologiske mekanismer,” siger Jimmy Célind.
Resultaterne støtter en mangeårig hypotese om, at mænds risiko for at udvikle prostatakræft er stærkt koblet til, hvor mange år de har været eksponeret for høje niveauer af mandligt kønshormon – en periode, der netop er bestemt ved, præcis hvornår drengen går i pubertet. Det er noget af en milepæl, eftersom forskere i årevis har forsøgt at bekræfte hypotesen ud fra mændenes egne afrapporteringer af, hvor gamle de var, da de gik i pubertet. Og de angivelser var alt for upålidelige og resultaterne derfor inkonklusive.
Forskergrupper over hele verden har derfor arbejdet på at finde en ny og mere objektiv markør for, hvornår drengene gik i pubertet, som var helt uafhængig af mændenes egen hukommelse. Og det er netop det, som Jimmy Célind og hans kolleger er lykkedes med at finde ved i stedet at regne sig frem til, hvornår drengene vokser hurtigst under deres opvækst. Denne slutspurt er nemlig tæt sammenkoblet med kliniske markører for pubertet; at stemmen går i overgang, og drengene får både større muskler og større testikler.
”Ud fra længdetilvæksten for de mænd, der indgik studiet, kunne vi regne ud, hvornår de spurtede i deres tilvækst. Det har de brugt som et mål for pubertets-tidspunktet,” siger han.
Opfølgningstid på 1,4 millioner år
Jimmy Célind og hans kolleger udregnede, hvor gamle 31.971 mænd hver især var, da de havde deres maksimale pubertetsspurt i højdetilvæksten på baggrund af de højdemålinger, som sundhedsplejerskerne på deres respektive skoler løbende har lavet gennem deres opvækst. Disse tal har forskerne efterfølgende sammenholdt med, hvilke af dem der ifølge de svenske registre for sygdomme og dødsårsager havde udviklet prostatakræft op gennem livet. Follow up blev påbegyndt ved 20 års-alderen. Med en sammenlagt opfølgningstid på 1,4 millioner år fandt forskerne i alt 1.759 tilfælde af prostatakræft, hvoraf 449 tilfælde var særligt aggressive.
På den måde lykkedes det dem ikke alene at bestemme tidspunktet for pubertetens tillvækstspurt og tidspunktet for indsættelsen af prostatacancer, men også at komme med en vurdering af, hvor stor en risiko de har haft for at udvikle prostatacancer. Og her viste det sig altså, at sen pubertet er koblet til en lavere risiko – den er en beskyttende faktor for prostatakræft, især for de særligt aggressive og metastatiske typer.
Jimmy Célind fortæller, at én af udfordringerne ved at udrede og behandle prostatakræft er, at diagnoserne spænder vidt.
”Selv om mange PSA-værdier er klinisk relevante at behandle, er det svært at gennemskue, om tilstandene kræver behandling. Behandling kan forårsage betydelige problemer for den enkelte, såsom inkontinens eller impotens. Resultaterne i denne undersøgelse kan give ny viden, der kan føre til bedre diagnostik og behandling,” siger han.
Udstyret med forskelle
I og med, at studiet har identificeret tidlige beskyttende faktorer, åbner det op for at klarlægge den underliggende biologiske mekanisme til sygdomsudviklingen. Kommende studier må afklare, om det vitterligt er tiden med det højere hormonniveau i kroppen, som spiller en rolle for kræftrisikoen, eller om årsagen er en anden. De nuværende studier er ikke nok til at dokumentere, at det rent faktisk er sådan, det hænger sammen.
En anden forklaring på resultaterne kan ifølge Jimmy Célind være, at de mænd, der kommer sent ind i puberteten, biologisk set er udstyret med forskelle i testosteronets signaleringssystemer, som både påvirker pubertetsstart og risikoen for prostatacancer.
”Der findes mange faktorer, der kan spille ind, andet end varigheden af stor hormonpåvirkning. Nogle studier tyder på, at det ikke er den totale testosteronmængde, der er afgørende, men den frie mængde, der svømmer rundt i kroppen,” siger Jimmy Célind.
I takt med, at forskerne bedre forstår, hvad sygdommen udspringer af, vil de måske kunne spore sig ind på, om der for prostatakræft findes bestemte celletyper, som allerede tidligt i drengenes liv kan bruges som markør for, at de vil udvikle prostatakræft senere i livet.
God markør for pubertetens begyndelse
Det ikke første gang, forskere har forsøgt at be- eller afkræfte hypotesen om, at pubertetstimingen har betydelse for kræftrisikoen. Men evidensen har været inkonklusiv, muligvis fordi de tidligere studier har været baseret på mændenes selvrapporterede angivelser af, hvornår de mindes at være gået i pubertet – minder, der kan være meget usikre, eftersom mændene skal forsøge at huske begivenheder årtier tilbage i tiden.
Da puberteten hos mænd ikke kan defineres af en lige så skelsættende begivenhed, som den første menstruation gør hos kvinder, sætter den ikke lige så klare aftryk på hukommelsen.
”Den kvindelige pendant til prostatakræft er brystkræft, som man ved er koblet til varigheden af, hvor længe kvinder er påvirket af stor påvirkning af kvindelige kønshormoner og dermed også pubertetens begyndelse. Og da det er direkte koblet til den første menstruation, som kvinder ofte tydeligt kan huske, er det meget bedre studeret hos kvinder,” siger han og fortsætter:
”For mænd har man hidtil manglet en distinkt markør for, hvornår puberteten begyndte, som både er mulig at studere langt tilbage i tiden, og som er tilstrækkelig pålidelig. Og derfor har det ikke været så godt studeret, hvordan prostatakræft kobler sig til pubertet. Vores studie tyder på, at tidspunktet slutsurten i drenges tilvækst er en udmærket markør.”
