Ny metode kan diagnosticere alkoholrelateret fedtleversygdom i en blodprøve

Kost og livsstil 4. aug 2022 3 min Postdoctoral Fellow Lili Niu Skrevet af Kristian Sjøgren

Ny metode kan både stille en diagnose for alkoholrelateret fedtleversygdom og give patienterne en prognose. Resultatet af stort studie kan også benyttes til at pege på lægemiddelmål til behandling af leversygdomme, siger forsker.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Mange mennesker drikker for meget, og det kan lede til udvikling af alkoholrelateret fedtleversygdom, som i sin værste form kan ødelægge leveren så meget, at personen får behov for dialyse resten af livet eller en levertransplantation.

Nu viser et nyt forskningsresultat, hvordan man med en blodprøve kan stille en diagnose for de forskellige stadier af alkoholrelateret fedtleversygdom og derved sætte ind med interventioner og behandling, inden det er for sent.

Samme studie identificerer også de proteiner, der er op- og nedreguleret ved udvikling af alkoholrelateret fedtleversygdom, og som muligvis kan blive mål for nye behandlinger af sygdommen.

”Vores studie kan få betydning for ikke bare diagnosticering af personer med alkoholrelateret fedtleversygdom, men også for udvikling af lægemidler til behandling af patienter med sygdommen,” fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc Lili Niu fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Forskningen, der har været under ledelse af professor Matthias Mann, er offentliggjort i Nature Medicine. Forskningsarbejdet er desuden sket i samarbejde med MicrobLiver-konsortiet.

Indhentede blod- og leverprøver fra 659 personer

I studiet har et klinisk forskningshold under professor Aleksander Krag på Odense Universitetshospital indsamlet leverprøver og blodprøver fra 659 personer, hvoraf nogle havde alkoholrelateret fedtleversygdom i forskellige stadier.

Lili Niu forsker i metoder til at identificere proteinindholdet i blandt andet leverceller, og med prøverne i hånden kunne hun med forskellige avancerede teknologier lave et ”proteinlandskab” for leverproteinerne hos hver af forsøgsdeltagerne.

Disse proteinlandskaber kan benyttes til at fortælle noget om leverens tilstand, og om noget ikke er, som det bør være.

En del af forskningsarbejdet har involveret at optimere proteomik-analysemetoder baseret på massespektrometri.

”Over årene har vores gruppe udviklet bedre metoder til med massespektrometri at kortlægge proteomer i forbindelse med kliniske studier. Vi har i dette studie optimeret metoderne til at kvantificere så mange proteiner ud af vores prøver som muligt for at have den bedst tænkelige datakvalitet, hvilket var nødvendigt,” siger Lili Niu.

Kunne identificere tre stadier af fedtleversygdom

Efter forskerne havde kortlagt proteinlandskabet i alle leverprøverne, ledte de efter karakteristika, der kan benyttes til at skelne mellem kontrolpersoner og personer med et af de tre stadier af alkoholrelateret fedtleversygdom: fedtlever, inflammation eller fibrose, hvis sidste stadie hedder levercirrose.

Fedtlever er det første stadie af alkoholrelateret fedtleversygdom, mens levercirrose forekommer, lige inden leveren står af.

Lili Niu fortæller, at hun for hvert stadie af leversygdommene identificerede biomarkører til at pege på, om forsøgspersonen led af sygdommen i det ene eller andet stadie.

Forskerne var ligeledes i stand til at identificere de signalveje, der var op- eller nedreguleret i leveren af alkoholrelateret fedtleversygdom i de forskellige stadier.

”Det er i sig selv interessant, da vi kan pege på en masse signalveje, som kan være relevante at ramme med behandlinger mod leversygdom,” siger Lili Niu.

46 proteiner dysreguleret i både leveren og blodet

Forskerne analyserede også proteomet i blodprøverne og integrerede data fra leverprøverne med blodprøverne for at identificere signaler i en blodprøve, som reflekterer forandringer i leveren.

I alt fandt forskerne 46 proteiner, der var dysreguleret i både plasma og levervæv, og som kan benyttes til at stille en diagnose for de forskellige stadier af alkoholrelateret fedtleversygdom ud fra en blodprøve.

Forskerne udvalgte tre paneler med dysregulerede proteiner i blodet, som samtidig gav indikationer på, om personerne led at alkoholrelateret fedtlever med fedtlever, inflammation eller fibrose (og cirrose). Mange af disse proteiner var også dysreguleret i leveren.

”Vi sammenlignede vores paneler med de bedste eksisterende tests og fandt, at vores metode som minimum var lige så god til at stille en diagnose, hvis ikke bedre. Derudover kan de nuværende tests kun identificere op til to patologiske træk af sygdommen, men vi kan identificere alle tre,” fortæller Lili Niu.

Forsøg i stor skala er undervejs

Foruden at kunne stille en diagnose med de tre stadier af alkoholrelateret fedtleversygdom kunne forskerne også ud fra deres analyser lave prognoser.

Forskerne fulgte forsøgsdeltagerne i fem år efter prøveindsamlingen og så, hvordan deres sygdom var progredieret.

Her fandt de, at deres biomarkører ikke bare var præcise i forhold til at pege på graden af fedtleversygdom, men også var indikerende for, hvordan det gik forsøgspersonerne efterfølgende.

”Efterhånden som teknologien bliver bedre, bliver vi i stand til at få endnu bedre resultater. Vi er interesseret i yderligere at validere vores fund i større kohorter, eksempelvis den kohorte på 20.000 personer, som følges af vores samarbejdspartnere,” siger Lili Niu.

Hun uddyber, at metoden formentlig også kan benyttes inden for andre organsygdomme til at stille en diagnose ved hjælp af en blodprøve.

My reseach interests focus on appling mass-spectrometry based proteomics and proteogenomics to understand human proteome variation in health and disea...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020