EN / DA
Kost og livsstil

Overraskelse: Rygning sænker blodsukkeret, men giver alligevel diabetes

Rygning sænker appetitten og slanker, mener mange rygere, men man ved kun lidt om effekten af cigaretter på stofskiftet. Nu har forskere kortlagt, hvad der mere præcist sker med vores sukkerstofskifte, når man er storryger, og det var lidt af en overraskelse. Rygning får nemlig umiddelbart blodsukkeret til at falde hos storrygerne, men af helt andre årsager end forventet, og lige lidt hjælper det: Rygning øger risikoen for type 2-diabetes.

Tidligere videnskabelige undersøgelser har peget på, at rygere i gennemsnit vejer 1,2 kg mindre end ikkerygere. Andre videnskabelige undersøgelser viser, at rygning øger risikoen for type 2-diabetes med hele 30-50 %. De tilsyneladende modstridende resultater peger på en tydelig effekt af rygning på vores stofskifte. Nu har forskere forsøgt at undersøge de hormonelle mekanismer, der er i spil, når man ryger, for at skabe klarhed over, hvorvidt rygning faktisk påvirker vores metabolisme direkte.

”Vores resultater bekræfter, at rygningen har en direkte indvirkning på vores blodsukker, men vi havde regnet med, at nikotinen i cigaretterne ville få blodsukkeret til at stige, så vi blev overraskede over, at vores forsøg viser det modsatte, nemlig at den normale stigning i blodsukker efter et måltid bliver bremset af rygning. Til gengæld har rygere et højere fasteniveau af hormonet glukagon, der får blodsukkeret til at stige. Vi tror, at den ubalance er med til at forklare, hvorfor rygere oftere får type 2-diabetes,” forklarer Magnus F. Grøndahl, der sammen med Filip Krag Knop fra Steno Diabetes Center Copenhagen er hovedforfatter bag artiklen.

Maden bevæger sig langsommere

I undersøgelsen satte forskerne storrygerne i to forskellige situationer, mens de indtog en 400 ml kakaodrik med et næringsindhold svarende til et normalt måltid. I den ene situation blev rygerne bedt om at ryge en cigaret før og efter indtagelse, og i den anden situation måtte de ikke ryge. Samtidig målte forskerne blodsukker, blodtryk og niveauet af en række hormoner med betydning for sukkerstofskiftet og appetitreguleringen.

”Vi havde regnet med, at rygningen i forbindelse med måltidet ville få blodsukkeret til at stige yderligere, fordi vi ved fra tidligere studier, at nikotin ændrer kemiske processer i vores celler, så vi responderer dårligere på det blodsukkersænkende hormon insulin fra bugspytkirtlen. Derfor var det lidt af en overraskelse, at vi faktisk så en mindre stigning i blodsukkeret, når rygerne røg i forbindelse med måltidet, sammenlignet med efter måltidet, hvor de ikke røg.”

Forklaringen fik forskerne fra en anden front. For at følge, med hvilken hastighed næringsstofferne blev optaget i kroppen, havde forsøgspersonerne indtaget 1,5 gram paracetamol iblandet kakaodrikken, og det afslørede en vigtig forskel mellem de to situationer.

”Vi kunne se, at rygningen gjorde, at næringsstofferne i måltidet, inklusiv glukose, bevægede sig langsommere fra mave-tarm-systemet og ind i blodet,” forklarer Magnus F. Grøndahl.

Rygning som en selvstændig risikofaktor

For også at kunne måle forskellene mellem rygere og ikke-rygere i dette eksperiment målte forskerne også, hvordan ikke-rygere reagerede på den samme kakaodrik, og her så de en tydelig forskel i hormonniveauerne i de to grupper.

”Vi så ikke nogen markant forskel på insulinniveauerne, men da vi kiggede på mængden af glukagon, som er et hormon, der får blodsukkeret til at stige, var den forhøjet hos rygerne før måltiderne. Så vi tror, at det blandt andet er her, det går galt i rygeres sukkerstofskifte, og at det kan være en del af årsagen til den markant større risiko for type 2-diabetes hos rygere.”

Endnu kan forskerne ikke med sikkerhed sige, om det er nikotinen eller andre stoffer i cigaretterne, der skaber denne effekt hos rygere, men tidligere forsøg har vist, at nikotinprodukter yderligere øger insulinresistensen hos rygere, der har type 2-diabetes i forvejen.

”Det er ikke nogen overraskelse, at rygere oftere får type 2-diabetes, og udenlandske studier har slået fast, at rygning i sig selv er en risikofaktor for udvikling af type 2-diabetes uafhængigt af en generelt mere usund livsstil. Vores resultater er med til at forklare mekanismerne bag rygning som en selvstændig faktor, der sammen med alle de andre faktorer fører til type 2-diabetes. Rygning påvirker sukkermetabolismen markant, men der er altså ikke tale om en gavnlig effekt skjult i røgen, der kompenserer for alle de skadelige,” udtaler Magnus F. Grøndahl.

Artiklen ”Effects of Smoking Versus Nonsmoking on Postprandial Glucose Metabolism in Heavy Smokers Compared With Nonsmokers” er udgivet i Diabetes Care. Projektets seniorforfatter, professor, overlæge, ph.d. Filip Krag Knop fra Clinical Metabolic Physiology, Steno Diabetes Center Copenhagen, har i perioden 2007-2018 modtaget forskningsstøtte fra en række fonde, herunder Novo Nordisk Fonden.

Magnus Frederik Grøndahl