EN / DA
Sygdom og behandling

DNA-fingeraftryk hjælper til at helbrede hjernekræft

Der findes mindst 100 forskellige tumorer, der rammer hjerne og rygmarv. Nogle kræver øjeblikkelig behandling. Andre er godartede, hvorfor kemoterapi kan gøre mere skade end gavn. Hidtil har vurderingen beroet på usikre mikroskopiske prøver, men forskere har via en ny metode - publiceret i tidsskriftet Nature - fundet et unikt DNA-fingeraftryk for hver type. Dermed får hver tiende patient bedre behandling og en større chance for at redde livet og undgå bivirkninger fra unødvendig behandling.

Hvor meget betyder arv, og hvor meget betyder miljø? Det spørgsmål har vi mennesker stillet os selv i århundreder. En væsentlig måde, arv og miljø spiller en rolle på, er via små kemiske molekyler, der sætter sig på vores genetiske materiale, og som er med til at styre, hvilke gener der skal tændes, og hvilke der skal slukkes for. Stress og alderdom kan spille ind på ændringerne. Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse afsløret, at mønstret af ændringer kan bruges til at kende forskel på tumorer i vores centralnervesystem.

”Vi kan med metoden tegne et meget mere præcist billede af den enkelte tumor end i dag, hvor man fastslår den enkelte tumortype via MR-scanninger, mikroskopi og sekventering af udvalgte gener. Vores undersøgelse viser, at mindst hver tiende patient i dag får den forkerte behandling, fordi man tror, det er en anden slags tumor. Ved at se på mønstret af kemiske ændringer på DNA’et i tumoren kan vi meget præcist se, hvilken type tumor der er tale om, så man kan iværksætte den rigtige behandling med det samme,” forklarer klinisk professor i patologi Bjarne W. Kristensen fra Syddansk Universitet.

850.000 mulige ændringer

Det er de såkaldte epigenetiske markører, som forskerne måler på; det vil sige små kemiske forandringer af overfladen på DNA. Hvis et bestemt gen fx har fået sat en methylgruppe på sig, kan det betyde, at der lukkes ned for oversættelsen af genet. På den måde regulerer de kemiske modifikationer aktiviteten i en bestemt celle. Og netop kræftsvulster er karakteriseret ved en anderledes aktivitet og dermed også ofte en anderledes profil for kemiske overfladeændringer.

”Med den nye metoder kan vi skabe et slags DNA-fingeraftryk, der viser, hvor de kemiske modifikationer er. Vi har nu et bibliotek på 3.000 tumorer, så vi nu med stor sikkerhed kan klassificere 82 forskellige tumortyper kun ud fra de kemiske ændringer af deres DNA.”

At det ikke er nogen triviel øvelse for forskerne fremgår af, at de måler på omkring 850.000 mulige sites i gener, hvor der enten er eller ikke er en såkaldt methylgruppe. Så selvom det er et meget præcist værktøj, er det samtidig et meget omstændeligt arbejde, der i dag kræver flere dages bioanalytiker-arbejde og derefter et samarbejde imellem molekylærbiolog og patolog. Til gengæld er de danske forskeres resultater med metoden forbløffende.

”Den primære diagnose foregår stadig via mikroskopiske analyser, men når der er den mindste tvivl om, hvilken type tumor der er tale om, så får vi prøven til analyse, inden man igangsætter en behandling. Da det er alfa og omega at give kræftpatienter den rigtige behandling fra begyndelsen, kan vi hjælpe lægerne med at blive sikre på behandlingen, hvis der er tvivl om tumortypen.”

Anvendes på andre kræfttyper

Den nye metode er udviklet i et stort internationalt samarbejde mellem molekylærbiologer, bioinformatikere og patologer. I Danmark er forskningen foregået på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Der er analyseret prøver fra Odense Universitetshospital, men forskerne får også prøver fra andre danske og skandinaviske hospitaler, hvis man her har uklare resultater i analysen af kræftsvulster i hjernen.

”Vi analyserer i dag omkring 100 prøver på årsbasis. Af dem er det op mod hver femte, der får en anden diagnose, og for de patienter får det en kæmpe betydning. Nogle af dem har ofte en værre diagnose end den egentlige, hvilket betyder, at de slipper for en potentielt invaliderende behandling. For en del er diagnosen værre, men til gengæld kommer de i behandling med det samme, så deres chance for at overleve forøges drastisk.”

I Danmark har Rigshospitalet nu også indført metoden, og forskningssamarbejdet omkring udvikling og anvendelse af metoden fortsætter på skandinavisk niveau. Håbet er at nuancere metoden endnu mere, i takt med at der kommer flere sjældne tumorer med i biblioteket.

”Når vi får flere data, vil vi kunne se endnu flere undergrupperinger, så vi vil formentlig kunne identificere flere undergrupper af hjernetumorer, der hver især har en ideel behandling. Samtidig mener vi, at metoden burde kunne anvendes på andre vanskelige kræfttyper, så man kan forbedre diagnose og behandling for dem.”

Artiklen “DNA methylation-based classification of central nervous system tumours” er udkommet i tidsskriftet Nature. Medforfatter på studiet, klinisk professor i patologi Bjarne W. Kristensen fra Syddansk Universitet har tidligere modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Test of specific drug in preclinical models of glioblastoma”.