Lægemidler har forskellig effekt på bakterierne i vores tarme

Sygdom og behandling 27. dec 2021 4 min Professor Oluf Borbye Pedersen Skrevet af Kristian Sjøgren

Rigtig mange lægemidler påvirker sammensætningen af bakterier i tarmene. Det har ikke bare betydning for tarmbakterierne, men potentielt set også for menneskers helbred.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

De fleste mennesker, der tager et lægemiddel, tænker måske ikke over, at lægemidlet ikke bare påvirker dem, men også alle de mange milliarder af bakterier i deres tarme.

De fleste mennesker er måske også ligeglade med, om den medicin, som de tager for deres diabetes, hjertesygdom eller infektion, påvirker bakterierne i deres tarme… Men det burde de måske ikke være.

Sammensætningen og funktionen af tarmbakterierne påvirker nemlig vores helbred, så når medicin påvirker tarmbakterierne, kan det også have effekter på menneskers sundhed.

Nu viser et nyt studie, at nogle lægemidler og kombinationer af lægemidler faktisk har en gavnlig effekt på sammensætningen af bakterier i tarmene. Andre lægemidler og kombinationer af lægemidler har derimod den modsatte effekt, og det kan potentielt set være med til at udvikle eller forværre forskellige sygdomme.

Opdagelsen er offentliggjort i Nature.

"Rigtig mange mennesker er i behandling med flere forskellige former for lægemidler for deres hjerte-kar-sygdom, diabetes, forhøjede kolesteroltal, mm. Kombinationen af disse lægemidler kan påvirke deres tarmmikrobiom, og det betyder, at lægemidlerne også indirekte kan påvirke menneskers helbred. I dettes studie har vi kortlagt, hvordan 20 forskellige former for medicin påvirker tarmmikrobiomet, og hvad det potentielt set kan betyde for menneskers helbred, når der kommer flere eller færre af forskellige bakterier i tarmmikrobiomets sammensætning," fortæller lederen af den danske del af det store europæiske forskningsprojekt, professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Matematisk model knækkede koden til at finde sammenhæng

2.173 personer fra Danmark, Tyskland og Frankrig har deltaget i studiet, hvor forskerne med hjælp fra DNA-teknologi og avancerede bioinformatiske analyser har kortlagt distributionen af hver forsøgspersons mange milliarder tarmbakterier.

Efterfølgende har forskerne sammenholdt hver forsøgspersons sammensætning og funktion af tarmmikrobiomet med forsøgspersonernes indtag af op til 20 forskellige lægemidler.

Da forsøgspersonerne både kunne være raske eller lide af forskellige folkesygdomme, var mange i behandling med blandt andet vanddrivende medicin, statiner, diabetesmidler, blodtrykssænkende medicin, kolesterolsænkende medicin og protonpumpehæmmere. En stor del af forsøgsdeltagerne var i behandling med mellem fem og ti forskellige typer af lægemidler.

I så komplekst et eksperimentelt setup kan det være svært for forskere at hitte hoved og hale i, hvilke effekter på tarmmikrobiomet der skyldes sygdom, og hvad der skyldes de forskellige former for medicin eller kombinationer af medicin.

Derfor udviklede forskerne til formålet en matematisk model, der gør dem i stand til at finde ud af, hvilke effekter der associerer til hvad.

Netop den matematiske model er ifølge Oluf Borbye Pedersen grunden til, at Nature blev så interesseret i studiet.

"Tidligere har det ikke været muligt på samme måde at skille data ad, som vi har gjort i det her studie. Det gør os i stand til at identificere, hvordan hvert enkelt lægemiddel eller hver kombination af lægemidler har en effekt på tarmmikrobiomet og derigennem en effekt på vores helbred på både godt og ondt," forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Gavnlige bakterier laver ”kronjuvel” blandt metabolitter

Dykker vi lidt ned i fundene, så viser studiet blandt andet, at kombinationen af vanddrivende medicin, blodtrykssænkende medicin og statiner øger forekomsten af bakterier af slægten Roseburia i tarmen.

Det er godt nyt for de personer, der tager denne medicinkombination, fordi Roseburia er kendt for at kunne omdanne madens plantefibre til smørsyre, og smørsyre har mange gavnlige effekter på helbredet.

Smørsyre er blandt andet antiinflammatorisk, og så kan smørsyre også påvirke epigenomet i en positiv retning.

Oluf Borbye Pedersen kalder selv smørsyre for en kronjuvel blandt metabolitterne.

"Koblingen mellem lægemidlerne og øget forekomst af bakteriearter tilhørende slægten Roseburia er interessant, fordi det peger på, at lægemiddelkombinationen har en positiv effekt på helbredet, der går ud over de kendte lægemiddeleffekter på hjertet og blodtrykket. Samtidig kan vi se, at lægemidlerne ikke bare kommer med gode effekter hver for sig, men at den samlede effekt er større end effekterne af de individuelle lægemidler lagt sammen," siger Oluf Borbye Pedersen.

Måske har hjertemagnyl en ekstra positiv effekt på helbredet

Hjertemagnyl har ligesom den førnævnte lægemiddelkombination en gavnlig effekt på tarmmikrobiomet og dermed formentlig også på helbredet.

For hjertemagnyl gælder det, at indtag af lægemidlet er koblet til reduktion i tarmmikrobiomets produktion af gammabutyrobetain.

Bakterier i tarmene danner større mængder gammabutyrobetain, når vi spiser kød, og metabolitten er samtidig associeret med øget risiko for åreforkalkning.

Derfor er det ud fra et helbredsmæssigt synspunkt interessant, at hjertemagnyl kan lede til en reduceret mængde gammabutyrobetain i blodet. Dermed ser lægemidlet ud til at have en gavnlig effekt på risikoen for åreforkalkning i tillæg til den kendte effekt på blodpladers evne til at klumpe sammen.

"Det bør undersøges nærmere i kliniske studier, fordi det kan være klinisk relevant," mener Oluf Borbye Pedersen.

Nogle lægemidler skader tarmmikrobiomet

Skal man gøre noget skidt for sit tarmmikrobiom og dermed også for den afledte effekt på helbredet, kan stride antibiotikakure være vejen frem.

Det nye studie viser ikke overraskende, at personer, der flere gange er blevet behandlet med antibiotika, har en smal sammensætning af bakterier i deres tarme. Det er skidt, fordi stor mangfoldighed blandt tarmbakterierne helt generelt synes at være sundt og associeret til mindre risiko for udvikling af en lang række sygdomme.

Et andet skidt lægemiddel at tage, hvis man udelukkende skeler til effekten på tarmmikrobiomet og den potentielle afledte effekt på helbredet, er protonpumpehæmmere.

Protonpumpehæmmere, som millioner af mennesker spiser på grund af halsbrand eller sure opstød, sænker produktionen af mavesyre.

Når produktionen af mavesyre falder, kan mundhulebakterier slippe levende gennem mavesækken og kolonisere tarmene.

Mens mundhulebakterier er er del af mundhulens sunde økologi, er det rigtig skidt at have dem i tarmene. Forskning peger blandt andet i retning af, at de der øger risikoen for at udvikle nogle former for tyktarmskræft.

På den baggrund er Oluf Borbye Pedersen også ked af, at protonpumpehæmmere for nogle år siden gik fra at være receptpligtige til at være håndkøbsmedicin.

"Vores fund er en opfordring til at undersøge sammenhængen nærmere i et stort registerstudie, hvor man sammenligner forekomsten af tyktarmskræft blandt personer, der er i behandling med protonpumpehæmmere, med personer, der ikke er i behandling med protonpumpehæmmere. Finder man der en øget risiko for at udvikle tyktarmskræft blandt dem, som tager lægemidler for at reducere sure opstød eller halsbrand, kan det give anledning til at tage lægemidlernes brug op til genovervejelse," siger Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Pedersen and his research team contribute to gain novel insights into the complex and multifactorial aetiology of type 2 diabetes, obesity and ca...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020