EN / DA
Kost og livsstil

Tusindvis af unge har ondt i knæene

Passion for sport gør, at seks til syv procent af alle danske unge mellem 10 og 19 år har ondt i knæene. Det går ud over deres livskvalitet og kan gå ud over deres jobmuligheder. Den gode nyhed er, at ny forskning viser, at de kan gøre noget ved det ved at strukturere deres træning korrekt.

Da en gymnasielærer i Jylland for 10 år siden blev kontaktet af en ung ph.d.-studerende ved navn Michael Skovdal Rathleff, vidste hun ikke, at hendes observationer i gymnastiksalen skulle føre til et langvarigt forskningsprojekt med omfattende implikationer.

Skolelæreren havde noteret sig, at mellem 10 og 15 procent af eleverne i hendes timer ikke deltog i gymnastikundervisningen, og at forklaringen ofte var ondt i knæene.

I dag, 10 år senere, er Michael Skovdal Rathleff ikke længere ph.d.-studerende, men professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.

Hans nyeste forskningsresultater viser, at rigtig mange unge mennesker har ondt i knæene, fordi de er passionerede omkring deres sport. Heldigvis viser hans forskning også, at hvis de unge mennesker får planlagt deres træning og restitution ordentligt, kan de slippe af med knæsmerterne igen.

”Til at starte med vidste vi ikke, om disse unge mennesker reelt havde smerter i knæene, hvor lang tid de varede, hvad de skyldtes, eller om de forsvandt igen. Det har vi undersøgt over de seneste 10 år, og vores resultater viser, at omkring seks til syv procent af alle unge rent faktisk har ondt i knæene, og hvis der ikke blive gjort noget ved det, kan det udvikle sig til en kronisk tilstand, som kan påvirke deres livskvalitet alvorligt,” fortæller Michael Skovdal Rathleff.

Forskerens nyeste resultater er for nylig offentliggjort i Journal of Orthopaedic and Sports Physical Therapy.

Knæsmerter skal ikke behandles med ro og hvile

Ifølge Michael Skovdal Rathleff findes der en uhensigtsmæssig skrøne, som lyder, at unge mennesker bare skal give deres ømme knæ en pause på et par uger, og så forsvinder smerterne igen.

Sådan forholder det sig desværre ikke, og i en undersøgelse af 500 unge mennesker med knæsmerter har Michael Skovdal Rathleff vist, at hele 40 procent stadig har smerter 5 år senere.

Mange af de unge med knæsmerter tager smertestillende medicin for at kunne holde smerterne ud, når de spiller fodbold, tennis eller håndbold.

På den lange bane har smerterne voldsomme konsekvenser for deres aktivitetsniveau som unge voksne og for deres jobvalg.

”Mange går fra at være meget aktive til at være helt inaktive, fordi smerterne bliver for meget. Én af udfordringerne i almen praksis er manglende viden. Derfor er mange unge ofte blevet anbefalet ro og hvile og bedt om at se tiden an, når de har konsulteret deres praktiserende læge,” forklarer Michael Skovdal Rathleff.

Smerterne starter allerede i 10-årsalderen

I et tidligere studie har Michael Skovdal Rathleff fokuseret på de 15–19-årige, men det nye studie viser, at de unge i alderen 10 til 14 år også har de samme problemer.

Problemet er som hovedregel, at de dyrker sport i fritiden, og at de er en del af et sportsligt fællesskab. Når de ikke længere dyrker deres sport, forsvinder de ud af fællesskabet, og derfor fortsætter mange med at spille fodbold og andet, selvom de har ondt i knæene.

”Vi har lavet nogle sammenligninger mellem de unge mennesker og en kvinde, som er fodboldlandsholdsspiller. Hun træner i omegnen af ni timer om ugen, mens de unge træner op imod 13 timer om ugen. For mange af de unge kan deres kroppe ikke tåle den form for belastning,” siger Michael Skovdal Rathleff.

Unge med smerter i knæene er lige så aktive som deres kammerater uden smerter

I det nye studie har forskerne undersøgt og arbejdet med 252 unge mellem 10 og 14 år. 202 havde forskellige former for knæsmerter (151 med patellofemorale smerter og 51 med Osgood-Schlatter-smerter), mens 50 var kontrolpersoner.

Forskerne brugte spørgeskemaundersøgelser og undersøgelser af de unges fysiske aktivitetsniveau samt hofte- og knæstyrke til at afgøre, hvordan knæsmerter påvirkede de unges aktivitetsniveau og livskvalitet.

Resultatet viste, at unge med knæsmerter ikke var mindre fysisk aktive end deres kammerater uden smerter i knæene. De bed blot smerten i sig og deltog på lige fod med alle andre.

Undersøgelsen viste også, at unge med smerter i knæene rapporterede lavere livskvalitet.

Derudover viste de fysiske målinger, at unge med patellofemorale smerter i knæene havde mindre styrke i hofterne end kontrolgruppen. Børn med Osgood-Schlatter-smerter havde mindre styrke i knæene end kontrolgruppen.

”Vores resultater viser, at disse unge bliver ved med at presse på, selvom de har ondt i knæene, og en tredjedel kan finde på at tage smertestillende medicin, inden de skal til træning, blot for at være en del af fællesskabet,” fortæller Michael Skovdal Rathleff.

Reduceret træning får smerterne til at forsvinde

Heldigvis viser forskningen fra Michael Skovdal Rathleffs forskergruppe også, at der kan gøres noget for de unge mennesker.

I et separat studie undersøgte forskergruppen, om de ved at hjælpe de unge mennesker med at få struktureret tilgangen til deres træning kunne afhjælpe deres knæsmerter, så de kunne dyrke deres sport uden behov for at tage smertestillende medicin.

Behandlingsstudiet gik meget simpelt ud på at få de unge mennesker til at skære ned på antallet af træningstimer om ugen for derefter at bygge langsomt op igen, samtidig med at de hele tiden skulle være opmærksomme på knæsmerterne og lave nogle simple øvelser derhjemme.

Det vigtige er ifølge Michael Skovdal Rathleff at give de unge redskaberne til at presse sig selv og holde igen, når der er behov for det.

Studiet viste, at den strukturerede tilgang til træning kunne afhjælpe smerterne, så de unge igen kunne dyrke deres sport smertefrit.

”Det handler om at lære dem at reducere deres sportsdeltagelse og lytte til deres krop. Kan man ikke få de unge mennesker til det, kan deres smerter gå hen og blive kroniske, og så kan det påvirke ikke bare deres sportsdeltagelse, men også livskvalitet og jobvalg som voksne. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved det så tidligt som muligt,” siger Michael Skovdal Rathleff.

Forskerne fra Aalborg Universitet har udgivet en pamflet, der indeholder gode råd og vejledning til unge med ondt i knæene.

Pain, sports participation, and physical function in 10–14 year olds with patellofemoral pain and Osgood Schlatter: a matched cross-sectional study of 252 adolescents” er udgivet i Journal of Orthopaedic and Sports Physical Therapy. Michael Skovdal Rathleff modtog i 2017 midler fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Patient outcomes matter: the development of a new patient-reported outcome measure for adolescents with anterior knee pain”.

Michael Skovdal Rathleff
Professor
The Department of Clinical Medicine was established on January 1st, 2013. The department has its physical location at Aalborg University Hospital where research, education and clinic are in direct correlation with each other. The department houses the medical degree program. The Department of Clinical Medicine is affiliated with about 40 research units, each with their own specialty. Many of the research units are organized in a number of interdisciplinary research collaborations within the major research areas such as cardiovascular disease, cancer and neurological conditions