EN / DA
Kost og livsstil

Medarbejdere med fast natarbejde får hyppigere demens

Dårlig og for lidt søvn er hverdag for mennesker, der har fast natarbejde. De længerevarende effekter af natarbejde på hjernen er derimod kun dårligt kendt. Nu viser forskning for første gang, at mennesker med fast natarbejde får hyppigere demens. Om det skyldes manglende søvn, sundhedsvaner eller noget helt tredje er for tidligt at sige. Forskerne mener, at både medarbejdere og arbejdsgivere kan gøre noget for at forebygge de mulige helbredseffekter af natarbejde.

Når vi sover, er vores hjerne på vigtigt arbejde. Der skal ryddes op. Søvnen spiller en afgørende rolle for lagring af oplevelser og informationer i hukommelsen, og ny forskning viser, at hjernen under søvn også vaskes for affaldsstoffer, der har hobet sig op i løbet af en lang og aktiv dag, så den kan lagre ny information næste dag. Det er tidligere vist, at søvnmangel fører til nedsat hukommelse og svækket reaktionsevne. Nu viser en ny undersøgelse baseret på danske data, at natarbejde også kan have langvarige effekter.

”Vores undersøgelse viser en højere forekomst af demens hos mennesker, der har haft fast natarbejde. Oprindeligt havde vi regnet med, at vi måske ville se en højere forekomst hos alle, der havde skifteholdsarbejde med nattevagter, men undersøgelsen tyder på, at det kun er hos dem, der har haft fast natarbejde. Resultaterne viser, at netop disse mennesker godt kunne være målgruppen for forebyggende indsatser, så de kan få et sundere liv og alderdom,” fortæller hovedforfatter, lektor Kirsten Nabe-Nielsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Alt eller intet

Det er ikke første gang sammenhængen mellem skifteholdsarbejde og demens har været undersøgt, men resultaterne fra tidligere undersøgelser er få og inkonsistente. Forskerne ønskede derfor at undersøge sammenhængen mellem skifteholdsarbejde og demens ved tydeligt at skelne mellem skifteholdsarbejde med natarbejde og uden natarbejde. Den mulighed fik de via Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte. Den blev gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 1990 og inddrog en gruppe af tilfældigt udvalgte 18- til 59-årige, som blev udtrukket fra Det Centrale Personregister i Danmark. Den nye undersøgelse omfattede alle,der nåede at blive mindst 60 år i løbet af opfølgningsperioden, som løb frem til 2016.

”Ved at anvende spørgeskemadata om arbejdstider og koble dem med registerdata om demens har vi kunnet sammenholde oplysninger om arbejdstider for mere end 3000 mennesker med antallet af mennesker som udviklede demens. I alt fandt vi 85 mennesker med demens, og demensrisikoen var signifikant højere i gruppen med fast natarbejde end hos dem med fast dagarbejde. Til gengæld overraskede det os, at vi ikke så en højere forekomst af demenstilfælde hos skifteholdsarbejdere med nattevagter i kombinationer med andre typer af vagter.”

Forskerne havde egentlig ventet en gradueret effekt, således at mennesker, der havde nattevagter en gang imellem som en del af deres vagtskema ville have en lidt højere forekomst af demens, mens mennesker der altid havde natarbejde ville have den højeste forekomst.

”Hvis effekten skyldes manglende søvn, ville man jo nok vente en dosis-respons-sammenhæng. Sammenhængen er mere alt eller intet. Hvis du altid arbejder om natten, har du en større risiko, men arbejder du kun engang imellem om natten, så har du det samme risiko som alle andre.”

Stress og sociale relationer

Endnu er det alt for tidligt at konkludere på årsagerne til de fundne sammenhænge, særligt fordi natarbejde kan hænge sammen med en række andre risikofaktorer for demens. Det handler altså om at adskille natarbejde som årsag til demens og natarbejde som indikator for, at der er en gruppe på arbejdsmarkedet, som måske vil have gavn af ekstra vejledning og støtte. Det kan fx handle om, hvordan man bedst passer på sig selv, når man har et job, der indebærer fast natarbejde.

”Vi kan ikke udelukke at uddannelseslængde og usund livsstil spiller en rolle for sammenhængen mellem natarbejde og demens, og disse faktorer har vi taget hensyn til i vores undersøgelse i det omfang vores datamateriale gav os mulighed for det. Som arbejdstidsforskere er jeg og mine kolleger meget optagede af, hvilke helbredsrisici der er forbundet med eksempelvis natarbejde, og på den måde har det naturligvis faglig interesse at kunne sige noget om kausale sammenhænge. Men det ændrer ikke på, at samfundet er afhængige af, at nogle mennesker vælger jobs, hvor de skal arbejde om natten, og derfor er det også så vigtigt, at tænke over, hvordan vi kan hjælpe mennesker som arbejder om natten.”

Forskerne fortsætter arbejdet med at kortlægge, hvilke faktorer på arbejdspladsen kan øge risikoen for demens. Blandt de faktorer de undersøger i MEMORIA-projektet er alvorlige konflikter, sociale relationer og stress. Håbet er gennem den ny viden at klæde såvel medarbejdere som ledere på til at sikre et bedre og sundere liv.

”Vi ved, at mange faktorer, der er forbundet med risikoen for hjertekarsygdomme, også er forbundet med risikoen for demens. Og det er på den måde, jeg mener, vi skal tænke forebyggelse af demens: Hvad der er sundt for hjertet, er også sundt for hjernen. For natarbejde er det også utrolig vigtigt, at udføre indsatser som et samarbejde mellem medarbejdere og arbejdsgivere. Hvad enten den højere forekomst af demens skyldes natarbejdet eller andre faktorer, der ikke har med arbejdet at gøre, vil denne målgruppe kunne have gavn af støtte, fx i form af råd og vejledning om at ændre sundhedsadfærd og søvnhygiejne, men også meget gerne i form af konkrete tilbud om rygestop, sund kost og motionsfaciliteter på arbejdspladsen.”

Artiklen ”Night shift work, long working hours and dementia: a longitudinal study of the Danish Work Environment Cohort Study” er udgivet i BMJ Open. Projektet er gennemført med tilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. En medforfatter, Rudi Westendorp, modtog i 2018 en Novo Nordisk Fonden Challenge Programme-bevilling til projektet ”Harnessing the power of big data to address the societal challenge of aging”.

Kirsten Nabe-Nielsen
Associate Professor
Many people spend a large part of their time awake at the workplace. Therefore, exposures at the workplace may have a large impact on health. Furthermore, the workplace is a suitable setting for health promotion. My primary interest is psychosocial working conditions and shift work and their effect on health outcomes. I am also interested in how work, in particular working hours, could be adapted to the individual employee’s personal preferences, and how such an adaption may have beneficial health effects. Among the outcomes that have my interest are dementia, headache, stress and work ability.