Koffein i kaffe og te er kendt for at komme med en masse helbredsfordele. Nu viser et nyt studie, hvilke sygdomme der kan modvirkes ved at have høje niveauer af koffein i blodet.
Det er sundt at drikke kaffe og te.
Det har forskere igen og igen slået fast.
En del af den sundhedsfremmende effekt af kaffe og te skal findes i koffein, der på mange forskellige måder er gavnlige for vores helbred.
Nu nuancerer et nyt studie dog den fortælling.
I studiet har forskerne undersøgt, hvilken betydning cirkulerende koffein i blodet har for risikoen for udvikling af en lang række sygdomme.
Ved at undersøge effekten af cirkulerende koffein i blodet frem for antal drukket kopper i løbet af dagen tager forskerne højde for, at folk metaboliserer koffein forskelligt, og at flere kopper kaffe i løbet af dagen faktisk ofte betyder, at niveauerne af koffein i blodet er lavere.
»Normalt, når vi laver denne type undersøgelser, spørger vi en masse mennesker, hvor mange kopper te eller kaffe de drikker i løbet af dagen. Men det fortæller os ikke noget om, hvor meget koffein de har i blodet. Den type spørgsmål kan også være en kilde til fejl, da det i så fald også vil være relevant at spørge, om folk bruger fløde og sukker i deres kaffe, da det kan påvirke helbredet forskelligt. Derfor har vi i stedet undersøgt helbredsfordelene sammenholdt med kroppens metabolisme af koffein,« forklarer en af forskerne bag studiet, ph.d. Héléne Toinét Cronjé fra Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i BMC Medicine.
Studeret gener for koffeinmetabolisme
Fremfor at undersøge effekten af et givent antal kopper kaffe drukket i løbet af dagen har forskerne bag studiet i stedet brugt genetiske variationer for metaboliseringen af koffein som en proxy for mængden af koffein i blodet.
Tidligere studier af samme gruppe forskere har vist, at det er muligt at lave denne association mellem genetiske varianter, altså små forskelle i gener mellem mennesker, til at sige noget om tilgængeligt koffein i blodet.
Forskningen har også vist, at det er en god metode at benytte til at skabe indsigt i koffeinmetabolismen og indholdet af koffein i blodet på befolkningsniveau, hvis man har adgang til store mængder genetisk data.
»Vores tidligere forskning har også vist, at koffeinmetabolismen faktisk driver indtaget af kaffe. Jo højere koffeinmetabolismen er, des mere kaffe drikker man,« forklarer Héléne Toinét Cronjé.
Undersøgt sammenhæng hos mere end en halv mio. mennesker
I undersøgelsen har forskerne benyttet data på over 500.000 personer i alderen 40 til 69 år fra UK Biobank.
Data i UK Biobank består blandt andet af en genetisk kortlægning af de over en halv mio. mennesker, ligesom biobanken indeholder information vedrørende 988 sygdomme og sygdomstræk.
På den måde kunne forskerne sammenholde genetikken bag metabolisering af koffein som proxy for indholdet af koffein i blodet med risikoen for udvikling af forskellige sygdomme.
Specifikt har forskerne undersøgt betydningen af varianter i generne CYP1A2 og AHR, som er ansvarlige for 90 pct. af metaboliseringen af koffein.
Forskerne validerede deres resultater i en anden klinisk database.
Koffein beskytter mod slidgigt
Resultatet af studiet viser meget tydeligt, at indholdet af koffein i blodet har betydning for udvikling af især svær overvægt, overvægt og slidgigt (osteoarthritis og osteoarthrosis).
Jo mere koffein folk har i blodet, des lavere er deres risiko for at udvikle de fire tilstande.
Héléne Toinét Cronjé fortæller, at sammenhængen mellem genetisk bestemt koffein i blodet og overvægt/svær overvægt allerede var kendt i forvejen, men at koblingen til slidgigt er ny viden.
Forskerne fandt den samme sammenhæng i den anden benyttede database, og denne sammenhæng blev styrket af, at i en undersøgelse af sammenhængen hos en gruppe undersøgelsespersoner, der ikke drak kaffe, fandt forskerne ingen sammenhæng.
De gavnlige effekter af at have koffein i kroppen
Endelig undersøgte forskerne også, om den genetiske kobling mellem cirkulerende koffein i blodet og risikoen for udvikling af slidgigt skyldtes den genetiske kobling til slidgigt og svær overvægt.
Her skal man forestille sig, at det at have overvægt eller svær overvægt på grund af den genetiske kobling til cirkulerende koffein i blodet i højere grad kan sætte led under pres.
Denne del af undersøgelsen identificerede, at blot 33 pct. af sammenhængen mellem koffeinmetabolismen og slidgigt kan forklares med et højt BMI.
Resten skyldes en direkte kobling eller noget helt tredje, som forskerne ikke har identificeret endnu.
»Konklusionen i studiet er, at personer, der har højere genetisk bestemte niveauer af koffein i blodet, har lavere risiko for udvikling af slidgigt, og kun en tredjedel af sammenhængen kan forklares med, at personer med høje genetisk bestemte niveauer af koffein i blodet generelt også vejer mindre,« forklarer Héléne Toinét Cronjé.
Héléne Toinét Cronjé uddyber, at forskerne med studiet ikke siger, at folk skal drikke mere kaffe.
I stedet ser hun gerne, at forskningsresultatet bliver brugt til at øge forskningen i de gavnlige effekter af at have koffein i kroppen, og hvad det kan gøre for menneskers helbred.
»Vores undersøgelse isolerer effekten af cirkulerende koffein for helbredet,« siger Héléne Toinét Cronjé.
