Problemer ved en af tidens populære slanke-trends kan godt løses

Kost og livsstil 11. jun 2021 3 min PhD student Natasja Bjerre Martinsen Skrevet af Kristian Sjøgren

”Time restricted eating” kan være en populær metode til at få nogle kilo til at forsvinde fra sidebenene, men for nogle mennesker er det ikke altid lige let at overholde. Dansk forskning viser hvorfor.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

I jagten på det svært opnåelige vægttab er der mange, som har forsøgt sig med at faste i perioder. I øjeblikket er der da også gang i flere internationale forskningsprojekter, som afprøver konceptet ”time restricted eating”, der går ud på, at man skal holde sine måltider inden for en defineret tidsramme i løbet af døgnet, eksempelvis 10 timer.

Metoden har vist sig at være effektiv i forhold til at opnå et vægttab i få mindre udenlandske studier, og nu viser et dansk forskningsarbejde, at det for nogle mennesker er lettere at implementere i hverdagen end for andre.

Forskningsarbejdet viser blandt andet, at det kan være svært at overholde de begrænsede spisetider, og at konceptet formentlig skal justeres, hvis det skal være en succes for flere mennesker og muligvis udbydes som kommunalt tilbud.

"For mange mennesker er det kompliceret og besværligt at skulle tælle kalorier i hvert eneste måltid hver eneste dag. De har behov for et lettere koncept, og der er time restricted eating appellerende, fordi folk kan spise det, de plejer, bare de gør det inden for en defineret periode i løbet af dagen. I dette forskningsarbejde har vi så undersøgt, om metoden virker for alle, eller hvad der kan være af udfordringer," fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Natasja Bjerre Martinsen fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Forskningen er offentliggjort i Appetite.

Forskere undersøger effekten af diæt

Natasja Bjerre Martinsens forskning gennemføres som en del af et større forskningsprojekt på Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor forskere afprøver effekten af time restricted eating.

Forskningsprojektet hedder RESET (Restricted Eating Time) og er forankret i Klinisk Forskning under professor Kristine Færch.

I forskningsarbejdet deltager 100 forsøgspersoner, der enten skal afprøve metoden eller fungere som kontroller.

I løbet af 12 uger må de personer, som afprøver metoden, kun spise i løbet af et 10-timers vindue i løbet af dagen. Det kan som eksempel være fra klokken ni om morgenen til klokken syv om aften.

I perioden må de spise det, de plejer, og både før og efter må de kun drikke vand.

Forskningsarbejdet har til formål at evaluere, om metoden kan lede til både vægttab og bedre blodsukkerkontrol.

"I flere pilotstudier har vi set gode resultater med metoden, men succesen afhænger af, hvad deltagerne synes om den, og hvordan de implementerer den i deres dagligdag. Det belyser vi i dette nye forskningsprojekt," forklarer Natasja Bjerre Martinsen.

Metoden er for nogen svær at overholde

I sit studie har Natasja Bjerre Martinsen interviewet 17 af studiedeltagerne flere gange om deres oplevelser med metoden og deres udfordringer med at holde den over en længere periode.

Det eksplorative studie viser blandt andet:

  • At deltagerne helt overordnet fandt time restricted eating appellerende, fordi de kunne spise det, de plejede.
  • Men samtidig var det også svært for deltagerne altid at holde sig inden for de 10 timer. To ud af 17 deltagere formåede at overholde metoden helt stringent, mens de resterende en gang imellem spiste udenfor tidsrammen.
  • Specielt fandt deltagerne det svært at overholde metoden i sociale kontekster.

"Det at spise er en social ting, hvad end vi spiser sammen med venner eller familie. Her fortalte forsøgsdeltagerne ofte, at det var svært at skulle stoppe med at spise for eksempel klokken seks om aften, når en middag ofte først går i gang klokken syv eller otte," fortæller Natasja Bjerre Martinsen.

Forskeren fortæller desuden, at nogle deltagere havde svært ved at få tilpasset metoden til resten af deres dagligdag med arbejde og fritidsaktiviteter.

"Folk vil generelt gerne opretholde faste spisetider med morgenmad, frokost og aftensmad, men hvis de først kan spise morgenmad, efter de er mødt ind på arbejde, skal det være muligt at spise på arbejdspladsen, og det er det ikke nødvendigvis for alle. Dyrker man en fritidsaktivitet i tidsrummet op til eksempelvis klokken syv, kan det også være svært at nå at spise inden for tidsvinduet," siger Natasja Bjerre Martinsen.

Måske skal time restricted eating være mindre restriktiv

Natasja Bjerre Martinsen fortæller, at det er vigtigt at få belyst, hvad der kan være af udfordringer i forhold til at overholde en hvilken som helst metode.

Forskningsresultater under kontrollerede forhold viser måske én ting, men når en metode så skal ud at vise sit værd i den virkelige verden, kan den være sværere at få implementeret og overholdt.

Derfor skal der tages højde for både det fysiske, sociale og psykologiske.

"Vores forskningsresultat er som sådan ikke overraskende, men det peger på, at hvis time restricted eating skal kunne virke, skal metoden tilpasses til at fungere i folks hverdag. Det kan være, at man kan få én dag om ugen, hvor man har lov til at spise senere på dagen, eller måske skal den gøres knap så restriktiv. Det er det, som dette forskningsresultat kan kaste lys over, fordi vi nu ved, hvad barriererne for succes kan være. Det er også vigtigt, at personer, som forsøger sig med time restricted eating, er bevidste om udfordringerne, og at de kan modtage vejledning for bedre at efterleve metoden," siger Natasja Bjerre Martinsen.

My interest lies in the field of behavioural interventions targeting eating patterns and weight loss management. My research draws on qualitative appr...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020