Over halvdelen af den voksne grønlandske befolkning er rygere. På trods af den store andel rygere har forekomsten af den rygerelaterede sygdom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) syntes overraskende lav. Et nyt studie afliver dog endeligt den myte. Ligesom andre steder i verden udvikler ca. 1 ud af 10 rygere den stærkt invaliderende og dødelige lungesygdom – selv den yngre del af befolkningen. Det er manglen på referenceværdier for inuitters lungefunktion, der har bidrage til undervurderingen af KOL i Grønland. Ifølge forskerne understreger undersøgelsen vigtigheden af initiativer til at reducere rygning i Grønland.
De står dagen lang i ultrakolde fabrikshaller – i stanken af kogte krabber og rejer – kun afbrudt af enkelte rygepauser. Det er velkendt andre steder fra, at forholdene for ansatte i fiskeindustrien er hårde, og det gælder også i Grønland. Forholdene er medvirkende til en øget sygdomsforekomst. Noget overraskende har undersøgelser dog tydet på, at forekomsten af en af de hyppigt forekommende dræbere i andre lande – kronisk obstruktiv lungesygdom KOL – nærmest var ikke-eksisterende.
”Derfor undersøgte vi forekomsten af KOL og kronisk bronkitis blandt 355 fisk- og skaldyrsindustriarbejdere af inuitoprindelse. 73 % var aktive rygere, og vi så en klar sammenhæng mellem rygningen og både KOL og bronkitis. Blandt deltagere under 40 år blev KOL observeret hos hele 10 %. Vi kan samtidig se, at grunden til, at forekomsten af de her sygdomme har været skjult, skyldes, at inuitters normale lungekapacitet har været undervurderet. Derfor kan det umiddelbart se ud som om, at de ikke tager skade af rygningen,” forklarer lægefaglig chef på Steno Diabetes Center i Grønland, Michael Lynge Pedersen.
Markant større procentdel rygere
Mere end 65 millioner mennesker verden over lider af moderat eller svær KOL, og fremskrivninger tyder på, at tallet vil fortsætte med at stige på verdensplan i hvert fald de næste 50 år. Mere end 90 % af dem, der rammes af den kroniske lungesygdom, er rygere. Sygdommen viser sig ved tiltagende hoste, åndenød og hyppigere infektioner i takt med, at luftejene forsnævres, og lungevævet ødelægges. For mange er kronisk bronkitis et skridt på vejen.
”1 ud af 10 rygere på verdensplan rammes af KOL, så man har ikke kunnet forstå, hvorfor KOL nærmest var fraværende i den grønlandske befolkning, og vi har haft en fornemmelse af, at sygdommen nok har været underdiagnosticeret. Det bekræftede en nylig undersøgelse fra Grønland, da 7,5 % af befolkningen er brugere af medicin rettet mod KOL, selvom kun en tredjedel af dem er blevet testet med spirometri. Derfor besluttede vi os for at forsøge at undersøge det mere grundigt,” forklarer en anden af studiets forfattere, Jakob Hjort Bønløkke, der overlæge fra Aalborg Universitetshospital og klinisk lektor på Aalborg Universitet.
I alt 355 arbejdere fra fiske- og skaldyrsfabrikker, 254 mænd og 101 kvinder, deltog. De var fra 17-68 år gamle og havde en gennemsnitsalder på 38 år. 9 ud af 10 havde røget på et tidspunkt, og næsten 3 ud af 4 røg stadig. For at undgå misdiagnoser sorterede man alle med astma fra ved at teste, om astma-medicin virkede. De resterende blev så testet med et spirometer til at måle, hvor meget og hvor hurtigt luft kan pustes ud af lungerne.
”Deltagerne udfyldte også et spørgeskema for at diagnosticere bronkitis, der er en permanent betændelsestilstand i bronkiernes slimhinde. En tilstand, der oftest også forårsages af rygning. 7,4 % havde bronkitis, mens 9,9 % havde KOL, så det er præcis den samme incidens som i resten af verden. Problemet er så bare, at der er markant større procentdel rygere end i resten af verden, så det er et meget stort sundhedsproblem,” siger Jakob Hjort Bønløkke.
Skal behandles i tide
Nøglen til de nye resultater har været ikke at bruge kaukasiske standardreferencer for lungefunktion. I stedet har forskerne forsøgt at skabe en standard for inuitters normallungefunktion, og meget tyder på, at den er markant højere, end man tidligere har troet.
”Inuitter har en lidt anden kropsbygning med lidt kortere ben, hvorfor man tidligere har undervurderet deres normale lungekapacitet. Derfor undervurderer man også nemt, hvor mange procent lungekapacitet en ryger har mistet. Det kan se ud som om, du har en lungekapacitet på 70 %, selv om den er nede på 40 %. Og da tid er den helt afgørende faktorer for at kunne stoppe og behandle KOL bedst muligt, er tidlig diagnose meget, meget vigtig,” understreger Jakob Hjort Bønløkke.
Med den nye undersøgelses konstatering af, at rygning også er en risikofaktor for KOL og kronisk bronkitis blandt grønlændere af inuitoprindelse, melder spørgsmålet sig naturligt, hvad der bør gøres ved problemet. Her understreger lægefaglig chef på Steno Diabetes Center i Grønland, Michael Lynge Pedersen, at det ene indsats skal have fokus på at opdage og behandle de KOL-ramte i tide. Det kræver bedre udstyr og hyppigere kontroller – et fokus, som det relative nye behandlingscenter har.
”Manglen på referenceværdier for inuit-lungefunktion har bidrage til en undervurdering af KOL-situationen i Grønland. Vi er derfor i gang med et større studie for at bestemme referenceværdier for inuitters lungefunktion. Og så er vi nødt til at udbrede kendskabet til og muligheden for at påvise den vedvarende luftstrømsbegrænsning gennem spirometri, der er påkrævet for at stille diagnosen KOL,” siger Michael Lynge Pedersen.
Rygestop er eneste intervention
Visionen for diabetescenteret i Grønland er derfor ikke kun at have fokus på diabetes, men også på de andre meget udbredte livsstilsrelaterede sygdomme som KOL og hjerte-kar-sygdomme. Centret skal have fokus både på en forbedret diagnosticering og behandling men i særdeleshed også forebyggelse.
”Rygestop er den eneste intervention, der har vist sig at kunne bremse nedgangen i lungefunktionen. Rygestop kan dog kun forbedre lungekapaciteten med ca. 7 procentpoint, så er forebyggelse den allervigtigste indsats mod KOL,” siger Michael Lynge Pedersen.
Lungekræft er også den mest almindelige kræftsygdom med 34 % af alle kræftdødsfald, og forekomsten af storrygning er højere blandt yngre end ældre grønlændere. Der er taget nogle initiativer for at reducere rygning i Grønland.
”Alligevel er forekomsten af rygere i Grønland fortsat høj. Der er 52 % af befolkning i Grønland, der ryger, sammenlignet med 23 % af den voksne befolkning i Danmark, og den høje udbredelse blandt unge voksne er særligt foruroligende. Den høje forekomst af rygere med KOL i det nye studie relateret til rygning understreger vigtigheden af yderligere initiativer til at reducere rygning i Grønland,” slutter Michael Lynge Pedersen.
