Forskere har opdaget, at mænd med en kombination af psykisk sygdom og svage sociale relationer har markant højere risiko for tidlig død. Studiet bygger på data fra over 160.000 mennesker og er den største af sin art hidtil. Der ses en særligt høj dødelighed hos mænd med psykisk sygdom, der samtidigt er ensomme eller har lav social støtte.
I en tid, hvor psykisk sygdom og sociale faktorer såsom ensomhed og social isolation er voksende bekymringer, har danske forskere udført en omfattende undersøgelse, der kaster nyt lys over de fatale konsekvenser ved kombinationen af disse to faktorer. Undersøgelsen viser, at mænd med en kombination af psykisk sygdom og svage sociale relationer har en betydeligt øget risiko for tidlig død.
"Vores undersøgelse indikerer, at samspillet mellem psykisk sygdom og svage sociale relationer kan have betydning for risikoen for tidlig død, da dødeligheden var markant højere end forventet blandt mænd. Dette taler for relevansen af at integrere sociale aspekter i behandlingen af psykisk sygdom for at imødekomme udsatte grupper," fortæller hovedforfatteren bag undersøgelsen, ph.d.-studerende Lisbeth Mølgaard Laustsen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og DEFACTUM ved Region Midtjylland.
Tidligere inkonsistente studier
Personer med psykisk sygdom har en højere risiko for tidlig død end den generelle befolkning, hvilket resulterer i en gennemsnitlig kortere levealder på ca. 7 år for kvinder og 10 år for mænd. Desuden har personer med psykisk sygdom oftere svage sociale relationer, hvilket også forudsiger den gennemsnitlige levealder.
"Inspirationen til det nye studie kom blandt andet fra tidligere studier af professor Mathias Lasgaard, der også viste en klar sammenhæng mellem ensomhed og dårligt helbred. Det var det, der fik os til at spekulere over, hvordan sociale relationer og psykisk sygdom spiller sammen, og hvordan de påvirker livsstil og sundhed."
For de fleste er der en intuitiv sammenhæng mellem psykisk sygdom og sociale relationer. Personer med psykisk sygdom kan have en tendens til at blive mere isolerede socialt, samtidig med at personer, som oplever ensomhed, har en øget risiko for at udvikle depression og angst. At forstå samspillet mellem psykisk sygdom og sociale relationer kan være afgørende for at identificere højrisikogrupper og informere målrettede forebyggelsesindsatser.
"Tidligere studier har vist, at personer med både psykisk sygdom og svage sociale relationer har en øget risiko for et dårligere sygdomsforløb, herunder mere alvorlige symptomer, dårligere helbredelsesprocent og nedsat social funktion. Selvom en håndfuld tidligere undersøgelser også har undersøgt, hvordan svage sociale relationer forudsiger dødelighed blandt personer med psykisk sygdom, så har resultaterne dog været uklare og inkonsistente."
Den ultimative konsekvens
De fleste tidligere studier har fokuseret på personer med depression og er begrænset af små studiepopulationer på 4.000 personer eller færre.
"For at se tendenser og dokumentere sammenhænge er der behov for omfattende studier med større stikprøver."
Forskerne brugte data fra Den Nationale Sundhedsprofil i en region fra 2013 og fire regioner fra 2017, hvor i alt 162.497 personer deltog. Disse data blev koblet med registerdata om psykisk sygdom og dødsfald.
"Vi undersøgte dødelighed, da det jo er den ultimative konsekvens. Samtidig er vi heldige at have gode opgørelser over dødsfald, hvorimod fx sygdom er mere vanskeligt, da udiagnosticeret sygdom ikke er registreret."
For at forstå samspillet mellem psykisk sygdom og sociale relationer gennemførte forskerne en såkaldt interaktionsanalyse.
"Basalt kan man sige, at vi ser på, om kombinationen af A og B viser sig at være mere end bare A plus B?" forklarer forskeren. Det viste sig, at kombinationen af psykisk sygdom og svage sociale relationer blandt mænd var forbundet med højere overdødelighed end forventet, hvilket indikerer, at de to faktorer forstærker hinanden.
Kvinder muligvis bedre til at klare sig på trods
Forskerne fulgte de i alt ca. 162.000 personer over 886.614 personår, og 9.047 personer (5,6%) døde under opfølgningen. I studiet fandt de som forventet en betydelig overdødelighed ved psykisk sygdom og svage sociale relationer. Derudover undersøgte forskerne dødelighed forbundet med en kombination af de to faktorer.
Der blev ikke identificeret klare tendenser i forhold til alder eller en række karakteristika ved de psykiske sygdomme, men der blev til gengæld fundet markante kønsforskelle.
"For mænd forklarede samspillet mellem psykisk sygdom og henholdsvis ensomhed, social isolation og lav social støtte 47%, 24% og 61% af overdødeligheden. For kvinder kunne overdødeligheden ikke tilskrives samspillet."
"Der var et enkelt mindre tidligere studie, som havde indikeret, at der var kønsforskelle, men jeg tænkte, at det også bare kunne være tilfældigheder. Vores studie peger dog tydeligt på, at mænd er mere udsatte end kvinder, når det kommer til samspillet mellem psykisk sygdom og svage sociale relationer."
"Kvinder med psykisk sygdom har muligvis været bedre til at kunne klare sig på trods af sociale udfordringer. Selvom vi også finder en øget dødelighed hos kvinder med psykisk sygdom og svage sociale relationer, så ser det ud til, at mændene er en markant mere udsat gruppe," påpeger Lisbeth Mølgaard Laustsen.
Årsager og løsninger endnu ikke afdækket
Studiet kan dog ikke vise, om det specifikt er den psykiske sygdom, svage sociale relationer eller noget helt tredje, der er årsag til dødeligheden.
”Der er mange mulige forklaringer på vores resultater. Det kan være, at mænd med psykisk sygdom og svage sociale relationer i højere grad har en sundhedsadfærd, der medfører højere risiko for udvikling af sygdomme. Alternativt kan det være, at mændene ikke opnår optimal behandling af begyndende eller tilstedeværende sygdomme. En helt tredje forklaring kunne være, at forskellene i højere grad drives af selvmord og ulykker.”
Uanset forklaringen tyder resultaterne på, at mænd med både psykisk sygdom og svage sociale relationer er en udsat gruppe. Studiet taler hermed for relevansen af at integrere sociale aspekter i behandlingstilbuddene for psykisk sygdom for at kunne imødekomme udsatte grupper. Dette vil potentielt kunne spille en rolle for at forbedre prognosen og forlænge levetiden for udsatte grupper.
Forskerne planlægger at fortsætte deres arbejde ved yderligere at undersøge, hvordan samspillet mellem psykisk sygdom og svage sociale relationer kan forudsige kroniske sygdomme og økonomiske omkostninger.
