Ny forskning fremhæver de tidlige risici for hjerte- og stofskiftesundhed forbundet med lav fødselsvægt og overvægt i barndommen. Børn født undervægtige viser tegn på forhøjet blodtryk og insulinresistens i barndommen og ungdommen, især dem, der ender med at være svært overvægtige. Undersøgelsen involverede mere end 4.000 børn og nåede frem til, at personer med lav fødselsvægt har mere fedt omkring organerne, især omkring leveren, hvilket udgør en sundhedsrisiko. Forskningen understreger behovet for skræddersyede interventioner for at mindske langsigtede sundhedsrisici.
Tidligere studier tyder på, at børn født undervægtige har en højere risiko for hjertesygdomme og stofskifteforstyrrelser, når de vokser op. Men hvor tidligt i livet begynder stofskiftet at give problemer?
Ny forskning, publiceret i Lancet eBioMedicine, fandt, at personer født undervægtige allerede viser tegn på øget kardiometabolisk risiko – såsom forhøjet blodtryk og insulinresistens – i barndommen og ungdommen.
Denne effekt var forstærket blandt unge, der havde udviklet svær overvægt, selvom det stadig er uklart, om deres svære overvægt forårsager de bekymrende målinger eller er et symptom på den samme proces.
"Meget forskning har vist, at fødselsvægt er en vigtig indikator for at vurdere sundhedsrisiko senere i livet," siger Sara Elizabeth Stinson, den biolog, der stop i spidsen for undersøgelsen som en del af hendes ph.d.-studier ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, Danmark.
"Det, vi ønskede at vise, var, at dette faktisk allerede sker i en tidlig alder."
Fødselsvægt og sund fedtlagring
På verdensplan anslås det, at 15% af nyfødte vejer mindre end 2,5 kg ved fødslen. "I Danmark er det færre end 5% af babyerne," forklarer Stinson.
Selvom for tidligt fødte babyer har en række sundhedsudfordringer, er stofskifteforskere interesseret i at undersøge nær- eller fuldbårne babyer født undervægtige, fordi dette indikerer en form for vækstrestriktion, der kan give ny viden om livstidsrisikoen for sygdomme som diabetes.
Til at vurdere, hvordan babyer med lav fødselsvægt udvikler sig sammenlignet med deres jævnaldrende, brugte Stinson og hendes team data fra Holbæk-modellen, som undersøgte mere end 4000 etnisk europæiske børn i alderen 4-18 år i Danmark – nogle med svær overvægt og nogle uden. Forskerne indsamlede detaljerede biometriske data – inklusive højde, vægt og talje- og hofteomkreds – samt blodprøver, der blev analyseret for niveauer af protein i plasmaet. Hvert barns genetiske profil blev også bestemt for at vurdere deres arvede risici.
Stinson forklarer, at body mass index (BMI) er en bekvem størrelse at arbejde med for forskere, men det ignorerer mange vigtige faktorer – herunder hvor kroppen opbevarer fedt.
Nogle menneskers kroppe opbevarer lettere fedt subkutant – det fedt "som man kan føle under sin hud, overalt på kroppen," forklarer Stinson. Denne metode til fedtlagring synes at have færre sundhedsmæssige effekter end visceralt fedtlagring, hvor fedt bygges op omkring de vitale organer.
For at kommer ud over det forenklede forhold mellem højde og vægt af BMI, benytter HOLBÆK-modellen dual-energy X-ray absorptiometry – fuldkropsscanninger - der præcist kortlægger, hvor fedtet ophober sig i kroppen – hos børnene.
"Du kan kvantificere proportionerne af fedt og vand og den knoglemineraltæthed, en person har," siger Stinson. "Vi inkluderede disse målinger for at få et mere præcist billede af individets sundhed, ikke kun baseret på visuel fremtoning."
Derefter blev billeddannelse via magnetisk resonans brugt til at vurdere fedtaflejringerne i leveren specifikt.
Føtal programmering
Stinson og hendes team fandt, at børn og unge med lav fødselsvægt havde højere blodtryk og lavere insulinfølsomhed end dem, der blev født inden for normalvægtsområdet. Men sammenhængen sluttede ikke der – "dem med lav fødselsvægt, som så endte med svær overvægt senere, havde yderligere reduceret insulinfølsomhed," fortæller Stinson. "Det er ret slående."
Scanningerne afslørede også, at babyer med lav fødselsvægt opbevarede fedt forskelligt, efterhånden som de voksede. Børn og unge med lav fødselsvægt havde mere visceralt fedt omkring deres organer, især omkring deres lever, hvilket kan være "ret farligt," uddyber Stinson.
Men hvad forårsager sammenhængen mellem lav fødselsvægt og disse kardiometaboliske markører i første omgang?
En potentiel forklaring er det, som forskere kalder "the fetal insulin hypothesis".
"Under graviditeten kan insulin virke som en vækstfaktor," der påvirker et foster under udvikling til at tage på i vægt, fortæller Stinson. Lav fødselsvægt kan være et tidligt tegn på insulininsensitivitet – hvilket betyder, at kroppens celler ikke er så responsive over for signalerne fra insulin.
Når barnet vokser bliver voksent, og især hvis andre stressfaktorer er til stede, inklusive overvægt, kan insulininsensitivitet give vanskeligheder med at regulere blodsukkeret og i sidste ende type 2-diabetes.
En anden mulighed er "the adipose expandability hypothesis", forklarer Stinson. Højere fødselsvægt er forbundet med højere BMI senere i livet, men kan også være et tegn på, at kroppen kan opbevare fedt på en sundere måde.
Lav fødselsvægt kunne afspejle en manglende evne til passende at udvide fedtcellerne fordelt under huden over hele kroppen, hvilket betyder, at fedtopbevaring vil blive omdirigeret til de mere problematiske viscerale fedtaflejringer på organerne.
"Dette driver insulinresistens og inflammation," tilføjer Stinson. "Hvis du er begrænset i vækst under graviditeten og ender med at være lille, så kan du senere ikke opbevare fedt på sunde steder," forklarer Stinson.
Næste skridt: gør interventioner en forskel?
Stinsons data tyder på, at unge med lav fødselsvægt og svær overvægt har mere bekymrende risikofaktorer for kardiometabolisk sygdom end unge med lav fødselsvægt, der falder inden for et normalt vægtinterval som børn og unge.
Det næste skridt for forskere er at bestemme, om interventioner med unge – designet til at reducere BMI eller forbedre bekymrende markører som blodtryk – i sidste ende reducerer risikoen for kardiometabolisk sygdom i voksenalderen for personer med lav fødselsvægt. Det er ikke sikkert, forklarer Stinson, da vægt og kardiometabolisk sygdom for personer med lav fødselsvægt kan være symptomer på den samme proces og ikke årsag og virkning.
"I dette kohortestudie gennemgår børnene med svær overvægt også behandling for at prøve at reducere deres grad af svær overvægt og risiko gennem ikke-medicinske tilgange – kostråd, motion og andre adfærdsmæssige tilgange," siger Stinson. At bestemme, hvordan det går for HOLBÆK-modellens deltagere med børn med lav fødselsvægt og svær overvægt, der ikke har modtaget de samme behandlinger, ville være informativt.
Sara Elizabeth Stinson fortæller, at hun håber, at hendes forskning vil bidrage til mere skræddersyede behandlinger, efterhånden som forståelsen af forholdet mellem lav fødselsvægt og sygdom bliver større.
"Hvis en person kommer ind på klinikken og har svær overvægt, kunne sundhedspersonalet ideelt set så se på deres fødselsvægt" for at få en ide om, hvad der måske forårsager deres insulininsensitivitet eller overskydende fedt omkring organerne, slutter hun, og så vælge behandling mere målrettet til deres særlige behov.
