Unge med en psykisk sygdom er dobbelt så hyppigt ”madafhængige”

Der eksisterer en velkendt sammenhæng mellem det at have psykisk sygdom og udvikling af et misbrug.

Nu viser ny forskning, at denne tendens også gælder for misbrug af usunde fødevarer, hvilket kan lede til såkaldt ”madafhængighed” med stor trang til fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker, salt og kunstige smagsfremmere.

Studiet viser helt specifikt, at unge med psykisk sygdom har mere end dobbelt så høj forekomst af madafhængighed sammenlignet med unge uden psykisk sygdom.

Ifølge en af forskerne bag studiet bør madafhængighed blandt unge med psykisk sygdom være et opmærksomhedspunkt, der skal mere fokus på.

"Madafhængighed er en tilstand, der er så funktionshæmmende, at det går ud over dagligdagen. Vores studie viser, at der findes en relativ stor gruppe unge mennesker med både en psykisk sygdom og madafhængighed, og dem skal vi formentlig have mere opmærksomhed på, også i forhold til hvordan madafhængighed, overvægt og psykisk sygdom spiller sammen i et samlet symptombillede," fortæller læge, ph.d. og postdoc Christina Horsager fra Psykiatrien på Aalborg Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i European Eating Disorder Review.

Formål var at validere spørgeskema

Vi er alle afhængige af mad for at overleve, men nogle mennesker udvikler en problematisk afhængighed af højt forarbejdede madvarer med et højt indhold af sukker, fedt, salt og kunstige smagsgivere.

Afhængighed af typisk ”fastfood” minder mest af alt om afhængighed af tobak, alkohol eller narkotika.

I studiet har forskerne identificeret, hvor mange danske unge både med og uden psykisk sygdom der lider af et sådant misbrug af mad, men studiet havde også til formål at udvikle en opdateret version af spørgeskemaet Yale Food Addiciton Scale for Children 2.0, som netop identificerer madafhængighed hos børn og unge.

Resultaterne viser for det første, at skemaet er anvendeligt og validt i en dansk kontekst.

"Det er enormt vigtigt med validerede måleredskaber, når vi laver forskning, og fundene har derfor betydning for forskningsområdet fremadrettet", fortæller Christina Horsager.

Afprøvet spørgeskema på danske unge i alderen 13 til 17 år

I undersøgelsen af madafhængighed blandt unge i Danmark svarede i alt 559 unge danskere fra baggrundsbefolkningen og 413 unge danskere med en psykisk sygdom fordelt på psykoselidelser, affektive lidelser, angstlidelser, spiseforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser samt ADHD/ADD på det elektroniske spørgeskema, der blandt andet indeholdt Yale Food Addiction Scale for Children 2.0.

Spørgsmålene i spørgeskemaet er baseret på de samme diagnosekriterier, som bruges til diagnosticering af afhængighed af for eksempel alkohol og narkotika.

"Personer, der har madafhængighed, oplever blandt andet kontroltab, hvor de spiser mere end planlagt og slet ikke kan stoppe, til trods for at de er bekendt med de negative konsekvenser. Derudover kan de bruge så meget tid på at tænke på, anskaffe og spise mad, at det går ud over dagligdagsaktiviteter som skole og venner. Symptomerne involverer ofte også craving, altså stærk trang, og eventuel udvikling af tolerans, så de skal spise mere og mere for blive tilfredsstillet eller fjerne både fysisk og psykisk ubehag. Forskning har desuden vist, at personer, som opfylder kriterierne for madafhængighed, har neurobiologiske forandringer set på hjernescanninger, hvilket ligner de forandringer, man ser ved andre misbrugslidelser som for eksempel kokainmisbrug," siger Christina Horsager.

Hun påpeger dog, at madafhængighed endnu ikke er en accepteret diagnose i diagnosesystemerne – men at der efterhånden er ganske mange studier, som underbygger, at madafhængighed er en selvstændig tilstand.

Dobbelt så mange unge med psykisk sygdom har et madmisbrug

Resultatet af undersøgelsen viser, at i alt 5,0 pct, af unge fra baggrundsbefolkningen i Danmark opfylder kriterierne for madafhængighed.

Blandt unge med psykisk sygdom er tallet hele 11,2 pct.

Desuden var madafhængighed mere hyppigt blandt piger og hos unge med overvægt og svær overvægt.

Christina Horsager fortæller, at mønsteret afspejler det, som man ser hos voksne i Danmark, men at tallene hos voksne er omtrent dobbelt så høje, altså at omkring 10 pct. af den voksne baggrundsbefolkning opfylder kriterierne for madafhængighed, mens det samme er gældende for 24 pct. med psykisk sygdom.

"Det er særligt vigtigt at have et blik for de unge, fordi deres endnu umodne hjerne er i særlig risiko for at udvikle misbrugsadfærd. Samtidig ved vi også, at vægtstatus, herunder især overvægt, har det med at følge med i voksenlivet. Vores resultater med den lavere forekomst af madafhængighed hos unge sammenlignet med voksne tyder på, at vi med de unge endnu har et tidsvindue, hvor vi kan nå at forebygge nogle tilfælde. Det ser især ud til at være vigtigt hos unge med psykisk sygdom, som har en særligt stor forekomst af tilstanden," siger Christina Horsager.

Hun uddyber, at vi lever i en verden, hvor der er en stigende forekomst af overvægt. Forskning har blandt andet peget på en klar sammenhæng mellem overvægt og psykisk sygdom – og at overvægt i nogle tilfælde kan medføre for eksempel depression.

"Madafhængighed ser ud til at kunne repræsentere en mulig fælles risikofaktor mellem psykisk sygdom og overvægt og er derfor et interessant område, hvor der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål," siger Christina Horsager.

Overspisning kan lede til psykiske sygdomme

Christina Horsager mener, at der skal meget mere fokus på, hvordan psykisk sygdom og overvægt interagerer med hinanden, herunder hvilken rolle madafhængighed spiller.

Flere studier har blandt andet vist, at madafhængighed ser ud til at forstærke symptomerne ved psykisk sygdom.

Mekanismerne bag sammenhængen er endnu ukendte, men det er sandsynligt, at nogle går via overvægt og er fysiologiske, for eksempel kronisk lavinflammation i fedtvævet, eller psykologiske, hvor lavt selvværd og stigma spiller ind.

Desuden kan man ifølge Christina Horsager forestille sig, at symptomerne på madafhængighed har så stor belastning for den enkelte, at dette i sig selv kan forstærke en samtidig psykisk sygdom – ligesom det også kan gøre sig gældende for andre misbrugslidelser.

"Man kan ikke opdele overvægt og psykisk sygdom i to forskellige kasser. Det ser nemlig ud til, at det i nogle tilfælde kan være svært at behandle psykisk sygdom, hvis man ikke også behandler en eventuel overvægtstilstand og årsagerne til denne overvægt, ligesom det kan være svært at behandle overvægt hos personer med psykisk sygdom," siger hun.

Fremtidsperspektiver

Ifølge Christina Horsager er der behov for at nytænke de værktøjer, som læger har til rådighed til at hjælpe personer med overvægt og samtidig psykisk sygdom.

Man skal ifølge forskeren formentligt i langt større udstrækning fokusere på at identificere underliggende årsager til overvægten for bedre at kunne tilpasse og individualisere hjælp og behandling.

I forhold til madafhængighed skal man formentligt lade sig inspirere af principperne fra misbrugsbehandling fremfor at bruge konventionel vægttabsbehandling.

Christina Horsager er sammen med sine kollegaer aktuelt i gang med et nyt projekt, ”Food Addiction, Obesity, and Type 2 Diabetes in Denmark” (FAT2DK)-kohortestudie, som netop er rettet mod bedre at forstå sammenhængene mellem madafhængighed, overvægt og psykisk sygdom samt relaterede følgesygdomme som fx type 2-diabetes.

"Måske er madafhængighed hos nogle et konkret mål for behandling eller decideret forebyggelse af psykisk sygdom, svær overvægt og følgesygdomme som for eksempel type 2-diabetes," siger hun.