Ny database over interventioner mod aldring

Der var engang, hvor alle betragtede aldring som noget ganske naturligt, man ikke kan gøre noget ved.

Sådan er det ikke i dag, hvor forskere overalt i verden dykker ned i aldring som en biologisk proces og også finder ud af, at den ikke er så ikke-påvirkelig, som vi måske har troet.

Inden for de seneste årtier har mange forsøg på dyr vist, at aldringsprocesserne i kroppen kan gå hurtigt, men at man også kan få dem til at sætte farten ned.

Det har fået forsøgsdyr til at leve markant længere.

I de seneste 10 år har gennembrud i forskningen også gjort, at man kan måle biologisk aldring meget præcist, og forskere har nu kastet sig over de første forsøg med mennesker.

Nogle resultater har været skuffende, mens andre har været lovende, og forskere har derfor etableret en database over alle de både afsluttede og igangværende kliniske forsøg med mennesker, hvor sigtet er at påvirke aldringsprocesserne.

Databasen har som formål at give et større indblik i, hvad forskningen egentlig viser, og hvor der kan være noget at hente, hvis man gerne vil leve længere.

»Man kan søge efter stikord, lægemidler eller specifikke kliniske forsøg og derved finde ud af, hvad forskningen viser, og hvad forskningen prøver at finde ud af. Det handler om at samle evidensen for intervention for aldring, så man kan få sin information fra én pålidelig kilde, hvor forskningen bliver samlet,« forklarer initiativtageren til databasen, lektor Morten Scheibye-Knudsen fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Offentliggørelsen af databasen er blevet gjort i Ageing Research Reviews.

Databasen kan man finde på www.agingdb.com.

Muligt meget præcist at måle den biologiske alder

Morten Scheibye-Knudsen fortæller, at indtil videre har forskere identificeret mere end 1.000 biologiske molekyler, der ser ud til at kunne påvirke aldringshastigheden i forsøgsdyr.

De store fremskridt inden for området er sket inden for de seneste år, fordi det er blevet muligt at måle biologisk alder meget præcist.

Det kan forskere for eksempel gøre ved at undersøge den såkaldte methyleringsgrad af DNA.

Methyleringsgraden af DNA giver forskerne et meget præcist tal for, hvor gammel en persons krop egentlig er, selvom passet måske siger noget, der er yngre eller ældre.

»Vi er stadig tidligt i forskningen, hvor det som eksempel endnu ikke er muligt at få godkendt et lægemiddel til behandling af aldring, fordi aldring endnu ikke er en godkendt indikation. Men jo mere vi finder ud af om aldring som proces, jo tættere kommer vi på en tid, hvor aldring ikke bare er noget, som vi ser som uforanderligt, men som vi kan påvirke for at leve sundere og længere,« forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

Sure gamle celler skal ud af kroppen

I databasen har forskerne opdelt alle kliniske forsøg på at bremse aldringshastigheden i fire grupper.

Den første gruppe indeholder forsøg med såkaldte senolytika, der er en gruppe af stoffer, som ser ud til at kunne eliminere senescente celler i kroppen.

Senescente celler er en type af celler, der har mistet deres oprindelige biologiske funktion og nu bare sidder som sure gamle celler i kroppen og udsender skadelige molekyler.

Jo ældre vi bliver, des flere af denne type celler akkumulerer vi i kroppen, og der er en sammenhæng mellem mængden af senescente celler og den hastighed, hvormed vi ældes.

»Hvis lægemidler kan eliminere disse celler fra kroppen, formoder vi, at det vil have en positiv indvirkning på aldringshastigheden og kunne påvirke den fart, hvormed vi ældes,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Styrket stofskifte kan forlænge livet

Den anden gruppe kliniske forsøg omhandler stoffer, der påvirker kroppens stofskifte.

Det kan blandt andet dreje sig om stoffer, der forsøger at øge kroppens indhold af NAD+, for eksempel nikotinamidribosid, som Morten Scheibye-Knudsen selv har lavet kliniske forsøg med.

Tanken bag at øge koncentrationen af NAD+ i kroppen er, at NAD+ benyttes i en masse enzymatiske processer, herunder til reparation af celler, og også i hele den cellulære energiforsyning. Dog er det også et kendetegn ved aldring, at i nogle væv falder koncentrationen af NAD+.

»Inden for denne kategori har nogle forsøg vist lovende resultater, og her bliver det interessant at se, hvad den forskning, som allerede er i gang, kommer til at vise,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Diabetesmedicin kan formentlig forlænge livet

Den tredje gruppe af forsøg omhandler forsøg med lægemidler, der normalt benyttes til personer med diabetes.

Det drejer sig som eksempler om metformin, GLP-1-receptoragonister og SGLT2-hæmmere.

Data fra aldringsforskningen har peget på, at det at holde blodsukkeret lavt påvirker nogle helt basale processer, som spiller ind i aldringsbiologien.

Disse processer ændrer sig med alderen, men kan måske holdes ”unge” ved behandling med lægemidler, der holder blodsukkeret nede.

»Inden for denne kategori har vi i dag de stærkeste beviser. Det skyldes, at disse lægemidler er blevet testet i millioner af mennesker. Der er rigtig god evidens for, at lægemidlerne ikke bare er gode til at behandle diabetes, men at de påvirker en masse helbredsfaktorer og ser ud til at kunne beskytte mod ikke bare for højt blodsukker, men også nogle typisk aldersrelaterede sygdomme som Alzheimers sygdom og hjertekarsygdomme,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Morten Scheibye-Knudsen har selv tweetet, at han tror, at GLP-1-receptoragonister kan blive blandt de første lægemidler til at blive godkendt som behandling mod aldring.

»Det skyldes, at GLP-1-receptoragonister ser ud til at positivt påvirke nogle helt basale biologiske processer, som svækkes, når vi bliver ældre,« siger han.

Rapaloger forlænger livet for praktisk talt alle dyr

Den sidste kategori af forsøg i databasen omhandler forsøg med rapaloger, for eksempel rapamycin.

Det er en type molekyler, som i praktisk talt alle forsøg med dyr har vist sig at have den største effekt på levetiden.

Rapaloger har effekter på immunforsvaret, og der er allerede kliniske forsøg med mennesker i gang.

»Rapaloger er måske den bedste kandidat til lægemidler, der kan påvirke menneskers levetid, og hvis vi kan komme op på noget i nærheden af den livsforlængende effekt, som vi har set i dyr, bliver det meget interessant,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

138 kliniske forsøg med i database

Indtil videre er der i alt inkluderet 138 kliniske forsøg i databasen, men der vil løbende blive tilføjet flere.

Størstedelen af forsøgene er endnu ikke færdiggjort, men de få, som er færdige, viser for nogles vedkommende livsforlængende effekter af medicinsk behandling af nogle grupper af personer med givne sygdomme.

Indtil videre mangler der dog klare beviser på, at behandling med lægemidler eller andre molekyler kan aflæses i methyleringsgraden af DNA’et hos raske mennesker.

»Feltet er stadig meget ungt, og der er basis for rigtig meget vækst, fordi vi nu ved så meget om forsøgsdyr, hvilket vi nu skal til at oversætte til mennesker. Jeg tror, at vi inden for de kommende år vil få den nødvendige evidens til at kunne lave klare anbefalinger vedrørende medicinsk behandling af aldring,« siger Morten Schiebye-Knudsen.