Stor undersøgelse viser, hvordan vægt, alkoholindtag, rygning og koffein påvirker mulighederne for at blive gravid, hvor mange børn man får, om man skal have hjælp til at blive gravid, og hvor lang tid det typisk tager at blive gravid.
Når par ønsker at få et barn, kan forskellige faktorer komme i vejen for, at det sker let og hurtigt.
Blandt andet har studier tidligere vist, at et højt BMI eller rygning kan komme i vejen for en graviditet og øge sandsynligheden for behov for fertilitetsbehandling.
Rygning og et større forbrug af alkohol kan dog også indikere en risikobetonet personlighed, og det kan være forbundet med en øget chance for at blive gravid tidligt i livet.
Forsøgt at omgå noget bias
Ofte er studier af fertilitet og graviditet dog baseret på folks egne fortællinger om deres BMI, rygning, alkoholindtag og antal kopper kaffe om dagen, og det kan skabe skævvridning i resultaterne.
Derfor har forskere nu lavet en stor undersøgelse, hvor de ikke bare ser på, hvad folk selv siger om deres vægt, rygestatus, alkoholforbrug og koffeinforbrug, men også hvad deres genetiske data fortæller.
Studiet peger på nogle interessante sammenhænge, som også involverer en genetisk disposition for ADHD.
"Hvis man virkelig skulle lave et forsøg, hvor man ville kortlægge, hvilken effekt overvægt, rygning, alkohol og koffein har på fertilitet og graviditet, skulle man få nogle personer til for eksempel at ryge, mens andre ikke gjorde det, og så undersøge forskellen. Men det er ikke etisk muligt at lave den slags forsøg. I dette studie har vi forsøgt at omgå noget af den bias, som opstår ved folks egne vurderinger af deres rygestatus, BMI og alkoholindtag, ved at kigge på deres genetiske disposition i tillæg til deres egne svar," fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. Robyn Wootton fra University of Bristol.
Forskningen, der er lavet i samarbejde med blandt andet lektor Alexandra Havdahl fra Norwegian Institute of Public Health, er offentliggjort i BMC Medicine.
Undersøgt graviditet og fertilitet i store datamængder
I studiet har forskerne undersøgt graviditet og fertilitet ved hjælp af store mængder data. De har kigget på spørgeskemasvar og genetiske data hos 84.075 norske kvinder og 68.002 norske mænd. Disse data er fra den norske MoBa-undersøgelse, som omhandler mor, far og barn.
Forskerne har i dataene undersøgt, hvordan rygestatus, alkoholindtag, BMI og koffeinindtag påvirker forskellige fertilitets- og reproduktionsresultater. Dette kan for eksempel være tid til at blive gravid, behov for fertilitetsbehandling, ufrivillig abort, alder ved første graviditet og antal børn.
Forskerne gentog derefter denne analyse på genetiske data fra 1.232.091 briter fra UK Biobank.
Overvægt gør det sværere at blive gravid
Resultatet af studiet peger i forskellige retninger.
For det første fandt forskerne i folks egne svar, at højt BMI var associeret med længere tid til graviditet, højere risiko for behov for fertilitetsbehandling og højere risiko for ufrivillig abort.
I de genetiske data fandt forskerne derimod kun en sammenhæng mellem genetisk disposition for overvægt og tid til graviditet, men ikke de andre endepunkter.
Robyn Wootton påpeger dog, at på trods af genetiske data på så mange personer var forskerne kun i stand til at finde middelstørrelse effekter og ikke små effekter. Derfor kan der godt være en lille effekt af genetisk disposition for højt BMI og fertilitetsrelaterede endepunkter, som forskerne ikke kunne finde.
Rygning koblet til tidlig graviditet
Derudover fandt forskerne ud af, at rygning også var svagt forbundet med en længere tid før graviditet.
Forskerne observerede også, at rygning var forbundet med en yngre alder ved graviditet. Dette blev set både i spørgeskemadataene og i de genetiske data, hvor de undersøgte genetikken forbundet med øget risiko for rygning.
Robyn Wootton forklarer, at andre undersøgelser også har vist, at rygning er forbundet med en øget sandsynlighed for graviditet i en ung alder. På denne måde antager man, at rygning fanger risikobetonet adfærd, som både fører til rygning og ubeskyttet sex i en tidlig alder.
"Man ville tro, at rygning gør det sværere at blive gravid, men der er kun svage beviser for dette i vores undersøgelse, samtidig med at vi finder, at rygning er forbundet med tidlig graviditet," siger hun.
Alkohol peger i hver sin retning
Højt alkoholforbrug var i undersøgelsen forbundet med at få sit første barn sent og have færre børn.
På den anden side var højt alkoholforbrug også forbundet med en mindre risiko for at have behov for fertilitetsbehandling.
Robyn Wootton forklarer, at alkoholforbrug er en særlig faktor at undersøge i forbindelse med associationsstudier, da personer, der slet ikke drikker, ofte er meget forskellige fra dem, der drikker bare en smule.
At afstå fra alkohol er et livsstilsvalg, som ofte følger sammen med andre livsstilsvalg, der kan have betydning for både graviditet og antallet af børn.
Højt alkoholforbrug er også ofte forbundet med kortere uddannelse, og længere uddannelse er forbundet med at få færre børn og få dem senere i livet.
"Det er meget almindeligt, at vi finder disse sammenhænge i selvrapporterede data, og derfor er det vigtigt også at se på, hvad genetikken siger. Dog viser vores studie ingen sammenhæng mellem genetisk disposition for højt alkoholforbrug og fertilitet eller graviditet," forklarer Robyn Wootton.
Endelig fandt forskerne ingen sammenhæng mellem indtag af koffein og fertilitet eller graviditet.
Modsatrettede resultater
Ifølge Robyn Wootton er flere af resultaterne interessante, fordi de peger på, at data fanger mønstre, der ikke nødvendigvis har en biologisk forklaring.
For eksempel viser resultaterne fra både de selvrapporterede data og de genetiske data, at et højt BMI fører til længere tid til graviditet.
Det bekræfter, at der er en underliggende genetisk og biologisk årsagssammenhæng.
Til gengæld var et højt BMI også associeret med en yngre alder ved første barn, og det er i sig selv selvmodsigende, at et højt BMI både gør det sværere at blive gravid, samtidig med at et højt BMI fører til graviditet i en tidligere alder.
»Det viser, at når vi kun kigger på selvrapporterede data, fanger vi andet end bare biologi og genetik. Der er også et socialt aspekt, som spiller ind, og kombinationen af selvrapporterede data og genetik gør vores konklusioner stærkere,« siger Robyn Wootton.
Gener for impulsivitet spiller vigtig rolle
Slutteligt undersøgte forskerne også, om de i de genetiske data kunne finde andre genetiske dispositioner for tidlig graviditet.
Her kiggede de på kendte genetiske markører for uddannelse og ADHD med det formål at se, om det er muligt at fange impulsivitet som en målestok for sandsynligheden for både at for eksempel ryge og være ung ved første graviditet.
Denne del af studiet viste, at genetik, der er forbundet med øget risiko for ADHD, også kan kobles til en forhøjet sandsynlighed for graviditet i en ung alder, og det samme gælder for genetisk disposition for et lavt uddannelsesniveau.
"Det antyder, at når vi ser, at for eksempel rygning kan være forbundet med graviditet i en ung alder, skyldes det sandsynligvis ikke rygning, men derimod socioøkonomiske faktorer og risikobetonet adfærd, som er forbundet med impulsivitet," forklarer Robyn Wootton.
