EN / DA
Kost og livsstil

Stadig flere børn og unge rammes af leversygdom

Fedt i leveren rammer stadig flere børn og kan have alvorlige konsekvenser, da der er risiko for udvikling af skrumpelever. Danske læger advarer nu mod den oversete sygdom, da man hverken kender de langvarige konsekvenser eller omfanget af sygdommen. Der er behov for nye udredningsmetoder, så børnene kan diagnosticeres og behandles i tide.

For 30 år siden var fedtlever næsten forbeholdt overvægtige personer over 50 år og ofte med type 2 sukkersyge. Men de seneste tre årtier er antallet af overvægtige børn tredoblet, så det i dag er hvert ottende barn, der lider af konsekvenserne af fedme. En af de mere alvorlige af slagsen er nonalkoholisk fedtleversygdom – en kronisk leversygdom – der kan have alvorlige konsekvenser.

”Vi kender sygdomsforløbet hos voksne, der får konstateret sygdommen oftest som 50-årige. Her ser vi en øget risiko både for kronisk leversvigt og leverkræft. Men fordi sygdommen indtil for nylig har været sjælden hos børn, kender vi simpelthen ikke de langvarige konsekvenser af fedtlever hos børn,” forklarer en af hovedforfatterne på en artikel i Ugeskrift for Læger, overlæge og professor Henning Grønbæk fra Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Ny praksis nødvendig

Grunden til at de danske læger råber vagt i gevær er, at ny international forskning viser en øget forekomst af sygdommen blandt unge. I et amerikansk obduktions-studie fandt man, at 38 % af de overvægtige børn havde fedtlever. I et dansk studie af svært overvægtige børn på Julemærkehjem så man via ultralydsskanning fedt i leveren hos 43 % af børnene og forhøjede levertal hos 50 %

”Desværre kender vi ikke omfanget blandt børn og unge i Danmark, da den eneste sikre metode til at fastslå sygdommen er ved hjælp en leverbiopsi. Og selv om der er en meget lav risiko ved at foretage en sådan, er det stadig et indgreb, som man måske ikke bør foretage dem, med mindre man har en begrundet mistanke om fedtlever.”

Henning Grønbæk og hans kollegaer mener derfor, at der børn med overvægt bør vurderes nærmere med en diagnosticeringsmetode, hvor lægerne i første omgang vurderer risiko for fedtlever på baggrund af BMI og taljemål. Derefter skal de, der er i risikogruppen, vurderes ved hjælp af ultralydskanning og måling af levertal. Hvis disse undersøgelser bekræfter risikoen, bør man overveje at foretage en leverbiopsi.

”Symptomerne på sygdommen er ofte sparsomme, og fedtleversygdomme udvikler sig over en årrække med potentielt alvorlige konsekvenser. Til gengæld er mulighederne for fuldstændig helbredelse rigtig gode, hvis man kommer i behandling i ordentlig tid.”

Kun én kur virker

I dag er behandlingen af nonalkoholisk fedtleversygdom livsstilsændring med mere motion og en reduktion af kalorieindtaget. Selv om sygdommen kan helbredes fuldstændig ved vedvarende livsstilsændringer, har et dansk studie af børn med fedtleversygdom, vist at børnene, som påbegyndte motion og kostomlægning, godt nok i gennemsnit tabte sig 7 kg på 10 uger, men kun 1 ud af 4 børn holdt vægten 12 måneder efter.

”Livstilsændringer er den eneste og mest effektive kur, vi kender i dag. Der findes diverse farmakologiske behandlinger, og meget tyder på, at forskning i tarmmikrobiomet kan hjælpe til at finde nye behandlingsmetoder i form af fx sundhedsfremmende bakterier - såkaldt probiotika. Her og nu er den eneste kur dog mere motion og bedre kost.”

Selv om Henning Grønbæk er bekymret over den stigende frekvens af og ukendte langvarige effekter af fedtlever hos børn, tror han på, at øget fokus kan hjælpe børn og unge fra et problemfyldt voksenliv og risiko for udvikling af alvorlig leversygdom.

”Et barns krop er langt mere plastiske end en voksens, så hvis de først bliver fysisk aktive, lægger kosten om og taber nogle kilo, så kan der ske meget på meget kort tid. Så det vigtigste her og nu er, at vi øger fokus på sygdommen, konsekvenserne og mulighederne, så såvel de unge som deres forældre har mulighed for at reagere.”

Artiklen ”Nonalkoholisk fedtleversygdom hos børn og unge” er udgivet i Ugeskrift for Læger. En af artiklens hovedforfattere Henning Grønbæk modtog i 2014 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Inflammatory liver diseases and the role of hepatic macrophages”

Henning Grønbæk
Clinical Professor, MSO, Consultant
Research areas Digestive tract Metabolism Portal hypertension Growth factors Liver cirrhosis Liver haemodynamics and metabolism Cancer Hepatocellular carcinoma Liver metastases Neuroendocrine tumours