EN / DA
Foto: Shutterstock
Kost og livsstil

Bliv hash-høj af motion og søvnmangel

Mangel på søvn er en verdensomspændende folkesygdom. Den manglende søvn kan have langtrækkende konsekvenser for dit helbred. Nu viser forskning, at søvnmanglen frigiver et stof som påvirker de samme centre i hjernen som hash. Det gør motion til gengæld også, og det kan formentligt bruges behandlingsmæssigt 

Pludselig melder sulten sig, og man drages mod slikdåsen med de hurtige kulhydrater. Lige lidt hjælper det dog. Den nærmest umættelige trang til at spise kan kun for alvor stoppes på en måde. Søvn. For hver tiende person i den vestlige verden er det dog heller ikke en løsning. De lider nemlig af kronisk søvnløshed. Nu har en svensk forskergruppe fundet det system i hjernen, der kobler søvn til sult og sindstilstand. Selvsamme system påvirkes også af motion og cannabis.

”Søvnen virker på det såkaldte endocannabinoide system – en gruppe af lipider og deres receptorer i hjernen, der påvirker såvel appetit og humør. Når du har mangel på søvn, fortæller systemet dig, at du bør spise, hvilket jo er logisk, da din krop uden søvn, vil have brug for yderligere energi. Samtidig sætter kroppen dig i en mere afslappet tilstand, formentlig for at kompensere for den stress-situation, som søvnmangel som udgangspunkt er,” forklarer Christian Benedict fra Department of Neuroscience på Uppsala Universitet.

Motion nulstiller effekterne

Den nye undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet Psychoneuroendocrinology, hvor sunde og normalvægtige deltagere blev undersøgt af to omgange – første gang efter tre på hinanden følgende nætter med normal søvn. Derpå efter tre nætter hvor de kun fik fire timers søvn hver nat. Derefter fik deltagerne taget blodprøver for at måle på de stoffer, fx 2-arachidonoylglycerol, der påvirker det endocannabinoide system. Efter 3 nætter uden ordentlig søvn var niveauet af disse stoffer steget 80%

”Samtidig blev deltagerne bedt om at fortælle, hvor sultne og stressede de følte sig. Ganske som ventet var deltagerne mere sultne og mere afslappede når de manglede søvn. Det helt nye og ret overraskende ved undersøgelsen var, at når vi satte deltagerne til at motionere efter de 3 dage, ophævede vi de tidligere effekter af søvnmangel, så de to søvntilstande kom til at ligne hinanden, men begge gange havde de et 40 % forhøjet niveau af stofferne.”

Både motionen og søvnmanglen øgede således deltagernes sult og nedsatte deres stressniveau – nøjagtig samme effekt man ser efter personer har røget hash eller er blevet behandlet medicinsk med cannabis. I alle tre tilfælde aktiveres det endocannabinoide system. Ifølge Christian Benedict kan man således godt forestille sig, at man kan behandle fx depression kortvarigt ved at berøve patienterne for søvn.

”Det vil ligesom lykkepiller have en gavnlig effekt på den korte bane. På den lange bane ser vi desværre de modsatte effekter. Såvel ved kronisk søvnmangel som ved langvarig brug af hash afløses den umiddelbare positive effekt på sindstilstanden, og der er en overhængende fare for at netop at blive ramt af depression og andre fysiske men. Til gengæld lader det til, at motionen muligvis kan ophæve disse effekter og dermed modvirke de langvarige depressive effekter.”

Kroppen taler med sig selv

Christian Benedicts håber med sin forskning at gøre op med vores forestilling om, at alt styres fra hjernen som et slags kommandocenter, og at signaler derfra blot styrer, hvad der sker i kroppen. I stedet bør hjerne og krop ifølge ham ses som tæt knyttede og i konstant dialog med hinanden og sig selv.

”Vores forskning har en særlig fokus på søvnens betydning for vores ve og vel. Mens dette studie viser en sammenhæng mellem søvn, motion, sult og menneskers psykiske tilstand, har vi tidligere vist sammenhænge mellem søvn, tarmflora samt tendensen til fedme og type-2-diabetes. Også her viste der sig en tydelig sammenhæng mellem hjerne og krop og kommunikationen imellem dem.”

Endnu har forskeren ikke et klart billede af, hvordan kommunikationen mellem foregår krop og hjerne generel, men når den svigter er effekterne tydelige. Sikkert er det i hvert fald ud fra forskernes seneste resultater at søvnen er utrolig vigtig og at kronisk søvnmangel kan have store fysiologiske konsekvenser.

”Ud fra vores forskning kan vi med sikkerhed sige, at hvis man kan sove, bør man sove nok, da søvnen lader til at beskytte, og søvnmangel kan i det lange løb øge risikoen for eksempel Alzheimers sygdom. Kan man ikke sove, kan motion tilsyneladende være en god måde at kompensere for den manglende søvn.”

Artiklen ”Sleep restriction alters plasma endocannabinoids concentrations before but not after exercise in humans” er udkommet i Psychoneuroendocrinology.

Christian Benedict modtog i 2014 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “The role of the fat mass and obesity gene for sleep loss related health consequences in humans”