Mellem to og tre procent af grønlændere har i deres arvemasse en genetisk mutation, så de ikke kan optage sukker i blodet. Til gengæld omsætter tarmbakterier sukkeret til stoffer, der er gavnlige for helbredet. Ifølge forsker kan grønlændere med mutationen få næsten lige så meget helbredsmæssig gavn ud af at drikke en cola, som de kan få ud af at spise broccoli.
For langt de fleste af os vil det ikke være sundt at stikke hånden dybt i fredagsslikken.
Sukkeret i skålen vil efter få øjeblikket sprede sig med blodet i kroppen, og hvis man spiser for meget fredagsslik, kan det på sigt lede til udvikling af type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet kolesteroltal, svær overvægt, m.m.
Sådan ser det dog ikke ud for en lille gruppe grønlændere. De er på grund af en særlig genetisk mutation ikke i stand til at optage sukkeret i blodet, og det bliver derfor omdannet af tarmbakterier til gavnlige molekyler, der er fremmende for et sundt helbred.
Derfor oplever denne gruppe af grønlændere, at indtag af sukker faktisk holder dem slanke, sænker deres kolesteroltal og beskytter dem mod udvikling af hjerte-kar-sygdom og svær overvægt.
Ifølge en af forskerne bag et nyt studie er det en besnærende tanke, at flere mennesker kan opnå, at sukker decideret er sundt.
"Det kunne være sjovt, hvis vi alle sammen kunne få denne mutation. Så kunne vi spise lige så meget sukker, som vi ville, uden at det ville være dårligt for helbredet på samme måde, som det er for langt de fleste af os. Faktisk burde det være muligt at lave et stof, som målrettet opnår den samme effekt, som det at være bærer af denne mutation," fortæller professor Anders Albrechtsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
Forskningen, der er udført i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Syddansk Universitet, er offentliggjort i Gastroenterology.
Grønlandske børn får ondt i maven af sukker
Forskningsarbejdet tager udgangspunkt i det fænomen, at en relativ stor andel af grønlandske børn ikke kan tåle sukker. Det giver dem blandt andet diarré og ondt i maven.
For de fleste børn forsvinder tilstanden dog på omtrent tidspunktet for skolestart, og så mærker de ikke mere til det resten af livet.
Baggrunden for denne lidt særlige tilstand er en genetisk mutation i genet for et enzym, der hedder sucrase-isomaltase, som sidder i tarmen og sørger for sukkeroptag over tarmvæggen.
Personer med mutationer i genet for sucrase-isomaltase på begge kromosomer er derfor ikke i stand til at optage sukker, og så opstår maveproblemerne hos de grønlandske børn.
Som at tage kolesterolsænkende medicin
I det nye studie ønskede forskerne at finde ud af, hvilken betydning tabt funktion af sucrase-isomaltase har for helbredet i voksenalderen.
Til det formål dykkede forskerne ned i helbredsundersøgelser over det grønlandske folk med data fra 6.551 personer.
Forsøgsdeltagerne havde blandt andet fået målt deres kolesteroltal, blodtryk, fedt i blodet og vægt, ligesom de havde svaret på forskellige spørgeskemaer.
Da forskerne sammenlignede personer med mutationer i genet for sucrase-isomaltase med resten af undersøgelsesgruppen, fandt de, at personer med mutationerne havde lavere BMI, lavere vægt, lavere fedtprocent, lavere kolesterolniveauer og generelt var sundere.
"Det er fantastisk, at en genetisk variant på den måde kan have så gavnlig en effekt på helbredet. Alene når det gælder mængden af usundt kolesterol i blodet, er effekten som at tage kolesterolsænkende medicin. Så markant er det," siger Anders Albrechtsen.
Fodrede mus med Happy Meals
For at komme dybere i forståelsen af, hvorfor sukker tilsyneladende er decideret sundt for nogle grønlændere, lavede forskerne forskellige forsøg med mus.
Musene havde fået ødelagt det samme gen, som også er ødelagt i to til tre pct. af den grønlandske befolkning, og så fodrede forskerne musene med pendanten til et Happy Meal med sodavand til den ene gruppe mus og kun den ikke-sukkerholdige del af et Happy Meal til den anden gruppe mus.
Her fandt forskerne, at de mus, som blev fodret med sukker, var markant sundere end de mus, som ikke blev fodret med sukker.
"Det er meget interessant, at det ikke bare ser ud til, at denne mutation leder til færre negative effekter af at spise sukker, men decideret er sundhedsfremmende. Det er som at spise broccoli eller anden fiberholdig kost," forklarer Anders Albrechtsen.
Tarmbakterier omdanner sukker til sundhedsfremmende stoffer
Forskerne gjorde i forsøget også det, at de udtog blodprøver fra grønlændere for at finde ud af, om der var forskelle i forskellige biomarkører for helbred i blodet.
Her fandt de, at grønlændere med de omtalte mutationer havde dobbelt så høje koncentrationer af fedtsyren acetat i blodet som dem uden mutationerne.
Acetat er en kortkædet fedtsyre, der er sundhedsfremmende og virker ved blandt andet at sænke appetitten, øge metabolismen og booste immunforsvaret, og så bliver fedtsyren for en stor dels vedkommende produceret af tarmbakterier.
Konklusionen på studiet er derfor, at når personer med mutationer i sucrase-isomaltase-genet ikke kan optage sukker over tarmvæggen, bliver det i stedet omdannet af tarmbakterier til acetat, der efterfølgende bliver optaget i blodet.
Det gør, at personer med mutationer i sucrase-isomaltase-genet bliver proppet med helbredsgavnlig acetat i stedet for sundhedsskadelige sukker. Det kan muligvis også være forklaringen på, hvorfor nogle grønlandske børn bliver syge af at spise sukker: Forskerne forestiller sig, at børnenes tarmbakteriesammensætning til at starte med ikke er gearet til at tage sig af sukkeret, men bliver det senere i livet.
Historisk kost var uden sukker
Kigger man på den grønlandske historie, finder man formentlig årsagen til, at mange har denne særlige og tilsyneladende sunde genetiske mutation i et moderne samfund, hvor der er sukker overalt omkring os.
Traditionelt har grønlændere spist fisk, hvaler og sæler, og kun meget sjældent har de haft adgang til sukkerholdige fødevarer som for eksempel bær.
Derfor har det heller ikke været et voldsomt handikap ikke at kunne optage sukker over tarmvæggen med hjælp fra et funktionelt sucrase-isomaltase.
"I dag kan vi se, at det har resulteret i et bedre forsvar over for sukkerindholdet i en moderne kost, som for de fleste mennesker er usund, men som for nogle grønlændere kan være sundhedsfremmende," siger Anders Albrechtsen.
Kan omdannes til medicin
Anders Albrechtsen mener, at der kan være nogle interessante medicinske perspektiver i opdagelsen.
Specifikt peger han på, at det formentlig ikke er særligt svært at lave lægemidler, der blokerer for funktionen af sucrase-isomaltase eller hæmmer produktionen af enzymet, således at personer med eksempelvis forhøjet kolesteroltal, diabetes, begyndende hjerte-kar-sygdom, m.m. ikke optager sukker over tarmen, hvilket alt andet lige vil være sundhedsfremmende.
For at få den fulde gavn af det manglende optag af sukker og ikke kun diarré kræver det dog også de rette tarmbakterier til at omsætte sukkeret til acetat.
"Det kan betyde, at man i så fald også skal have en transplantation af tarmbakterier fra en person med de rette acetatproducerende bakterier. Der er nogle interessante studier forude, som jeg meget gerne også selv vil lave," siger Anders Albrechtsen.
