Hormonforstyrrende stoffer påvirker amningen

Kost og livsstil 19. apr 2022 3 min Assistant Professor Amalie Timmermann Skrevet af Kristian Sjøgren

Stoffer som bisphenol A og perfluorerede stoffer kan påvirke, hvor lang tid kvinden ammer, viser ny forskning. Der er behov for mere forskning for at forstå de mekanismer, hvorigennem hormonforstyrrende stoffer påvirker længden på amningen, da amning både er sundt for mor og barn, siger forsker.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

I omgivelserne findes der en masse stoffer, som kan være hormonforstyrrende og blandt andet påvirke puberteten, fertiliteten eller immunforsvaret.

Nu viser ny forskning, at nogle af disse stoffer også kan påvirke, hvor lang tid kvinder ammer.

Resultatet er ifølge forskerne bag studiet interessant, fordi amning er essentielt for barnets udvikling, blandt andet udvikling af barnets immunsystem, samtidig med at amning kommer med en masse gavnlige effekter for moderen, herunder nedsat risiko for at udvikle brystkræft og æggestokkræft.

Forskningsresultatet dumper desuden ned på et tidspunkt, hvor flere og flere kvinder fortæller, at de har svært ved at opretholde amningen i så lang tid, som blandt andet Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler.

"Amning er en sårbar funktion, og rigtig mange kvinder oplever, at de ikke har nok mælk til at opretholde amningen. De vil gerne amme, fordi det er vigtigt, men kan ikke, og vi ved fra dyrestudier, at mange af de ting, som findes i omgivelserne, hormonelt kan påvirke graviditeten og perioden for amningen. I det her studie kan vi så se, at det også gælder for mennesker, at hvis de har høje niveauer af hormonforstyrrende stoffer i kroppen, kan det påvirke amningens længde," fortæller en af forskerne bag studiet, adjunkt Amalie Timmermann fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Environmental Research og i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

2.500 kvinder med i studier

I de to studier har Amalie Timmermann og hendes kollegaer undersøgt, om det at have høje niveauer af hhv. bisphenol A (BPA) eller perfluorerede stoffer (PFAS) i kroppen har nogen indflydelse på amningens længde.

BPA benyttes blandt andet i plastik og som belægning på indersiden af dåser, mens PFAS har været benyttet i alt fra tekstilindustrien til at lave teflon. Internationalt er der et ønske om helt at udfase brugen af begge stoffer.

Forskerne har i undersøgelsen taget udgangspunkt i den såkaldte Odense Børnekohorte, hvor forskere har fulgt 2.500 gravide kvinder og deres børn gennem flere år.

I løbet af undersøgelsesperioden har kvinderne blandt andet fået taget blodprøver og afleveret urinprøver, ligesom de har svaret på spørgeskemaer vedrørende amning. Kvinderne har blandt andet fortalt, hvornår de begyndte at give deres børn andet end kun modermælk, eksempelvis modermælkserstatning eller grød, og hvornår de helt stoppede med at amme.

Data for amning sammenholdt forskerne med niveauerne af BPA i urinprøver fra kvinderne og niveauerne af PFAS i blodprøver.

BPA øger risikoen for ammestop en smule

Vedrørende BPA opdelte forskerne kvinderne i tre grupper efter niveauerne af BPA i urinprøverne.

Både når det gjaldt et fuldstændigt stop med amning og delvist stop med overgang til grød eller modermælkserstatning, var høje niveauer af BPA sammenlignet med lave niveauer af BPA associeret med tidligere ammestop.

På et hvert tidspunkt havde kvinder med de højeste niveauer af BPA i kroppen syv pct. højere risiko for at stoppe med at amme sammenlignet med kvinder med de laveste niveauer af BPA.

Resultatet var dog ikke statistisk signifikant.

"Vi kan på baggrund af resultatet ikke være sikre på, at der er den sammenhæng, som der ser ud til at være. Vi ser en lille forøget risiko for tidligt stop med amning, men resultatet er ikke signifikant og skal derfor genfindes i en ny undersøgelse, hvis der skal kunne slås to streger under det," siger Amalie Timmermann.

PFAS reducerer ammelængden

Angående PFAS fandt forskerne dog en klar sammenhæng.

For hver fordobling af niveauerne af PFAS i blodprøverne, for eksempel fra ét nanogram pr. milliliter til to nanogram pr. milliliter eller fra to nanogram pr. milliliter til fire nanogram pr. milliliter, forøgedes risikoen for at stoppe med at amme med 20 pct.

Resultatet var samtidig statistisk signifikant og flugter med lignende studier fra blandt andet USA, Sverige og Færøerne.

"Konklusionen er samlet set, at nogle af de kemikalier, som vi omgiver os med, kan påvirke kvindens ammelængde," siger Amalie Timmermann.

Større fokus på miljøfaktorerne

Amalie Timmermann forklarer, at selvom forskerne har fundet en sammenhæng, er det for tidligt at pege på, hvad årsagen kan være til, at kvinder, som bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer, ammer i kortere tid.

I studierne har forskerne kigget på, om de hormonforstyrrende stoffer påvirker kroppens niveauer af prolaktin, der under og efter graviditeten stimulerer produktionen af mælk. Disse undersøgelser kunne dog ikke finde en sammenhæng.

"Vi ved endnu ikke meget om de bagvedliggende mekanismer, men det ser ud til, at kemikalierne på en eller anden måde påvirker de fysiologiske funktioner, som understøtter amningen, muligvis gennem lavere produktion af mælk," fortæller Amalie Timmermann.

Hun mener, at der er behov for mere fokus på, at miljøfaktorer kan påvirke amningens længde.

"Det handler altså ikke bare om at fortælle kvinder, at det er sundt for både dem og deres barn, at de ammer længe. Vi er også nødt til som samfund at beskytte dem imod de miljøfaktorer, der kan sætte en bremse i, i forhold til at det kan lade sig gøre," siger Amalie Timmermann.

I conduct epidemiological research with a primary focus on how environmental factors affect maternal and child health, including breastfeeding and imm...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020