Dilemmaet er svært, når kvinder med epilepsi overvejer at få børn. Uden medicin kan de rammes af epileptiske anfald med risiko for alvorlig skade. Medicinen kan omvendt være forbundet med misdannelser eller risiko påvirkning af hjernens udvikling. Den største undersøgelse til dato sætter nu de enkelte typer af epilepsi-medicin under lup. Mens to af de almindeligste typer af epilepsimedicin er forbundet med risiko for autisme og intellektuelt handicap, bliver en kombination af to andre stort set frikendt. Den nye viden kan sikre sundheden for både mor og barn, siger forsker bag studiet.
Kvinder med epilepsi har brug for deres epilepsimedicin for at forbygge anfald – også under graviditeten. Selv om tidligere studier har tydet på en sammenhæng mellem epilepsimedicinen valproat i graviditeten og risikoen blandt børnene for autisme og andre udviklingsforstyrrelser, så har de tidligere studier ikke afklaret, om der var den samme risiko forbundet med andre typer af epilepsimedicin og kombinationer af epilepsimedicin. Et nyt studie bringer klarhed over det.
”Vi har i vores nye studie inkluderer flere end 4 mio. graviditeter fra sundhedsregistre i alle de nordiske lande. Resultaterne viser, at børn, som har været udsat for bestemte typer epilepsimedicin, har en risiko, der er 2-4 gange højere end andre børn for bl.a. autisme. Den nye viden er vigtig viden for læger og for kvinder med epilepsi,” fortæller Jakob Christensen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet.
Det mest anvendte til gravide frikendes
Det er langtfra nyt, at epilepsimedicin kan have store konsekvenser for børn af mødre, der tager epilepsimedicin under graviditeten. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem epilepsimedicinen valproat i graviditeten og fysiske misdannelser blandt børnene, men også en sammenhæng med øget risiko for autisme og andre udviklingsforstyrrelser har været under forskerverdenens lup.
”Kvinder med epilepsi har ofte brug for epilepsimedicin for at forbygge epilepsianfald under deres graviditet. Ved at samle data fra sundhedsregistre fra Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark har vi kunnet tegne et mere nuanceret billede af, om der var risiko forbundet med alle typer og kombinationer af epilepsimedicin, som i dag anvendes af gravide kvinder med epilepsi,” forklarer Jakob Christensen.
Forskerne hentede registerdata om 4.494.926 nordiske børn født i 1996-2017, hvoraf 31.047 børn var født af mødre, som havde indløst recepter på epilepsimedicin i graviditeten. Heraf blev 16.000 født af mødre med epilepsi som brugte epilepsimedicin i form af topiramat og valproat.
”De typer af epilepsimedicin var forbundet med en 2 til 4 gange øget risiko for autismespektrumforstyrrelser og intellektuelle handicap. Studiet bekræfter samtidig resultater fra tidligere danske studier, der har vist, at det mest anvendte lægemiddel til gravide med epilepsi, lamotrigin, ikke er forbundet med risiko for autisme og kognitiv funktionsnedsættelse hos børnene,” siger Jakob Christensen.
Skift i god tid
Det nye studie er det hidtil største på området, og det sætter en tyk streg under forbindelsen mellem epilepsimedicin i graviditeten og en øget risiko for autisme og kognitiv funktionsnedsættelse. Den nye viden bekræfter tidligere studier og er vigtig viden for læger og for kvinder med epilepsi.
”Blandt gravide er det faktisk 5 ud af 1.000, som tager epilepsimedicin. Tidligere studier har vist, at gravide kvinder med epilepsi har en højere dødelighed end kvinder uden epilepsi. Kvinder med epilepsi, som ikke får medicin i graviditeten, løber en risiko for epilepsianfald, og disse anfald har været forbundet med den øgede dødelighed blandt gravide kvinder med epilepsi. Derfor er det så vigtigt at kende risikoen for barnet, og hvilke epilepsipræparater man evt. kan skifte til for at sikre sundheden for både mor og barn,” fortæller Jakob Christensen.
Og her kan de såkaldte duoterapier, hvor man kombinerer to typer epilepsimedicin, vise sig at være en god løsning, da nogen kvinder ikke er anfaldsfri, når de kun får et enkelt lægemiddel. Kombinationer af forskellige lægemidler kan derfor beskytte både moderen mod anfald men også være med til at sikre, at barnet ikke udsættes for en forøget risiko for mén.
”Nogle af de hyppigt anvendt duoterapier, som inkluderer behandling med levetiracetam/carbamazepin og lamotrigin/topiramat, ser desværre også ud til at være forbundet med en øget risiko for udviklingsforstyrrelser hos børn på samme niveau som for valproat, mens kombinationen af fx levetiracetam/lamotrigin ikke var forbundet med øget risiko, så der findes gode alternativer,” påpeger Jakob Christensen.
Årsagerne til de markante effekter forstår forskerne endnu ikke til fulde. Selv om valproat i årtier har været et af de mest brugte lægemidler i behandlingen af epilepsi, er valproats virkning endnu ikke helt afklaret. Man ved dog, at stoffet kan påvirke DNA-molekyler, som vores arvemateriale består af, når celler skal dele sig, hvilket kunne forklare risikoen for markante effekter i et fosters tidlige udviklingstrin.
”Vores undersøgelse understreger, at stoffer som fx valproat kun bør bruges til fertile kvinder med epilepsi, når ingen anden behandling har en tilstrækkelig effekt. På baggrund af resultaterne vil vi klart anbefale, at fertile kvinder helt undgår dem, hvis det er muligt, og at man i god tid før en planlagt graviditet skifter til et mere sikkert lægemiddel, da selve skiftet fra en medicin til en anden kan være vanskelig og kan påvirke kvinderne med epilepsi markant,” slutter Jakob Christensen.
