I takt med at verdens befolkning af ældre vokser, forventes belastningen af sundhedsvæsenet også at øges. For at imødekomme det ekstra pres forsøges det med hurtigere behandling og udskrivelse, så eventuel efterbehandling kan foregå i hjemmet. En ny undersøgelse tyder dog på, at implementeringen af denne løsningsmodel ikke altid fungerer blandt ældre mennesker i Danmark. Selvom de ældre ikke ønsker at blive genindlagt, gør utilstrækkelig behandling i hjemmet dem så usikre, at de lader sig genindlægge.
"Ude er godt, men hjemme er bedst." Den gamle talemåde passer fint – også på ældre mennesker, der er indlagt akut på et hospital. De fleste vil allerhelst være hjemme, og derfor kan det på flere fronter virke som en fin strategi at sende ældre hurtigt hjem. Der frigives plads på overfyldte hospitalsstuer, og den ældre kommer hjem til trygge omgivelser. Problemet er bare, at de ældre ikke altid føler sig trygge, viser et nyt forskningsprojekt, hvor en række ældre har givet et indgående indblik i, hvordan det er at være syg ældre i dagens Danmark.
"De ældre mente, at hospitalet udskrev dem for tidligt, da de stadig ikke havde det godt. De bekymrede sig derfor meget om, hvordan de skulle klare deres daglige liv. Især de, der boede alene, beskrev, at de følte sig ængstelige ved at være hjemme alene efter udskrivelsen. Tidligere negative oplevelser påvirkede deres tillid til systemet. Genindlæggelse øger derimod deres tryghed, hvorfor de også oftere genindlægges. Så der er ingen vindere med den her strategi, som den fungerer lige nu. Hvis det skal virke, skal de lægefaglige og plejemæssige ressourcer i hjemmet forbedres markant," forklarer Mette Elkjær, post.doc. og sygeplejerske på Fælles Akutmodtagelsen og Enhed for Akutforskning på Sygehus Sønderjylland og Syddansk Universitet.
Føler sig stadig syge
Baggrunden for studiet er dels Mette Elkjærs egne erfaringer med ældre voksne fra arbejdet som sygeplejerske. Hun bemærkede, at en forbavsende stor del af de ældre, der blev akut indlagt, modtog hjemmepleje før indlæggelsen. Efterfølgende har hun gennem mange forskningsinterviews med akut indlagte ældre voksne forsøgt at få et dybere indblik i denne gruppes tanker og udfordringer.
"Vores tidligere studie viste, at modtagelse af hjemmepleje dagligt er forbundet med en næsten dobbelt risiko for genindlæggelse og fire gange højere risiko for død efter en kort akut indlæggelse. Det, synes vi, var et voldsomt tal. Vi fandt, at ældre voksne, der modtager hjemmepleje, også er mere belastede med geriatriske komplikationer som polyfarmaci og kroniske sygdomme. Men at modtage hjemmehjælp før en akut indlæggelse er, uafhængigt af øvrige geriatriske komplikationer, en af de faktorer, der har betydning for og dermed kan bruges til at forudsige, om der er risiko for genindlæggelse," siger Mette Elkjær.
Målet med det nye studie var derfor at zoome ind på oplevelserne af akutte genindlæggelser blandt ældre voksne, der modtager hjemmepleje. Forskerne gennemførte en række dybdegående kvalitative interviews med 12 ældre, der var blevet genindlagt på en akutmodtagelse. De ældre var i alderen 67-95 år. Syv var mænd, fem var kvinder. Otte boede alene.
"Vi snakkede med dem om dagene op til deres genindlæggelse og deres fornemmelse af årsagen til genindlæggelsen, men vi talte også med dem om deres generelle sundhed, deres hverdag, aktiviteter, familie og deres behov for hjælp i hverdagen. Alt sammen for at prøve at forstå deres egne oplevelser af, hvorfor de blev genindlagt. Interviewene var bygget op, så de ældre talte om det, de synes var vigtigst, så det ikke var os, der styrede," fortæller Mette Elkjær.
Ud fra analysen stod især tre temaer tydeligt frem: (1) Ansvar og tryghed i hjemmet, (2) familiens, vennernes og hjemmeplejens rolle og (3) vigtigheden af tillid.
"Det var meget tydeligt, at denne gruppe af ældre voksne mente, at de blev udskrevet fra hospitalet på trods af, at de stadig følte sig syge. De ældre oplevede altså, at hospitalet tilstræbte for tidlig udskrivning, selvom de stadig ikke havde det godt, og de bekymrede sig meget om, hvordan de overhovedet skulle kunne klare deres daglige liv, når de kom tilbage til hjemmet," siger Mette Elkjær.
Svigter tavs og svag gruppe
For knap 10 år siden blev der i Danmark netop implementeret handleplaner på de danske hospitaler for at nedbringe overbelægning, og der blev i den forbindelse indført fast tracks, hvor de patienter, som man vurderer er indlæggelseskrævende, skal overføres til specialafdelingerne, mens resten skal sendes hjem. For de patienter, der blev sendt hjem efter et kort ophold, skal der til gengæld skabes alternative løsninger til indlæggelse, f.eks. ambulant genoptræning, hurtig advisering af hjemmeplejen, ambulant forløb osv.
"Nogle af disse patienter virker til at være blevet ofre for denne fast track-tankegang, og de beskriver selv utilstrækkelige kompetencer fra sundhedspersonalet i hjemmet som en medvirkende årsag til deres genindlæggelse. Især de, der bor alene, beskriver, at de følte sig ængstelige ved at være hjemme alene efter udskrivelsen," fortæller Mette Elkjær.
Genindlæggelse øger derimod trygheden, selvom de helst vil undgå den, forklarer Mette Elkjær:
"Selvom de ældre ikke ønskede at komme på hospitalet, gjorde den utilstrækkelige behandling i hjemmet og følelsen af ansvar for egen sygdom dem usikre. De gav også udtryk for, at tidligere negative oplevelser med systemet påvirkede deres tillid til systemet og deres tilbøjelighed til at bede om hjælp. Så meget tyder på, at de hyppige genindlæggelser skyldes en kombination af utilstrækkelig behandling og observation af deres sygdom i hjemmet, men i særdeleshed også de ældres oplevelse af manglende tryghed."
Det er helt afgørende for de ældres følelse af tryghed ved hjemsendelse fra hospitalet efter akut sygdom, om der er støtte fra familien. Aktiv involvering af de ældres familie øgede deres følelse af tryghed, mens de, der boede alene, beskrev, at de følte sig ængstelige ved at være hjemme alene efter udskrivelsen.
"Udover at de hyppigere unødvendige genindlæggelser direkte modarbejder vores ønske om et mere effektivt hospitalssystem, så kan vi ikke være bekendt, at vi nærmest efterlader denne både ensomme, tavse og svage gruppe til sig selv. Samarbejdet mellem akutmodtagelserne og den primære sundhedssektor, de praktiserende læger og hjemmeplejen er helt afgørende for at forbedre kvaliteten af plejen for ældre, så vi kan give dem kompetent sygdomsbehandling og pleje og for nogen den værdige afslutning på livet, som alle fortjener," lyder det afslutningsvis fra Mette Elkjær.
