Mens verden venter spændt: COVID-19 vaccinerne virker bedst, efter folk er blevet smittet

Sygdom og behandling 31. maj 2022 4 min Clinical Professor Peter Garred Skrevet af Morten Busch

Verden begynder langsomt at ånde lettet op i håbet om, at det måske nok var det – og at COVID-19-pandemien er ved at være ovre. Imens arbejder forskere på højtryk på at forstå og forudse den immunitet, der skal redde os fra fremtidige COVID-19-bølger. Et nyt studium besvarer et centralt spørgsmål, nemlig hvorfor vaccinerede blev smittede af delta- og især omikron-varianten. Studiet giver også fingerpeg om, hvornår vi immuniteten svinder så meget ind, at fremtidige bølger kan slå til.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Selv om alle statistikker viser, at COVID-19-vaccinerne var med til at lægge et effektivt låg på corona-pandemien og til at lukke verden op på ny, har der alligevel sneget sig tvivl ind steder i befolkningen: ”Var de vacciner nu alligevel så gode endda? Folk blev jo smittet alligevel, og den der omikron-variant var jo måske alligevel ikke så farlig, så måske er det bedre bare at blive smittet og få det overstået.” Et nyt forskningsprojekt giver en del af svarene dels på, hvordan vaccinerne har virket, og hvor nødvendige de er i fremtiden.

”Der er ingen tvivl om, at SARS-CoV-2-vaccinerne var afgørende for at kontrollere COVID-19-pandemien og beskytte mod alvorlig sygdom. Men det, vi kan se i vores målinger, er, at vaccinerne var mindre gode til at provokere en immunrespons i slimhinderne, hvor kroppen først møder virussen. Her giver den naturlige smitte til gengæld en god immunrespons i slimhinderne . Behovet for at vaccinere igen til efteråret 2022 afhænger naturligvis af hvilke nye varianter, der dukker op, men vores tal peger i retning af, at antistofniveauerne vil være aftaget så meget, at man i hvert fald bør vaccinere de udsatte grupper igen,” forklarer overlæge og professor Peter Garred fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet og på Københavns Universitet.

Relativ svagt respons

I alt 1754 personer deltog i undersøgelsen, der havde til formål at undersøge, hvilke faktorer der afgør aftagende immunitet hos de, der er blevet vaccineret mod COVID-19 – de fleste med Pfizer-BioNTechs vaccine mens en lille del af gruppen havde fået et stik med AstraZenecas vaccine og et med Pfizer-BioNTech. Blodprøver blev indsamlet for hver person før vaccination og op til 230 dage efter den første dosis. I alt mellem 3 til 5 prøver per deltager, og via dem kunne forskerne se, hvordan mængden af antistof varierede over tid og afhængig af fx alder og køn – og ikke mindst i forhold til, om man havde været smittet før eller ej.

”Der er nogle forskelle på, hvor længe antistofferne holder. Hos kvinder holder de lidt længere end hos mænd og vi ser også, at de holder længere hos de yngre end hos de lidt ældre, men det er stadig små forskelle. Det mest afgørende fund i studiet er, at immuniteten hos dem, der både har været naturligt inficeret med sygdommen og derefter er blevet smittet holder længere, end hvis man kun har været vaccineret,” siger Peter Garred.

Baseret på dataene var det muligt at fremskrive den hastighed, hvormed antistoffer i blodet mod SARS-CoV-2 vil forsvinde selv ud over den faktiske observationstid.

Det fund var meget tæt forbundet med et andet fund i undersøgelsen, nemlig hvilke typer af antistoffer man fandt hos forsøgsdeltagerne. I test kan forskerne nemlig skelne mellem, hvilke af antistoftyperne immunoglobulin M, A og G, der var i blodet. IgM giver et mål for immunsystemets umiddelbare svar på udefrakommende fjender. IgG kan genkende fjender, der allerede er kommet ind. Det var dog især IgA, de antistoffer som findes mest på kroppens overflader og slimhinder, som vakte interesse.

”Vi ser kun et kortvarig og relativ svagt IgA-respons. Hos de vaccinerede er det nærmest elendigt. Hos de naturligt inficerede er det lidt bedre, men det forsvinder alligevel relativt hurtigt igen. Det kan forklare præcis det, vi har set med de seneste delta- og omikron-bølger, nemlig at folk bliver smittet igen, fordi den immunrespons forårsaget af de nuværende vacciner brugt systematisk mod SARS-CoV-2 måske ikke er nok til at undgå smitte i vores slimhinder i næse og luftveje. Men vi er stadigvæk beskyttet mod alvorlig sygdom på grund af de IgG-antistoffer, som kan neutralisere SARS-CoV-2,” fortæller Peter Garred.

Steriliserende immunitet

Med det nye studie af COVID-19-vaccinernes og naturlig smittes langvarige virkning på immuniteten eksisterer der nu modeller til at studere og vurdere behovet for immunresponset i op til et år efter vaccination, og det kan være væsentlig viden, når sommer og det varme vejr afløses af vinter og infektionssygdommenes højtid. Om, og hvem, det vil være nødvendigt at vaccinere er dog stadig et vanskeligt spørgsmål at besvare.

”Forsøgene viser, at immuniteten aftager betragteligt i løbet af et halvt år, hvad enten du er vaccineret eller inficeret. Min umiddelbare vurdering vil derfor være, at det vil være en god ide at vaccinere de mest udsatte dele af befolkningen, der har den største risiko for at blive alvorligt syge af den. Udfordringen er jo også, at vi endnu ikke ved, hvilke virusvarianter der opstår til efteråret. Om det er en meget alvorlig variant som delta eller en lidt mildere form som omikron, som dog også stadig kan være alvorlig for dem med begrænset immunitet,” siger Peter Garred.

Fremkomsten af ​​ delta- og omikron-virusvarianter viste, at vacciner kan beskytte effektivt mod alvorlig sygdom, men at de er mindre effektive til at forebygge smitte. Desværre kender forskerne endnu ikke svaret på et helt centralt spørgsmål , nemlig præcis hvilke og hvor mange antistoffer man skal have for at have et beskyttende niveau – dels mod smitte, dels mod alvorlig sygdom og død.

”Nogle steder som på hospitaler, hvor man har skrøbelige patienter, eller plejehjem med udsatte beboere, kan det være vigtigt at udvikle en høj og dækkende immunitet – såkaldt sterilizing immunity, så man helt forhindrer spredning af sygdommen. Det kræver dog neutraliserende antistoffer på selve infektionsstedet, altså IgA-antistoffer i slimhindesekret, så vi må håbe, det bliver muligt at udvikle fx næsespray-vacciner. Idéen lyder måske ny, men nålefri lokale vacciner har eksisteret i årtier," siger Peter Garred.

Den første, der havde stor indflydelse, var den orale poliovaccine, der blev kombineret med en parenteral vaccine. Den orale poliovaccine virker ved at bruge en svækket virus, der inficerer mave-tarmkanalen og fremkalder et immunrespons hos værten. 

"Der findes også orale vacciner mod tyfus, kolera og rotavirus, samt en næsevaccine mod influenza. Den ultimative kontrol af SARS-CoV-2 og COVID-19 vil sandsynligvis kræve både lokalt anvendte og parenterale vacciner,” lyder vurderingen fra Peter Garred.

Modeling of waning immunity after SARS-CoV-2 vaccination and influencing factors” er udgivet i Nature Communications. Peter Garred har modtaget en bevilling fra Svend Andersen FondenCarlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden,  til ”The Copenhagen SARS-CoV-2 antibody testing initiative”. Artiklen er en del af VACCIM-initiativet, som undersøger SARS-CoV-2-vaccine-immunreaktioner blandt hospitalsprofessionelle og patienter på Rigshospitalet og Herlev & Gentofte Universitetshospital.

Peter Garred leads a research group at Rigshospitalet and the University of Copenhagen. He tries to understand the structure, molecular genetics and c...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020