Derfor er det så svært at nedbringe antibiotikaforbruget på hospitalerne

Sygdom og behandling 8. jan 2021 3 min Professor Thomas Benfield Skrevet af Kristian Sjøgren

Hospitalerne vil hellere være sikre på at slå en infektion ned, end de vil følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer for antibiotikaforbrug. Det gør det svært at gøre noget ved problemet med antibiotikaresistens, siger forsker.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Officielt bliver der fra de danske sundhedsmyndigheders side anbefalet, at en lungebetændelse behandles i fem eller syv dage med antibiotika afhængigt af sværhedsgraden. Det er nok til, at infektionen kommer under kontrol, mens risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier samtidig holdes til et minimum.

Anbefalinger er dog én ting, mens praksis hos de danske læger og på de danske hospitaler er noget helt andet.

På de danske hospitaler får så godt som alle patienter med lungebetændelse antibiotika i 10 dage, og det er en glidebane at være på. Det fortæller professor og overlæge Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

"Selvom antibiotika ikke er farligt for den enkelte patient, øger et stort forbrug af antibiotika risikoen for udvikling af antibiotikaresistens, og det kan skabe enorme problemer i fremtiden. Derfor er der behov for at finde ud af, hvordan vi kan få læger og hospitaler til at behandle patienter med de mængder antibiotika, som er de officielle anbefalinger," siger han.

Thomas Benfield har for nylig offentliggjort et forskningsarbejde, hvori forskerne viser, at hvis man holder lægerne på hospitalerne i hånden, kan man nedbringe forbruget af antibiotika, men at effekten af interventionen forsvinder igen, lige så snart lægerne ikke bliver holdt i hånden længere.

Forskningen er offentliggjort i International Journal of Infectious Diseases.

Bombarderede læger med mails om antibiotikaforbrug

I studiet ønskede forskerne at se, om otte måneders oplysningskampagne om antibiotikaforbrug på en række danske hospitaler kunne nedbringe forbruget til de anbefalede behandlingsdage.

Forskerne gjorde meget simpelt det, at de undersøgte, om sandsynligheden for at blive behandlet med antibiotika i mere end syv dage faldt under oplysningskampagnen sammenlignet med i perioden før interventionen.

Kampagnen bestod af både oplysning til sygeplejersker og læger og af nudging, hvor forskerne forsøgte at skubbe sundhedspersonalet til kun at bruge antibiotika i forhold til retningslinjerne.

"Vi sendte dem blandt andet en lind strøm af emails, så de hele tiden var opmærksomme på, hvordan de benyttede antibiotika til patienter med lungebetændelse," forklarer Thomas Benfield.

771 patienter, som blev indlagt med lungebetændelse, deltog i studiet.

Intervention fik forbrug af antibiotika til at falde

Resultatet af forskningsprojektet giver stof til eftertanke.

For det første fandt forskerne, at hospitalerne ikke følger retningslinjerne, men behandler med antibiotika i mange flere dage, end det bliver anbefalet.

Der bliver også benyttet for mange bredspektrede antibiotika, selv når det ikke er nødvendigt.

Under interventionen fik forskerne dog nedbragt forbruget af antibiotika til i nærheden af den anbefalede mængde og den anbefalede tid.

Dog var det ikke muligt at komme helt i mål.

"Selvom vi hele tiden var over lægerne og sygeplejerskerne, kom vi ikke helt ned på det niveau, som vi gerne ville. Så kan man undre sig over, hvorfor det ikke er muligt. Vores resultater viser, at ofte er læger enige i, at forbruget af antibiotika skal nedbringes, men når de står med den enkelte patient, behandler de alligevel hellere med lidt ekstra for at være sikre på, at infektionen bliver slået ned," siger Thomas Benfield.

Stor reduktion i risiko for antibiotikaresistens ved at behandle blot én dag mindre

Thomas Benfield forklarer, at det typisk er sådan, at så snart et interventionsforsøg som det omtalte er slut, falder lægerne tilbage til deres gamle vaner for forbrug af antibiotika.

Derfor arbejder forskerne også med forskellige modeller for at finde ud af, hvordan de kan forhindre det i at ske.

Mange læger savner beviser for, at behandling i fem dage har lige så god effekt som behandling i 10 dage. Netop den dokumentation er Thomas Benfield derfor i gang med at fremskaffe i kliniske forsøg med patienter, hvor forskerne og lægerne bag forskningsarbejdet undersøger effekten af fem dages antibiotikabehandling på patienternes vejrtrækning sammenlignet med effekten af 10 dages antibiotikabehandling.

"Vores retningslinjer er i stort omfang baseret på ekspertvurderinger, og det er den laveste grad af evidens. Derfor er der behov for nogle studier og forskningsresultater, som vi kan give til lægerne, så de kan se, at de ikke behøver at behandle i 10 dage, men kan nøjes med eksempelvis fem. Kan vi være med til at tilvejebringe den evidens, kan vi også skubbe udviklingen i den rigtige retning. Kan vi reducere 100.000 årlige behandlinger med én dag, kan vi vinde rigtig meget i forhold til risikoen for resistensudvikling," siger Thomas Benfield.

Hospitalerne skal tage ejerskab i forhold til at følge retningslinjer

Thomas Benfield håber på, at forbruget af antibiotika i fremtiden bliver meget mere afhængigt af, hvordan det går den enkelte patient, fremfor at være styret af nogle retningslinjer for behandlingslængde.

"Jeg ser meget hellere, at vi undersøger patienten på anden- eller tredjedagen og vurderer, hvad patienten har behov for af yderligere antibiotikabehandling fremfor at forsøge at forudsige det hele på første dag, når vi begynder behandlingen og slet ikke ved, hvordan patienten vil reagere på den," siger Thomas Benfield.

Han vurderer også, at den eneste måde at komme i mål med ambitionerne om at sænke forbruget af antibiotika og dermed også sænke risikoen for udvikling af antibiotikaresistens med alt, hvad der dertil hører af ubehageligheder, er at blive ved med at gøre opmærksom på problemet.

"Udfordringen er at få hospitalerne til at tage ejerskab over praksisændringerne, når der ikke er et forskningsprojekt til at støtte dem. Det er deres pligt at følge de nationale retningslinjer, men i sundhedssektoren kæmper rigtig mange om de samme ressourcer, og så bliver undervisning i reduceret forbrug af antibiotika ikke prioriteret, selvom vi kan vise, at kortere tids behandling har den samme effekt på patienterne. Vi sætter altså ikke patienternes helbred på spil ved at gøre det, som er det rigtige at gøre," siger Thomas Benfield.

The impact of a stewardship programme on antibiotic administration in community-acquired pneumonia: results from an observational before-after study er udgivet i International Journal of Infectious Diseases. Thomas Benfield modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet "Shortened Antibiotic Treatment in Community-Acquired Pneumonia: A Nationwide Danish Randomized Clinical Trial"

Professor of infectious diseases at the Department of Clinical Medicine, University of Copenhagen, and attending physician at the Department of Infect...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020