Flere studier har indikeret, at der kan være øget risiko for hjerneblødninger ved brug af statiner. Den tanke skyder et dansk registerstudie nu ned. Faktisk ser det ud til, at statiner beskytter mod førstegangshjerneblødninger hvor som helst i hjernen.
De kolesterolsænkende lægemidler statiner er forbundet med lavere risiko for blodpropper i hjernen og i hjertet.
Der har dog været observationer i andre retninger, når det kommer til hjerneblødninger. Her har nogle studier peget på, at brug af statiner muligvis øger risikoen for hjerneblødning.
Det afviser et dansk studie nu.
I studiet har forskerne ikke bare set på brugen af statiner og risikoen for hjerneblødning, men også undersøgt, om brug af statiner er forbundet med øget risiko for hjerneblødning i nogle dele af hjernen frem for i andre.
Resultatet i studiet er et klart nej. Statiner er ikke forbundet med øget risiko for hjerneblødning nogen steder i hjernen. Faktisk ser brug af statiner ud til at være forbundet med lavere risiko for hjerneblødning.
"Der har været nogle bekymringer om, hvorvidt statiner kan have en blodpladehæmmende effekt ud over den kolesterolsænkende effekt og derigennem øge risikoen for hjerneblødning. Men vi finder det modsatte, og faktisk ser det ud til, at jo længere tid man har benyttet statiner, jo lavere er ens risiko for hjerneblødning," fortæller en af forskerne bag studiet, professor og overlæge David Gaist fra Neurologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.
Forskningsresultatet er offentliggjort i Neurology.
Data fra 1,2 mio. mennesker
I studiet har forskerne brugt danske registerdata fra Region Syddanmark i perioden fra 2009 til 2018. Heri har de identificeret personer over 55 år og via Dansk Apopleksiregister og Landspatientregisteret fundet alle tilfælde af førstegangshjerneblødning.
Ved efterfølgende gennemgang af journalmateriale sikrede forskerne, at der var tale om spontan hjerneblødning, hvilket vil sige, at den ikke var forårsaget af bagvedliggende traume, svulst eller karmisdannelser. De identificerede også lokationen af blødningen i hjernen.
Forskerne indhentede også data fra Lægemiddelstatistikregisteret for at identificere, hvem der i perioden havde benyttet statiner.
Forskerne har analyseret data fra 1,2 mio. danskere. Efterfølgende sammenholdt forskerne brugen af statiner hos personer med en første hjerneblødning i undersøgelsesperioden med en køns- og aldersmatchet gruppe fra baggrundsbefolkningen.
Forskerne tog i deres sammenligning også højde for komorbiditeter og brug af andre relevante lægemidler.
"Her fandt vi ingen sammenhæng mellem brug af statiner og øget forekomst af første hjerneblødninger," fortæller David Gaist.
Sammenlignede blødninger forskellige steder i hjernen
Forskerne gik også skridtet videre og undersøgte, om effekten af brugen af statiner kunne have betydning for risikoen for hjerneblødning forskellige steder i hjernen.
De valgte at fokusere på henholdsvis lobære og non-lobære hjerneblødninger. Lobære blødninger er lokaliseret mere overfladisk i hjernens lapper. Non-lobære hjerneblødninger er derimod primært lokaliseret mere dybt i hjernen, for eksempel svarende til basalganglierne, thalamus og hjernestammen.
I næste del af undersøgelsen identificerede forskerne 989 personer (52,2 pct. kvinder og medianalder på 76,3 år) med lobær hjerneblødning og 1.175 personer med non-lobær hjerneblødning (46,5 pct. kvinder og medianalder på 75,1 år).
David Gaist fortæller, at hjerneblødninger de to steder i hjernen er karakteriseret ved forskellige patofysiologier.
I de non-lobære dele af hjernen kan hjerneblødning opstå som følge af arteriolosklerose (åreforkalkning i de små arterier). Hjerneblødning i de lobære dele af hjernen kan både skyldes arteriolosklerose og en anden sygdom, som rammer de små arterier, cerebral amyloid angiopati, der er en form for aflejringssygdom.
Forskerne sammenlignede brugen af statiner mellem de personer, der havde haft lobær hjerneblødning eller non-lobær hjerneblødning, og matchede grupper på hhv. 39.500 kontrolpersoner og 46.755 kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen, der aldrig havde haft en hjerneblødning.
I sammenligningen undersøgte de for, om brugen af statiner var lavere eller højere mellem de to grupper.
I en delundersøgelse med cirka 1.000 af patienterne med hjerneblødning vurderede forskerne CT-hjerneskanningerne, fra dengang patienterne fik stillet diagnosen. I denne del af studiet brugte forskerne en internationalt anerkendt anatomisk skabelon til at fastslå hjerneblødningens lokation – og vurderingen blev foretaget uden kendskab til, hvorvidt patienten havde brugt statiner eller ej.
"Undersøgelsen er blandt de største i verden, når det handler om lokalisation af hjerneblødning og brug af statiner," siger David Gaist.
Længerevarende brug af statiner forbundet med lavere risiko
Resultatet af delundersøgelsen bekræftede fundet i hovedstudiet, nemlig at brug af statiner er forbundet med lavere risiko for hjerneblødning.
I hovedstudiet var 31,4 pct. af dem, der i undersøgelsesperioden fik en hjerneblødning, i statinbehandling mod 30,0 pct. af dem, der ikke fik en hjerneblødning.
Efter at have justeret analysen for alder, køn, brug af anden medicin og komorbiditeter fandt forskerne, at brug af statiner var forbundet med 17 pct. lavere risiko for lobær hjerneblødning og 16 pct. lavere risiko for non-lobær hjerneblødning.
Derudover fandt forskerne igen, at længerevarende brug af statiner var forbundet med lavere risiko for første hjerneblødning.
Brug af statiner i mere end fem år var associeret med 33 pct. lavere risiko for lobær hjerneblødning og 38 pct. lavere risiko for non-lobær hjerneblødning
"Det er vigtigt at pointere, at vi kigger på første hjerneblødning. Vi har renset vores data for personer, der førhen har haft en hjerneblødning, og det kan være, at resultatet ser anderledes ud for denne gruppe, men når det kommer til første hjerneblødning, ser statiner ud til at være forbundet med en lavere risiko," siger David Gaist.
Godt nyt for brugere af statiner
Ifølge David Gaist er resultatet af studiet opløftende, selvom han også pointerer, at det er et observationelt studie og ikke et randomiseret studie.
Men alt andet lige tyder studiets resultater alligevel på, at brugen af statiner ikke øger risikoen for første tilfælde af hjerneblødning hverken i den ene eller anden del af hjernen.
"Tværtimod ser det ud til, at statiner er forbundet med lavere risiko for første tilfælde af hjerneblødning, og det er godt nyt for dem, der måske har været bekymret for at tage statiner," siger David Gaist.
Forskerne fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital er nu i færd med at undersøge, hvilken effekt statiner har på risikoen for efterfølgende hjerneblødninger.
