Forældre til børn, der har selvmordstanker eller har forsøgt selvmord, bearbejder typisk deres identitetsfølelse igennem tre faser, viser ny forskning. Forståelsen af de tre faser kan pege på områder, hvor man bør hjælpe forældre til selvmordstruede børn, siger forsker.
En forælders værste mareridt er, at deres barn tænker på eller forsøger at tage sit eget liv.
Desværre oplever forholdsvis mange forældre, at det sker, men der findes i dag begrænset støtte til forældrene.
Nu viser et nyt studie, hvordan børns selvmordshandlinger påvirker forældres identitetsopfattelse. Studiet viser, at forældre typisk gennemgår tre faser, der hver især er forbundet med forskellige følelser.
Studiet viser også, hvor der er åbninger for støtte til disse forældre, og hvor vi i samfundet mangler tilbud til nogle personer i den mest sorgfulde periode i deres liv.
"Forskningen er sket i forbindelse med et arbejde om at lave en hjemmeside, der kan støtte forældre til børn med selvmordshandlinger eller selvmordstanker. Når et barn har tanker om at begå selvmord eller forsøger at begå selvmord, påvirker det i den grad forældrenes identitet som forældre, og mange forældre bliver også så belastede af det, at de kan udvikle depression, blive sygemeldt eller selv få selvmordstanker," forklarer en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Anette Juel Kynde fra Psykiatrien i Region Sjælland.
Forskningen er offentliggjort i Social Science & Medicine.
Børns selvmordshandlinger nedbryder forældres identitet
I studiet har Anette Juel Kynde interviewet 21 forældre til børn, som enten havde forsøgt at begå selvmord eller gik med tanker om at begå selvmord.
Børnene var i alderen 11 til 25 år.
Formålet med studiet var at undersøge, hvad det betyder for blandt andet identitet, når ens barn har tanker om at begå selvmord, og hvordan man som forælder oplever, at det, at ens barn har selvmordstanker, påvirker ens relationer til omgivelserne.
Anette Juel Kynde fortæller, at hendes interviews med forældrene først og fremmest viste, at alle forældre oplever det, som hun kalder for disrupted parental identity, altså at deres forståelse af dem selv som forældre målt op imod sociale normer lider et knæk.
"Det er ikke overraskende, at alle forældre oplever disrupted parental identity, når deres barn har selvmordstanker. Men vi kan også se, at forældre forsøger at udsætte denne tilstand ved at bagatellisere det, som deres barn har gjort eller tænker. De har måske sagt, at det er almindeligt for en teenager at opleve livstræthed, men alle forældre når på et tidspunkt frem til erkendelsen af, at de kan miste deres barn," forklarer hun.
Forældre til børn med selvmordstanker gennemgår tre faser
I sin forskning har Anette Juel Kynde identificeret tre faser, som forældre kan komme igennem, når de har erkendt, at de faktisk kan miste deres barn til selvmord.
- Den første fase er præget af overvældende sorg i forhold til muligheden for at miste deres barn. Fasen er samtidig kendetegnet ved, at forældre mister deres identitet som forældre. Dog er fasen også kendetegnet ved, at forældre stadig har en tro på, at de kan løse problemet og hjælpe deres barn.
- Anden fase er ikke på samme måde præget af tro på, at tingene nok skal løse sig. I stedet er denne fase domineret af mismod. Dette mismod og manglende tro på et positivt udfald skyldes ofte en påvirkning fra forskellige relationer. Det kan være relationen til sundhedsvæsnet, der ikke vil hjælpe forældrene, eller det kan være relationen til barnet, der får tingene til at se sort ud. Den negative indflydelse kan også komme fra den anden forælder, hvis forældrene føler, at de modarbejder hinanden i forsøget på at hjælpe deres barn.
"Anden fase sidder mange forældre også ofte fast i. I mit studie sad halvdelen af forældrene fast i denne fase og kom ikke videre. Her er forældre fulde af håbløshed og tror ikke, at situationen nogensinde kan blive bedre," siger Anette Juel Kynde.
- I tredje fase begynder tingene dog at lysne igen. Her genopstår forældrenes følelse af, at de kan hjælpe deres barn til at få det bedre. Denne følelse skyldes interaktioner i deres netværk. Det kan dreje sig om, at de har mødt en speciel sundhedsfaglig person, der har hjulpet dem videre, at de har snakket med andre forældre, som har stået i samme situation, eller at deres barn fortæller dem, at det, som de gør, rent faktisk hjælper.
Forældre har brug for tro på tingene
Anette Juel Kynde fortæller, at hendes studie giver et indblik i, hvordan man kan hjælpe forældre videre gennem faserne, så de kan komme frem til en følelse af, at de har evnerne til at hjælpe deres barn, fremfor at de hænger fast i mismodet.
Hun slår fast, at forældrenes tro på, at de kan hjælpe deres barn, formentlig er det vigtigste i den svære situation, som også barnet er i.
Derfor er det så vigtigt, at også forældrene får hjælp.
"Vi har brug for at give forældre troen på, at både de og sundhedssystemet kan hjælpe deres barn. Det vil blandt andet sige, at vi skal hjælpe forældre til at bruge deres relationer eller sundhedsprofessionelle til at flytte perspektiv. Den hjælp skal dog systematiseres for at kunne hjælpe forældre med at agere i den meget vanskelige rolle, som deres barns selvmordshandlinger afstedkommer," siger Anette Juel Kynde.
Skal have hjælp til at komme i tredje fase
I Danmark har der i mange år været gode tilbud til børn og unge, som slås med selvmordstanker, men det har længe haltet efter i forhold til de tilbud, der er til deres forældre.
Det er også tanken med det, som er slutresultatet af Anette Juel Kyndes forskningsarbejde, nemlig en hjemmeside til forældre til børn med selvmordshandlinger.
Hjemmesiden bidrager både med viden og information i forhold til, hvordan man skal agere som forælder til et barn med selvmordshandlinger. Denne viden er formidlet gennem videoer med forældre, en chatrobot og fakta. For eksempel fortæller nogle forældre, at de har inddraget deres omgivelser, for eksempel bedsteforældre, i situationen.
"Det er ubærligt, når man som forælder føler, at man ikke kan hjælpe sit barn, der ønsker at tage sit eget liv. Det kan få forældre til at ønske, at deres barn ikke eksisterede, eller at de selv får tanker om selvmord. I den situation er det vigtigt, at vi kan hjælpe forældre med at komme ind i den tredje fase, hvor de igen får håb og tro på tingene og bedre kan hjælpe deres barn i den svære situation. Hvis vi med hjemmesiden eller i sundhedssystemet kan hjælpe forældre til at komme ind i denne tredje fase, kan vi også hjælpe dem til at få en følelse af stolthed over, at de har overvundet en svær periode i deres liv, og at de faktisk er de bedste forældre til deres børn," siger Anette Juel Kynde.
