EN / DA
Kost og livsstil

Herpes øger risikoen for psykisk sygdom og selvmord

Ny dansk forskning viser, at herpesvirus ikke bare giver forkølelsessår, men også øger risikoen for at udvikle psykisk sygdom og at udføre selvmordsforsøg eller selvmord. Opdagelsen kan være en vigtig brik i at forstå udvikling af psykiske sygdomme.

Personer, der har herpes, har ikke bare risiko for at få forkølelsessår, når de bliver stressede og forkølede. Ny dansk forskning med data fra Det Danske Bloddonorstudie peger på, at det at være smittet med herpes simplex virus type 1 øger risikoen for både at udvikle psykisk sygdom samt at forsøge eller begå selvmord.

Resultatet af forskningen viser, at blandt danske bloddonorer, som havde herpes, var risikoen for at forsøge eller begå selvmord 1,40 gange højere end for en matchende kontrolgruppe. Tilsvarende var risikoen for senere hen i livet at udvikle psykisk sygdom 1,44 gange højere blandt de bloddonorer, som var smittet med virussen, da de donerede blod.

”Det unikke ved vores studie er, at vi med sikkerhed kan fastslå, at disse mennesker var smittet med herpes før de blev psykisk syge. Ofte kan man ikke sige, om en infektion kom før eller efter en diagnose, men det kan vi i vores studie, og der finder vi en sammenhæng mellem at blive smittet med herpes og have forøget risiko for at udvikle en psykisk sygdom senere i livet,” siger en forsker bag det nye studie, postdoc Janna Nissen fra Biobankenheden, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, København.

Forskningsresultat er for nylig offentliggjort i Psychoneuroendocrinology.

82.000 danskere med i studiet

Forskerne brugte data fra Det Danske Bloddonorstudie og matchede dem med data fra andre patientregistre for at identificere de bloddonorer, som enten havde eller udviklede psykisk sygdom, begik selvmord eller forsøgte det.

Det Danske Bloddonorstudie indeholder blodprøver fra 81.912 danskere, og i samarbejde med forskere fra Stanley Division of Developmental Virology, Johns Hopkins University School of Medicine, Baltimore, MD, USA har de danske forskere fået analyseret blodprøverne for blandt andet herpesvirus og andre infektionsmarkører.

I krydsrefereringen med danske patientregistre fandt forskerne 1.504 personer med en diagnosticeret psykisk sygdom og 353 tilfælde af selvmordsforsøg eller selvmord.

Studiet er den første undersøgelse af sin slags, som peger på, at herpes kan være forbundet med selvmord eller forsøg på det.

”Det er meget interessant, at vi her kan kigge på det tidsmæssige perspektiv og se, at risikoen for at udvikle en psykisk sygdom stiger, efter personerne er blevet smittet med herpes. Det er helt unikt, at vi kan se, at smitten kommer før stigningen i risiko for psykisk sygdom, hvilket tyder på en sammenhæng,” siger Janna Nissen.

Herpes smitter hjernen

Sammenhængen mellem herpes, psykisk sygdom og risiko for selvmord skal ifølge Janna Nissen formodentlig findes i den måde, som herpes smitter på.

Mennesker som er blevet smittet med herpes har virussen i kroppen for altid; den bryder frem på tidspunkter, hvor immunforsvaret sænker paraderne. Det kan eksempelvis være i forbindelse med stress, hvor mange oplever at få forkølelsessår.

Men herpes kommer formentlig ikke kun til udtryk som forkølelsessår omkring munden, men hos visse personer også som ”forkølelsessår” i hjernen. Disse kan potentielt påvirke den smittedes sindstilstand.

”Vi har set det med andre former for infektioner, for eksempel med mennesker som udvikler toxoplasmose forårsaget af Toxoplasma gondii, der også kan påvirke deres sindstilstanden. Hos nogle personer holder immunforsvaret formentlig herpesinfektionen under kontrol, og så kommer den aldrig til udtryk som andet end forkølelsessår i ny og næ, mens andre muligvis bliver ret påvirket psykisk, fordi immunforsvaret ikke får krammet på infektionen,” forklarer Janna Nissen.

Generelt er der også god videnskabelig evidens for, at kroniske infektioner i den ene eller anden form er forbundet med forskellige former for psykiske sygdomme.

Måske skal herpes behandles hurtigere for at undgå psykisk sygdom

Det nye forskningsresultat er det første skridt på vejen mod en ny forståelse af, hvordan kroniske infektioner med almindelige virus kan have store konsekvenser for den smittede.

Janna Nissen forestiller sig, at hvis den fremtidige forskning peger i samme retning, vil det være et incitament for at kigge nærmere på behandling af mennesker med herpes, som måske skal behandles langt tidligere og mere intensivt, end man gør i dag.

Derudover kan forskningen også bruges til at gøre forskere klogere på de molekylære mekanismer, der ligger bag udviklingen af psykiske sygdomme.

”Det kan jo være, at vi konkluderer, at det nok godt kan betale sig at forsøge at behandle mennesker med herpes tidligt, inden virussen laver skader på hjernen og potentielt resulterer i psykisk sygdom,” siger Janna Nissen.

Immunforsvarets rolle i udvikling af psykiske sygdomme

Forskningsgruppens videre arbejde går da også i retning af at finde ud af mere omkring samspillet mellem mennesket, virus, hjernen og psykiske sygdomme.

Forskerne vil gerne undersøge forskellige biomarkører i kroppen blandt personer, der er smittet med herpesvirus. Formålet vil være at finde molekylære årsager til, hvorfor herpes hos nogle medfører øget risiko for udvikling af psykiske sygdomme, mens andre går fri.

Det Danske Bloddonorstudie har den store fordel, at der gemmes en blodprøve fra alle tidligere bloddonationer, og dermed kan forskerne gå tilbage i tiden og undersøge blodet for forskellige biomarkører.

”Måske afhænger det hele af immunforsvaret, som blandt nogle mennesker holder virus i skak, mens det ikke gør hos andre. Forhåbentlig kan vores opdagelser være brikker i at forstå mekanismerne bag psykisk sygdom,” siger Janna Nissen.

Artiklen ”Herpes simplex virus type 1 infection is associated with suicidal behavior and first registered psychiatric diagnosis in a healthy population” er udgivet i Psychoneuroendocrinology. Flere af forfatterne er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

Janna Nissen
Postdoc
The Brunak Group aims for understanding multi-morbidity disease progression patterns and their relation to treatment events. The group integrates heterogeneous life science data from the molecular and clinical domains and is also engaged in methodology of translational utility, such as techniques of relevance within precision medicine. The group has specific interest in genes and proteins, which play a role in several diseases, genes that may rationalize clinically observed patterns of multi-morbidity, or be of interest in relation to treatment strategies in the domain of chronic pathology. The group aims for discriminating between treatment-related disease correlations and other comorbidities, stratifying patients not only from their genotype but also on phenotypic data from resources such as clinical descriptions in electronic medical records. “Together with our secure supercomputing infrastructure, that is designed to handle population-wide data from Denmark and other countries, our goal is to complement classical epidemiology towards disease-spectrum wide analyses in a lifelong perspective, that can take events separated by long time periods into account,” says Professor and Group Leader Søren Brunak. The human genome, proteome variation and personalized medicine are themes with a strong focus in the group. In particular the ranking of treatment options and the reduction of patient-specific adverse drug reactions. Data integration and machine learning methods development in the big biomedical data domain is a major theme, as is the design of supercomputing infrastructure and private cloud solutions needed for person-sensitive data integrity.