Kroppen reagerer forskelligt på træning afhængigt af tidspunktet på døgnet. Forskere kortlægger, hvordan det påvirker forskellige organer og væv, og hvad det kan have af betydning for blandt andet vægttab og glukosekontrollen ved type 2-diabetes.
Det har forskellig effekt på kroppen, om man træner om morgenen eller om aftenen.
Det viser et nyt studie på mus, hvor forskere har kortlagt effekten af træning på forskellige tidspunkter af døgnet og i alle kroppens væv og organer.
Kortlægningen kan på den lange bane få betydning for, hvornår på døgnet eksempelvis personer med type 2-diabetes skal træne, eller hvornår man skal træne, hvis man vil tabe sig.
Derudover kan der også være et medicinsk potentiale i bedre at forstå, hvordan tidspunktet på døgnet har betydning for, hvad vi får ud af at træne.
”Hvis vi kan finde de metabolitter, der responderer forskelligt på træning afhængigt af tidspunktet på døgnet, kan vi bedre forstå deres rolle i en sund metabolisme. Metabolitterne kan som biomarkører benyttes til bedre kortlægning af et sundt helbred eller måske fungere som et kosttilskud, hvis de er sundhedsfremmende,” fortæller lederen af forskningsstudiet Juleen Zierath, der er professor ved Karolinska Institutet i Sverige og centerdirektør for Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Cell Metabolism.
Livet styres af et indre ur
Juleen Zieraths forskning går i store træk ud på at blive klogere på den cirkadiske rytme og dens betydning for et sundt helbred. Den cirkadiske rytme er kroppens indre ur.
Næsten alle celler i vores krop har en cirkadisk rytme. I løbet af døgnet svinger koncentrationen af forskellige hormoner, genudtryk og signalmolekyler op og ned efter en nøje reguleret plan, og oscillationerne har betydning for stofskiftet, blodtrykket, søvnen, leverfunktion, sult, energi, osv.
Centralt i den cirkadiske rytme er de såkaldte clockgener BMAL1, CLOCK og PER3, der er som hovedkontakten på HFI-relæet. Hvis man eksperimentelt slår generne i stykker i forsøgsdyr, mister dyrene den cirkadiske rytme, og de er vågne, sover, er sultne og hormonelt og metabolisk helt vilkårligt reguleret hen over døgnets 24 timer.
Mennesker med mutationer i clockgenerne har heller ingen normalt fungerende døgnrytme og lider også ofte af humørsvingninger.
Omvendt er en afkobling af tilværelsen fra den cirkadiske rytme associeret med højere risiko for at blive overvægtig eller udvikle metaboliske forstyrrelser som eksempelvis type 2-diabetes. Det ser man blandt andet hos natarbejdere eller personer, der ofte har jetlag.
I det nye studie, som er udført af et internationalt forskningsteam, ønskede forskerne at kortlægge betydningen af den cirkadiske rytme for udbyttet af træning.
Mus blev sat til at løbe på forskellige tidspunkter af døgnet
I studiet gjorde forskerne meget simpelt det, at de fik mus til at løbe i et løbehjul på forskellige tidspunkter af døgnet. Musene løb i et løbehjul i én time.
- Nogle mus blev sat til at løbe tidligt i den aktive fase af dagen, hvilket for mennesker svarer til tidligt om morgenen.
- Nogle mus blev sat til at løbe tidligt i hvilefasen, hvilket svarer til at blive vækket, lige efter man er faldet i søvn, for derefter at løbe en tur.
- Nogle mus løb ingen steder.
Efter musenes løbetur udtog forskerne vævsprøver fra alle musenes organer, blandt andet lever, hjerte, fedtvæv, nyrer, lunger, hjernen, brunt fedt og blod.
Vævsprøverne undersøgt forskerne for niveauerne af alle metabolitter via såkaldt metabolomics, hvor de derved kunne se, hvordan niveauerne af alle kroppens proteiner, signalmolekyler m.m. responderede på træning på det ene eller på det andet tidspunkt af døgnet.
Motion er mere effektivt om dagen
Resultatet af forskningen er en fuldstændig kortlægning af betydningen af træningen på det metaboliske udtryk i alle kroppens væv på forskellige tidspunkter af døgnet.
Da forskerne granskede resultaterne, kunne de blandt andet se, at mus, der motionerede tidligt på morgenen, havde et større metabolisk respons på træning end mus, som motionerede om natten.
Juleen Zierath fortæller, at nogle organer faktisk ikke oplevede nogen som helst ændringer i det metaboliske udtryk under motion i døgnets hvilefase sammenlignet med mus, der slet ikke motionerede.
”Alle vores celler i kroppen har et internt ur, der styrer transskriptionen af tusindvis af gener, som er relateret til metabolismen. Hormonerne i kroppen svinger også op og ned i løbet af dagen, og det kan have effekt på udtrykket af gener, som igen har effekt på metabolismen. Derfor ser vi en forskel i effekten af tidspunktet for træningen på det metaboliske udtryk,” forklarer Juleen Zierath.
Motion skal times til døgnrytmen
Hvad betyder det så egentlig alt sammen?
Ifølge Juleen Zierath kommer det an på formålet med træningen.
Hvis man er en laboratoriemus (forsøget er trods alt ikke lavet på mennesker endnu, selvom det måske er det samme for os) og ønsker at tabe sig, er det måske en idé at motionere tidligt i den aktive fase, fordi det sætter mere fut under metabolismen.
Når metabolismen kører afsted, tvinger det formentlig kroppen til at forbrænde mere fedt sammenlignet med træning på et tidspunkt af døgnet, hvor kroppen egentlig føler, at den bør sove.
”Det kunne være en af implikationerne af studiet, altså inden for vægttab eller glukosekontrol. Men studiet gør os også klogere på, hvordan motion påvirker forskellige organer, og hvordan det påvirker forskellige organer forskelligt, afhængigt af om vi taler om hjertet, leveren, hjernen eller andre organer,” forklarer Juleen Zierath.
I studiet så forskerne for eksempel, at når musene motionerede i den aktive fase af deres døgncyklus, var der større sammenhæng mellem det metaboliske udtryk i muskler og leveren, og det understøtter kroppens sukkerbalance.
Samtidig kunne forskerne pege på de molekyler, der står for kommunikationen mellem musklerne og leveren.
”Derfor kan indsigten også have betydning for forståelsen af, hvordan motion og døgnrytme i samspil kan være et vigtigt håndtag at dreje på for personer med type 2-diabetes. Afhængigt af tidspunktet kan motionen have forskellig effekt på den glykæmiske kontrol. Det kan også få betydning for vores forståelse af, hvornår træning er mest effektivt, afhængigt af om man er A- eller B-menneske,” siger Juleen Zierath.
