Sovepiller gør formentlig mere skade end gavn

Kost og livsstil 28. aug 2022 4 min Professor Maiken Nedergaard Skrevet af Kristian Sjøgren

Meningen med sovepiller er, at man skal falde i søvn, sove godt og være veludhvilet dagen efter. Ny forskning i effekten af noradrenalin i hjernen tyder dog på, at sovepillerne formentlig gør mere skade end gavn. Årsagen er, at sovemedicinen påvirker mikrosvingninger i noradrenalin i hjernen, hvilket ellers er nødvendigt for en god nats søvn.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Forskere har længe vidst, at noradrenalin er en af de centrale regulatorer af vores søvn.

Niveauerne af noradrenalin stiger som eksempel i løbet af dagen, og når niveauerne er lave, skvatter vi i søvn og sover.

Derudover spiller noradrenalin en stor rolle i blandt andet stress og evnen til at være fokuseret. Hormonet er også essentielt for det lymfatiske system, der har til formål at rense hjernen for affaldsstoffer, når vi sover, så vi kan vågne op friske og veludhvilede.

Nu viser et nyt studie, der er offentliggjort i Nature Neuroscience, at noradrenalin ikke bare styrer de makroskopiske aspekter af søvn, men også regulerer aktiviteten af hjernen på det mikroskopiske niveau.

I løbet af natten oscillerer niveauerne af noradrenalin i neuronerne således op og ned flere gange i minuttet, viser studiet.

Opdagelsen har stor betydning for forståelsen af den rolle, som noradrenalin spiller i en god nats søvn, men har også klinisk betydning i forhold til blandt andet brug af sovepiller og for udvikling af demens.

»I vores studie har vi identificeret en helt ny arkitektur af søvn, som er promoverende for hukommelsen, og om man vågner op opfrisket og føler, at man har haft en god nats søvn. Det betyder også, at vi har identificeret et område, som man skal være varsom med at manipulere ved med blandt andet sovepiller, da det kan gå ud over både udbyttet af søvnen og hukommelsen," forklarer en af forskerne bag studiet, hjerneforsker, professor og læge Maiken Nedergaard fra Københavns Universitet og University of Rochester.

Fik hjerner til at fluorescere

I studiet har forskerne benyttet avancerede teknikker til at studere noradrenalin i neuronerne i hjernen hos mus.

Teknologien hedder fiberfotometri og benyttes i forbindelse med søvnundersøgelser.

Fiberfotometri består af et lille glasrør, der indsættes i hjernen på musene. Forskerne injicerer samtidig en noradrenalin-biosensor ind i musene, og den fluorescerer afhængigt af aktiviteten af noradrenalin i hjernen.

Fordelen ved teknologien er, at forskerne ikke behøver at studere musenes hjerner under et mikroskop, hvilket ikke er særligt godt til at studere søvn, fordi musene skal spændes fast, og fastspændte dyr sjældent er gode til at falde i søvn eller sover særligt godt.

"Men med denne teknologi kan vi studere aktiviteten af noradrenalin i musenes hjerner, når de sover i deres eget bur og føler sig mere trygge," forklarer Maiken Nedergaard.

Noradrenalin oscillerer hele tiden i løbet af natten

Undersøgelsen af aktiviteten af noradrenalin i hjernen under musenes søvn kastede nogle interessante opdagelser af sig.

Forskerne fandt til deres store overraskelse, at noradrenalin ikke bare spiller en rolle i de makroskopiske mønstre af søvn, men også på det mikroskopiske niveau.

Under det, der hedder non-REM-søvn, oscillerer aktiviteten af noradrenalin i neuronerne med en frekvens på omkring to gange i minuttet.

Det vil sige, at aktiviteten af noradrenalin stiger og falder mange hundrede gange i løbet af natten, og det er helt ny viden med stor betydning.

"Først og fremmest må vi erkende, at aktiviteten af noradrenalin ikke oscillerer uden grund. Det har længe været vidst, at den gavnlige effekt af søvn kan måles ved det, der kaldes sigmaaktivitet. Sigmaaktivitet er både i mennesker og dyr vigtig for, at vi vågner op udhvilede og kan huske næste morgen. Vi viser i studiet, at sigmaaktivitet kun forekommer under noradrenalin-oscillationerne. Hvis noradrenalin ikke oscillerer, er der ingen sigmaaktivitet, og dyrene husker dårligere. Det vil sige, at de vågner op og har haft en dårlig søvn," siger Maiken Nedergaard.

Noradrenalin påvirker hukommelsen

Maiken Nedergaard fortæller, at inden for søvnforskningen er der bred enighed om, at der findes karakteristika for god og dårlig søvn.

Det er blandt andet dårligt at vågne op midt under sin søvn, og det er faktisk meget værre at vågne op mange gange i løbet af en lang søvn, end det er at sove i kortere tid.

Samtidig er der en klar kobling mellem dårlig søvn og en lang række sygdomme fra svær overvægt til demens. Søvnkvaliteten er også afgørende for hukommelsen.

I studiet undersøgte forskerne derfor også, hvordan oscillationerne i noradrenalin påvirkede hjernens sigmaaktivitet og dermed musenes hukommelse.

Kort fortalt gjorde forskerne det, at de manipulerede med noradrenalin-oscillationerne, så de enten blev større eller udjævnet. Derefter undersøgte de, hvordan det påvirkede musenes evne til at huske forskellige objekter, som de havde set, lige inden de faldt i søvn. Mus har i den sammenhæng tendens til hellere at ville undersøge objekter, som de ikke har set før.

Sovemidler smadrer ældres hukommelse

Resultatet af undersøgelsen viste, at mus med gode svingninger i noradrenalin huskede bedre.

Mus, der havde fået udjævnet svingningerne i noradrenalin, kunne slet ikke huske noget, mens alt for store svingninger i noradrenalin fik musene til at vågne.

Maiken Nedergaard forklarer, at fundet er klinisk relevant, idet nutidens sovemidler faktisk hæmmer svingningerne i noradrenalin. Det vil sige, at selvom lægemidlerne får folk til at falde i søvn, har de formentlig en negativ effekt på ikke bare hukommelsen, men også på hjernens muligheder for at blive renset under søvnen.

"Hvis man hæmmer svingningerne, får man ikke den restorative søvn, som man har brug. Det kan få store konsekvenser. Vi ved blandt andet, at man på mange plejehjem giver ældre med demens sovemedicin, fordi det mange gange er vanskeligt for patienterne at sove sammenhængende hele natten. Vores studie indikerer, at det måske er en dårlig ting, fordi det vil yderligere forringe deres hukommelse gennem eliminering af oscillationerne af noradrenalin," forklarer Maiken Nedergaard.

Maiken Nedergaard fortæller, at studiet peger på et behov for at udvikle sovemedicin, der i stedet stabiliserer svingningerne i noradrenalin i hjernen, da det vil lede til en bedre og mere restorativ søvn.

"Sådanne sovemidler vil formentlig også hjælpe hjernen med at blive renset under søvn, da noradrenalin og svingningerne i noradrenalin som sagt spiller en stor rolle for det glymfatiske system, der hjælper hjernen med at skille sig af med affaldsstoffer under søvn," siger hun.

"Memory-enhancing properties of sleep depend on the oscillatory amplitude of norepinephrine" er udgivet i Nature Neuroscience. I 2014 tildelte Novo Nordisk Fonden et bevilling til Maiken Nedergaard og Steven A. Goldman til at åbne et nyt neurovidenskabscenter ved Københavns Universitet,

The basic biology of glial cells in the CNS and the role of astrocytes in several neurological diseases, including stroke, spinal cord injury, epileps...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020