Det er en dårlig idé og kan gå ud over udbyttet af træningen, når kvindelige sportsudøvere begrænser deres madindtag, samtidig med at de træner hårdt, viser ny forskning. Oftest vil motionister og elitesportsfolk få mere ud af at indtage energi nok i forhold til deres træning fremfor hele tiden at skele til vægten, siger forsker.
Inden for eliteidræt har der altid været et stort fokus på vægten, hvor trænere ofte forsøger at få deres atleter til at smide et par kilo eller tre for at stå helt skarpt til en kamp eller konkurrence.
Ønsket om at smide nogle kilo bliver ofte fulgt op med et reduceret indtag af energi gennem maden, men det kan ifølge et nyt studie få konsekvenser for udbyttet af træningen.
Hvis først udbyttet af træningen bliver mindre, er det måske ligegyldigt, om man har tabt et kilo eller to.
Det er i hvert fald perspektivet i det nye studie.
"Vi skal gøre op med den her idé om, at vi hele tiden skal tabe os. Vores resultater tyder på, at motionister og elitesportsfolk de fleste gange vil have mere gavn af at indtage tilstrækkeligt med energi i forhold til deres træning og få det fulde udbytte af træningen, i stedet for at kompromittere kroppens respons," fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Mikkel Oxfeldt fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Journal of Physiology.
Svært at holde styr på forholdet mellem indtag og forbrænding
I sportsverden har det i mange år været velkendt, at kvindelige eliteidrætsfolk både kan opleve uregelmæssig menstruation, spiseforstyrrelser og lav knoglemasse, og alt sammen kan være koblet til meget træning og meget stramme diæter.
Det kan have store konsekvenser på både kort og lang sigt.
I studiet ønskede forskerne at undersøge, hvordan det påvirker kvindelige sportsudøvere, når de ikke indtager den samme mængde energi, som de forbrænder.
Hver af os har et dagligt energibehov for at få kroppen til at fungere. Træning kommer oveni og øger på den måde det daglige energibehov.
Hvis man træner meget, men ikke samtidig øger energiindtaget gennem kosten, vil man komme i energiunderskud, og studiet omhandler netop konsekvenserne af dette energiunderskud.
"Hvis man træner meget, kan det være svært at holde styr på sit energiindtag, og om det matcher behovet. Nogle vælger selv at skære ned på energiindtaget, mens andre bliver presset til det. For en tredje gruppe sker det ubevidst, fordi de måske over tid øger deres træningsmængde uden at ændre deres spisevaner," forklarer Mikkel Oxfeldt.
30 kvinder med i nøje kontrolleret forsøg
I studiet rekrutterede forskerne 30 kvinder i alderen 18 til 30 år.
Kvinderne var sunde og raske og var vant til at træne mindst fire gange om ugen. De benyttede desuden ikke hormonel prævention, måtte ikke have spiseforstyrrelser og havde heller ikke uregelmæssig menstruation.
Kvinderne fik på forsøgets første dag, som startede et par dage efter deres menstruation, udtaget blodprøver og muskelbiopsier fra deres lår. De drak også såkaldt tungt vand, der er fyldt med sporstoffer, så forskerne kunne måle muskelopbygningen ved at se, hvor mange sporstoffer der blev indbygget i kvindernes muskelvæv over tid.
Derefter blev kvinderne i fem dage sat til at træne efter et foruddefineret træningsprogram med både styrketræning og udholdenhedstræning. De fik samtidig tildelt en kost, som nøjagtigt matchede deres daglige energibehov baseret på vægten af muskler og organer i kroppen.
Efter de fem dage fik kvinderne udtaget endnu en blodprøve og muskelbiopsi, hvorefter de blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe fortsatte med at spise den mængde mad, som matchede deres energibehov, mens den anden fik reduceret energiindtaget til det halve.
Kvinderne fortsatte træningen i yderligere 10 dage, hvor de altså havde forskelligt energiindtag.
Efter de ti dage udtog forskerne igen blodprøver og muskelbiopsier.
Lavt energiindtag reducerer muskelopbygningen
Resultatet af studiet viser meget klart, at kvinder, der ikke matcher deres energiindtag til deres behov, ikke får det fulde udbytte af deres træning.
Ved at sammenligne mængden af sporstoffer, der blev integreret i musklerne hos de forskellige kvinder over forsøgsperioden, fandt forskerne, at kvinder, der havde haft et normalt energiindtag, havde haft bedre muskelopbygning i perioden med træning.
De kvinder, som havde haft et reduceret energiindtag, havde derimod signifikant lavere muskelopbygning i den 10 dage lange periode med træning sammenlignet med den fem dage lange periode med træning, hvor deres fødeindtag ikke var reduceret.
Resultatet gjaldt både for den del af musklerne, som kaldes det kontraktile væv, altså det muskelvæv, som udfører arbejdet, og den sarkosplasmiske fraktion, der er den del af musklerne, som består af blandt andet enzymer, cellekerner og mitokondrier.
"Intuitivt giver det god mening, at man får mindre ud af sin træning, når man ikke spiser nok, men studier af kort varighed har faktisk peget på, at både styrketræning og et højt relativt proteinindtag har en beskyttende effekt på musklerne, når man ikke indtager nok energi. Vores studie viser imidlertid, at trods tilstedeværelsen af styrketræning og et højt proteinindhold, så er trænede kvinder ikke beskyttet overfor disse konsekvenser, når vi anvender målemetoder af højeste kvalitet," siger Mikkel Oxfeldt.
Kroppen går i energibesparende tilstand
Forskerne fandt også, at der hos gruppen af kvinder med lavt energiindtag var en markant reduktion i niveauerne af stofskiftehormoner, hvilket er et tegn på, at kroppen begynder at skrue ned for energitunge processer.
"Kroppen er klog og ved godt, at den ikke kan blive ved med at brænde energi af. Derfor går den i noget, som svarer til en energibesparende tilstand på en mobiltelefon, hvor den forbrænder mindre energi, hvilket også går ud over opbygningen af muskelmasse efter træning," forklarer Mikkel Oxfeldt.
Han uddyber, at selvom det for mange kan virke voldsomt at reducere kalorieindtaget med 50 pct., er det faktisk ikke usædvanligt, at det sker for folk, som træner meget. Glemmer man at øge energiindtaget, kommer man i underskud, og selvom det måske betyder lidt færre kilo på vægten, betyder det også mindre udbytte af træningen.
"Det gælder om ikke at kompromittere det respons, som man får ud af træningen, og her viser vi helt klart, at for lavt energiindtag giver et lavere udbytte, end man ellers ville have fået. Kroppen vil nok hurtigere ændre sig mod det positive, hvis man fortsat træner hårdt, men indtager nok energi, også nok energi i forhold til sin træning," siger Mikkel Oxfeldt.
