Gentagne hovedtraumer fordobler risiko for epilepsi

Kost og livsstil 13. jun 2021 4 min Clinical Associate Professor Jakob Christensen, PhD Kasper Lolk Skrevet af Morten Busch

Man har længe vidst, at voldsomme hovedtraumer er forbundet med øget risiko for epilepsi, men vigtigheden af gentagne hovedtraumer har hidtil ikke været undersøgt systematisk. Forskere har nu analyseret data fra 2,5 mio. danskere. Tallene viser, at risikoen for at udvikle epilepsi fordobles efter første hovedtraume og bliver 4,5 gange højere efter det andet hovedtraume. Risikoen forbliver øget i årtier efter traumet. Forskerne håber, den nye viden kan hjælpe med at forbedre behandlinger til at forhindre udviklingen af ​epilepsi efter hovedtraumer.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Hovedtraumer er et stort globalt problem for folkesundheden med mere end 69 millioner ramte hvert år. Selv om hovedtraumets sværhedsgrad kan have stor betydning for varige men, tyder flere og flere undersøgelser på, at selv milde hovedtraumer kan føre til funktionsmæssige og neurologiske skader på længere sigt. Risikoen for at udvikle epilepsi efter hovedtraumer er også forøget – særligt kort tid efter skaden. En ny undersøgelse sætter nu tal på, hvad små, store og gentagne hovedtraumer betyder på kort og lang sigt.

”Ud af de 2,5 mio. i undersøgelsen udviklede lidt over 37.000 epilepsi. Personer med et hovedtraume havde dobbelt så stor risiko for epilepsi, og de, som blev ramt af endnu et hovedtraume, havde yderligere en fordoblet risiko. Kvinder udviklede oftere epilepsi end mænd ved lette hovedtraumer, mens mænd i højere grad fik epilepsi efter svære hovedtraumer. Selv om risikoen stadig er lav, og man selvfølgelig ikke bør leve resten af sit liv i frygt, er det vigtigt at være opmærksom og blive undersøgt og behandlet, hvis man oplever symptomer på epilepsi” forklarer en af artiklens hovedforfattere ph.d. Kasper Lolk fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Dobbelt med dobbelt på

Epilepsi er en gruppe af sygdomme, der er et symptom på en funktionsforstyrrelse i hjernen, der kan have flere forskellige årsager og flere forskellige ansigter: Fra at personen taber tråden i nogle få sekunder til alvorlige krampeanfald, stivhed og dyb bevidstløshed. Mens nogle er født med ubalance i hjernens forbindelser, der giver epilepsi, er hovedtraumer den hyppigste årsag til erhvervet epilepsi, der optræder senere i livet – på fagsprog posttraumatisk hjerneskade.

”Mens der ved nogle svære hovedtraumer opstår skader, som kan ses på en skanning, så er de milde hovedtraumer (hjernerystelser) ofte karakteriseret ved, at de ikke kan registreres på en skanning. Alligevel kan personerne have symptomer lang tid efter hovedtraumet, og her ved man allerede, at epilepsi en af de hyppige og alvorlige. Det, vi ville se, var dels, om risikoen vokser efter flere hovedtraumer, samt om alder, køn og varighed mellem hovedtraumerne har en betydning for risikoen for epilepsi,” siger Kasper Lolk.

Der er nemlig flere gange beskrevet flere neurologiske følgevirkninger hos folk med flere hovedtraumer bag sig, og teorien er derfor, at et hovedtraume sænker krampetærkslen for epileptiske anfald og gør personer mere modtagelige over for anfald ved nye hovedtraumer.

”Det var en meget overbevisende sammenhæng, vi fandt. Den generelle risiko fordobledes ved første hovedtraume og mere end fordobledes igen ved flere hovedtraumer. Samtidig steg risikoen med sværhedsgraden af ​​den første og den anden hovedtraume – især efter svære hovedtraumer,” fortæller Kasper Lolk.

Vigtig info i forhold til en præventiv indsats

Undersøgelsen viste også, at kvinder var mere tilbøjelige end mænd til at udvikle epilepsi efter lette hovedtraumer. Derimod var mænd mere tilbøjelige end kvinder til at udvikle epilepsi efter svære hovedtraumer.

”Forskellen kan skyldes, at der er forskellige mekanismer for hovedtraumerne, fx den styrke, skaderne opstår med hos hhv. mænd og kvinder. Det kan også skyldes fysiologiske ting som kranie- og hjerneform, nakkestyrke og så nogle hormonelle påvirkninger. Eller simpelthen det samfundsmæssige og sociale pres, der får mænd til sjældnere at rapportere symptomer. Et faktum, der måske skævvrider tallene,” vurderer Kasper Lolk.

At mænd tilsyneladende rammes hyppigere af epilepsi efter svære hovedtraumer, er meget vigtig information i forhold til en præventiv indsats, da mænd tegner sig for 3 ud af 4 af de alvorlige hovedtraumer. Mens alvorlige hovedtraumer sandsynligvis har større konsekvenser for den enkelte, kan det i et samfundsmæssigt perspektiv dog være af endnu større betydning at anerkende de mulige konsekvenser af lette hovedtraumer, da 3 ud af 4 af alle hovedtraumer er lette, uden synlige hjerneskade.

”Tiden fra hovedtraumet, til der optræder epileptiske anfald, kan være flere år. I det nuværende studie kan vi se, at risikoen er forøget i hvert fald 20 år. Hvorfor forstår vi ikke endnu. En teori er, at området omkring skaden på hjernen hæver op, og giver anledning til irritation (inflammation). Det er et naturligt respons, der skal hjælpe med at hele skaden, men det virker som om, at immunresponset nogle gange bliver så kraftigt, at det også skader området og kan være involveret i udvikling af epilepsi,” forklarer en anden af artiklens hovedforfattere, klinisk lektor Jakob Christensen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Skal måske tage den lidt med ro

Yderligere forskning er nødvendig for at afklare de underliggende mekanismer bag udviklingen af epilepsi, ligesom det også stadig er nødvendigt at identificere potentielle måder at undgå, at der udvikles epilepsi efter hovedtraumer. I dag er der indtil videre ikke identificeret nogen behandlingsstrategi til at forhindre udviklingen af ​​epilepsi efter et hovedtraume.

”Der foregår noget over de her 10-20 år, som vi meget gerne vil lære at påvirke, så vi potentielt kan forhindre epilepsi. Man har tidligere forsøgt at bremse udviklingen med epilepsimedicin, men det er ikke lykkedes. Vi tror, en del af svaret kan findes hos de 90-95 %, der ikke udvikler epilepsi. Hvad er det, der gør, at de personer er beskyttet, og kan man evt. kopiere den beskyttelse?” spørger Jakob Christensen.

Mens årsagerne bliver klarlagt og evt. forebyggelse og behandling udviklet, er den primære konsekvens af studiet, at der bør være en øget opmærksomhed på den risiko, man løber ved at udsætte sig selv for gentagne hovedtraumer.

”Man kan jo ikke pakke sig selv ind resten af livet Der kan f.eks. være sportsfolk, der får nogle voldsomme slag mod hovedet. Når det sker, er det vigtigt at tage den lidt med ro og sørge for, at hjernen får mulighed for at komme sig efter skaden,” slutter Jakob Christensen.

"Repeated traumatic brain injury and risk of epilepsy: a Danish nationwide cohort study" er udgivet i Brain. Jakob Christensen modtog i 2016 og 2017 støtte af Novo Nordisk Fonden til studier af årsager til epilepsi.

In his research Jakob Christensen incorporates data which combines information from Danish social and health registers and biobanks. Biobanks have gat...

Department of Clinical Medicine is Denmark’s largest health science institute conducting research in almost all medical specialities and hosting a num...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020