EN / DA
Sygdom og behandling

Flere bliver kræftscreenet på grund af hjemmetest

Screening for livmoderhalskræft nedsætter risikoen for denne kræftsygdom markant. Alligevel bliver hver fjerde danske kvinde ikke screenet som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. I Danmark har Region Hovedstaden nu som udbyder af en af verdens første screeningsprogrammer besluttet at indføre hjemmetest, hvor kvinder kan teste sig selv fremfor at skulle gå til screening hos lægen. Op mod 8 procentpoint flere bliver screenet, og det vil redde liv, mener forskerne. Især kvinder, der føler, at gynækologiske undersøgelser er ubehagelige, tager imod tilbuddet.

Turen ned til lægen for at blive undersøgt for livmoderhalskræft er for mange kvinder lang – og også for lang: Én ud af fire kvinder vælger turen fra – ofte på grund af en travl hverdag, eller fordi de synes, at det er ubehageligt at skulle undersøges i underlivet. På verdensplan dræber livmoderhalskræft over en kvart million mennesker årligt, og trods et effektivt screeningsprogram har Region Hovedstaden valgt på forsøgsbasis at afprøve hjemmetest, hvor kvinder selv kan tage en prøve og sende den af sted til testlaboratoriet. Resultatet af det forsøg ligger nu klar.

”Det er meget positive tal, der viser, at vi formentlig kan øge screeningsprocenten med op mod 8 procentpoint, hvis hjemmetest bliver et fast tilbud. Derudover tyder vores undersøgelse på, at et tilbud om hjemmetest kan øge screeningsdeltagelsen i alle sociale lag, selvom deltagelsen i hjemmetest dog ikke var lige høj i alle grupper. Vi kunne også se, at deltagelsen i hjemmetest var høj blandt kvinder, som fandt almindelige screeninger ubehagelige, eller som ikke kunne få en passende tid til screening hos deres egen læge. Det tyder på, at det er travlhed og ubehag, der er hovedårsagerne til, at kvinderne i første omgang valgte almindelig screening fra,” forklarer professor Susanne Krüger Kjær, der er afdelingsleder for Virus, Livsstil og Gener i Kræftens Bekæmpelse.

Godt og nemt alternativ

Det er Regionsrådet i Region Hovedstaden, der har taget initiativ til at afprøve de nye hjemmetest. I perioden 2014-15 udsendte regionen derfor brev til 23.632 kvinder i alderen 27-65 år. Fælles for dem var, at de ikke var blevet screenet i mindst 4 år. Hele 20% af kvinderne valgte at tage imod tilbuddet om en hjemmetest, hvor de selv skulle tage og indsende en prøve fra deres livmoderhals. Derudover valgte yderligere 10% af kvinderne at blive screenet hos deres egen læge, efter at de havde fået invitationen til hjemmetest. I alt blev 30% af kvinderne altså screenet.

”Det er en simpel procedure at tage prøven selv. Ud fra prøveresultaterne kan vi teste kvinder for humant papillomavirus (HPV), der er årsagen til livmoderhalskræft. Hvis testen er positiv, vil kvinderne blive indkaldt til en opfølgende prøve hos deres læge, så det er en utrolig effektiv metode til at få kontakt til de kvinder, der er i risikogruppen, fordi de ikke er screenet igennem en længere periode,” forklarer seniorforsker Jesper Bonde fra Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital, der var hovedansvarlig for initiativet med udsendelse af hjemmetest.

Da tidligere undersøgelser har vist, at kvinder, der deltager i screening, nedsætter deres risiko for at få livmoderhalskræft med mindst 80-90%, så er de nye resultater positiv læsning for forskerne, der længe har søgt efter metoder til at få fat i den sidste fjerdedel af kvinderne, der ikke bliver screenet regelmæssigt hos egen læge. Det medfølgende spørgeskema omkring bl.a. livsstil og årsager til manglende screening gav en indikation på, hvorfor gruppen af selvtestende kvinder ikke var blevet screenet i flere år.

”Undersøgelsen peger på flere forhold. Blandt andet kunne vi se, at ubehag ved den gynækologiske undersøgelse var en væsentlig årsag til at vælge almindelig screening fra, og derudover har mange af kvinderne svært ved at få passet screening ind i en travl hverdag. Her er hjemmetesten et godt og nemt alternativ. Vi kan også se, at mens mange kvinder med højt BMI vælger screening hos lægen fra, så deltager de i lige så høj grad som andre kvinder i hjemmetesten,” siger Louise T. Thomsen, medforfatter på undersøgelsen og postdoc ved Afdeling for Virus, Livsstil og Gener i Kræftens Bekæmpelse.

Skal række ud til alle

Den nye undersøgelse peger altså på, at HPV-hjemmetest kan vise sig at blive et væsentligt supplement til det eksisterende screeningsprogram. Og forskerne har i processen fået en del viden om, hvordan de muligvis kan ramme endnu flere i den restgruppe af kvinder, der hverken lader sig screene hos lægen eller via en test derhjemme.

” Det drejer sig blandt andet om kvinder fra andre EU-lande, der bor i Danmark. Vi har derfor haft gode erfaringer med bl.a. at udarbejde informationsmaterialet på flere forskellige sprog. Den klare konklusion på undersøgelsen er, at jo nemmere og mere ukompliceret vi gør det, desto flere tager imod tilbuddet. Udover sprogversionering arbejder vi både med simple web- og app-lignende tilmeldingssystemer. Alt sammen øger tilslutningen, og det redder i sidste ende liv, for det handler om liv,” fortæller Jesper Bonde.

Selv om den nye undersøgelse er positiv læsning, så peger den også på, at der stadig er grupper af kvinder, som er svære at få fat i. Tidligere undersøgelser af de traditionelle screeningsprogrammer for livmoderhalskræft har vist en social slagside. Hjemmetest bringer desværre ikke fuldstændig balance, når det gælder den sociodemografiske fordeling af kvinder, der deltager, og kvinder, der ikke deltager.

”Vi kunne se, at selvom tilbuddet om hjemmetest gav en højere screeningsdeltagelse i alle sociale grupper, så var der stadig en gruppe af kvinder, som ikke blev screenet. Det gjaldt især blandt kvinder med kort uddannelse eller lavere indkomst, kvinder med ikke-vestlig baggrund og kvinder med svær psykisk sygdom som fx skizofreni. I denne gruppe er der formentlig behov for mere målrettede initiativer, fx i samarbejde med distriktspsykiatrien eller sundhedsplejen, der tager på hjemmebesøg. Det drejer sig i sidste ende om at gøre screeningerne så tilgængelige som muligt,” siger Susanne Krüger Kjær. 

Du kan  finde mere info om hjemmetest her: https://www.hpv-hjemmetest.dk/ Artiklen ”Determinants for participation in human papillomavirus self-sampling among non-attenders to cervical cancer screening in Denmark” er udgivet i Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. En af studiets hovedforfattere, professor Susanne Krüger Kjær, afdelingsleder for Virus, Livsstil og Gener i Kræftens Bekæmpelse, har i 2014 modtaget støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet ”Improving survival of ovarian cancer. DNA from routine cervical cytology samples - the value in early detection of ovarian cancer”. 

Susanne Krüger Kjær
Head of Unit
In the unit of Virus, Lifestyle and Genes one of our focus areas is gynaecological cancers, and we work to prevent these diseases and to improve the survival rate. Through 2 population studies of 11,000 and 42,000 Danish women, respectively, collecting cervical cell samples, blood samples, and data on lifestyle habits, we have contributed to the identification of the strong link between cervical cancer and infection with human papilloma virus - HPV - a knowledge underlying the development of the vaccine against HPV, which presently may prevent 70% of all incidences of cervical cancer.
Louise Thirstrup Thomsen
Postdoc
Epidemiologist with a background in public health, conducting registry-based and clinical research within the field of HPV-related diseases with a specific focus on screening for cervical cancer.
Jesper Hansen Bonde
Phd., Dipl Med Sci
Molecular Pathology with focus on mutational analysis in cancers and Human papillomavirus derived cancers; Expertise on clinical diagnostic technologies for cervical screening purposes; Clinical technologies for detection of HPV in non-gynaecology cancers; Detection and characterization of treatment defining mutations in tumors; Biobanks; Guidelines; Private-public collaborations